Jeg havde et ærinde ude i byen i morges. Lidt i ni var jeg dækket af regntøj og cyklede af stille stier gennem Frederikssund. Regnen var mild og blid. Farverigheden indtagende. Både på træer og buske og på de blade, der allerede havde givet slip. Så smukt og fredfyldt, at jeg måtte standse og nyde det.
Da jeg cyklede hjem igen, pissede det (rent ud sagt) ned. Og det var meget svært at få øje på charmen.
Godt at jeg har fri. Og nu kan sidde inde med kaffen og høre regnen tromme, mens regntøjet drypper af …
De nyeste kommentarer