Klokken var lidt i 18, da manden i mit liv trillede bilen ind i indkørslen, og jeg stadig sad på min ‘kontorpind’. Småfrustreret over en arbejdsdag, hvor timerne fik hurtigere ben at gå på, end jeg havde brug for. Og endnu mere frustreret over, at jeg ikke havde sat mine ben udenfor i dag.
Lad os gå en tur, udbrød jeg.
For med en dag, der nu er forlænget fem timer og 20 minutter, var der stadig masser af lys udenfor. Og med vores børn placeret i Herlev og i Rom er der ikke andre end os selv at tænke på. Og vi mente nok, at aftensmaden kunne udskydes
.
Så sådan gik det til, at vi fik tjekket, at fjorden nu er totalt isfri. Og at himlen nåede at blive lyserød, inden den blev grå. Og at der er skyllet mindst seks-syv døde svaner i land. Og at tøvejrsmudderet er på hastigt tilbagetog. Og at der bestemt er elle-pollen i luften.
Måske skulle vi snuppe sådan en rask aftentur lidt oftere. Frustrationerne fordampede i hvert fald. Mens vi så dagslyset gå i seng
.




Altid en god idé at komme ud i naturen
Forårsstatusrapport fra Frederikssund. Tak for gåturen. Jeg blev så glad, da jeg læste dine ord. Jeg har selv savnet mine gåture her i engens land, men alt åbner sig mere og mere for hver dag. Der er i sandhed meget at glædes over.
Tirsdagskrammer fra engens land
Å hvor det lyder hyggeligt, det er den slags jeg glæder mig mest til når børnene bliver store. Mange forårskram til dig.
En fortrinlig idé. Der er ikke noget bedre end en god gåtur – og lige nu er det næsten dobbelt så vidunderligt, fordi vi har været indendørs så lææænge….
Det lyder dejligt – ja lige bortset fra de døde svaner. Vi går en tur hver aften og nyder at se, hvad der sker i naturen næsten fra dag til dag i øjeblikket. Lytter til fuglene og nyder at det næsten er lunt
@Per: Ja, hvad pokker skulle vi gøre uden den natur og dens gode indvirken
.
@Jeannette: Ja, er det ikke bare skønt, at vi nu uden at overdrive kan sige (og skrive) forår er her?
. Jeg er i hvert fald begejstret!
@Marina: Du kan også roligt glæde dig. Det er faktisk ret hyggeligt
.
@Mia: Jeg tror, du har ret – selv om vi har gået ture hele vinteren (i hvert fald i weekenderne), så er det en helt anden oplevelse nu
.
@Madame: Ja, her på det sidste har det faktisk næsten været lunt – dejligt
. Det lyder som en super idé med jeres daglige ture – men det tror jeg nu ikke, vi lige får passet ind … trods alt
.
Jeg foeler mig helt forfrisket efter jeres tur.
Jamen, det var da dejligt, Tina! Tænk at kunne sidde ved skrivebordet og blive det
.