Jeg har skrevet det før, men det skal skam ikke afholde mig fra at gøre det igen
: Blogstatistik er et fantastisk og underholdende værktøj. Og når jeg har tiden, kan jeg bruge en hel del af den på at stå på hovedet i statistikken. I dag blev det dog kun til et mindre kig.
Som sædvanlig er det mad (og opskrifterne herpå) og nedsunkne forfødder, der lægger sig i toppen – gamle emner, som åbenbart er langtidsholdbare. Og årstiden taget i betragtning er det vel heller ikke så mærkeligt, at fastelavnsris har sneget sig ind mellem de 10 mest brugte søgeord, der har ført til Bentes blog den seneste måned. Men mon det er et kostume, der søges efter?
Og så er der søgefrasen, der bare bliver ved og ved med at snige sig ind i søgeordstop 10′en: hvor mange hedder mit navn. Det er over to år siden, jeg skrev indlægget Hvor mange deler du navn med?, som henviser til en side hos Danmarks Statistik, hvor man kan tjekke den slags. Og trafikken er konstant.
Men … det er nu også en ganske interessant funktion
. Jeg måtte da også lige selv tage en ny tur i DS’s Hvor mange hedder-maskine – blot for at konstatere, at der stadig er 16 Bente Hoffmann’er i Danmark. Men der har været en nedgang i Bente’r på 471 stk., siden jeg tjekkede for to år siden … det er vist et umiskendeligt tegn på, at mit fornavn var mere almindeligt i tidligere generationer.
Og hvad skal jeg så bruge al den statistik til? Ikke noget særligt – ud over at jeg finder det ret interessant, hvilke søgeord der fører folk frem til min blog
.
Går du op i den slags?




Åh, jeg kan godt lide statistikker – altså af den sjove slags, og dit indlæg gør at jeg også skal ind at søge på mit navn.
Tak for hintet.
Velbekomme, Kisser – og god fornøjelse
Ja, jeg morer mig også med at se, hvilke søgeord, der fører frem til min blog. Her til morgen er det ‘indianske visdomsord’ og ‘gamle fotos af børn’, men andre gange har jeg været ved at falde ned af stolen af grin
Ja, Madame, de der statistikker kan fremkalde mange grin
. Dog synes jeg efterhånden, at søgeord og blogindhold passer ganske godt sammen her hos mig.
Det gør jeg i høj grad, men jeg hæfter mig mere ved de vanvittige end med tophitterne som fx zonetarapi – den er ikke sjov, kun interessant (måske), fordi jeg har skrevet om et én eneste gang
Når jeg kigger på ca. de 100 mest brugte søgeord, der har ført Google til min blog, så er der faktisk ikke nogen vanvittige imellem, Ellen. Der er blevet et stort sammenfald mellem, hvad man faktisk kan finde her hos mig og så det folk søger – men det er jo også Googles mål: At give søgeren relevante og brugbare resultater
.
Guuuud, du er kommet tilbage! For filan da, så skal jeg have læst ca. syv tusinde indlæg jeg er gået glip af……
Og jo, det er da lidt sjovt at se hvad der bringer folk forbi!
Ja da, Kirsten, I’m back
. Men bare rolig, jeg har ikke tid til stor blogaktivitet, så du kan garanteret godt følge med
.
Hmmm. Hvordan skulle jeg så lige tolke det svar?
Ingen grund til tolkning, Ellen
– det var mere en konstatering og uddybning. Jeg prøver at centrere mine indlæg om et eller max. to emner, og det er det, jeg kan aflæse i min statistik … som jo så bliver knap så morsom læsning
.
Jo, jeg kigger også statistik
De fremgår af de fleste søgninger hvad de leder efter, men der er også nogle ret pudsige ordvalg imellem, hvor jeg ikke har den fjerneste idé om hvad de søger efter
Næ, det er ikke altid til at sige, hvad folk søger efter, Pia
Hvor utroligt det end lyder Bente, så kan du få et nyt navn her:
http://www.hommer.dk/hommersSpil/numerologimaskinen.html
Mange tak, Søren – min svoger har også engang sendt mig gennem den der maskine … med et mystisk navn til følge
.