Det er egentlig lidt pudsigt. Igen og igen, år efter år, ja, nærmest vintermåned efter vintermåned falder jeg for at købe hyacinter. Fordi de er smukke og forårsagtige.
Men jeg bryder mig faktisk meget lidt om deres stærke, skarpe duft. Det ‘glemmer’ jeg bare, hver gang trangen til at hjembringe dem kommer over mig 
.
Jeg tror, det hele er gamle Ludvigs skyld! Siden jeg var en stor pige, har jeg elsket hans strofer om den forårskulrede, forelskede kvinde, der bare må kysse hvert et lille blad på hyacinterne, mens solen kigger med.
Måske er det identifikation, der får mig til at købe hyacinter? Måske vil jeg bare saligt kunne nynne Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter!, mens jeg kigger på mine hyacinter?
Måske skulle jeg bare lade være med at spekulere så meget over det .
Og så nyde synet. Med den smukke, iskolde, frostklare solskinsdag udenfor som baggrund. For det er da kun en tumpe, der i dag kan glemme, at det er vinter 
.
Det er sjovt, jeg har det lige omvendt. Jeg elsker også hyacinter, men det er mest på grund af duften. Når jeg kommer ind i stuen, og der dufter så dejligt, ja så ER foråret nærmest kommet… (Overbevisningen forsvinder, når jeg går ud i -10 grader, men det er så det…)
Jeg elsker både duften og blomsten og mere nu hvor jeg bor på Mallorca, hvor de ikke er så almindelige.
Hej Bente.
Der skal godt nok maaange hyacinter til, hvis vi skal glemme vinteren i dag med 10 graders kulde. Duften kan være meget gennemtrængende, det kom jeg i tanke om, da jeg HAVDE sat en stor buket afskårne hyacinter i stuen, he, he.
@Mia: Velkommen til
. Ja, det er skægt, at vi kan have det så forskelligt. ‘Rumduft’ af hyacinter kan jeg nu også godt klare – men tæt på kan jeg ikke li’ dem. Og ja, det har været isnende koldt i dag!
@Lene: Har du det ikke sådan med mange ting, som er almindelige i Danmark – at de nærmest bliver eksotiske efter mange år i udlandet? Sådan har jeg i hvert fald hørt om andre, der har det
.
@Laura: Jep – jeg er også sikker på, at Holstein så en kæmpe bod for sig, da han prøvede at mane vinteren væk med den sang (som så var et digt først og først senere blev sat i musik
). Hmmm … det lyder, som om du har det med hyacintduften på samme måde som jeg.
Og … velkommen til