Den yndigste rose …

Rose i novemberhaven

… helt alene blandt sne og torne. Et af de allersidste klare farveglimt midt i den kolde, hvide novemberhave.

6 kommentarer til Den yndigste rose …
  • Du er da vist bare en lille smule juleramt (eller været en tur i kirke her til morgen) ;0)

  • Bare rolig, Sussie, der er snart ikke mere at fotografere i haven. Men … jeg går nok amok igen til foråret ;-) .

    Kari, jeg forsøger fortsat at fortrænge, hvor kort der er til jul ;-) . Men du kan være et par hundrede procent sikker på, at jeg ikke har været på kirkebesøg i dag – den klub er jeg ikke medlem af. Den smukke salme om rosen holder jeg dog alligevel meget af …

  • Å jeg elsker også de sidste roser. De klarer sig helt ind i vinteren og står så smukke når alle andre farver er visnet.

  • Det har været meget surrealistisk at se ud af udestuens vinduer på de vinterhvide landskaber og så stå lige ved siden af en duftende trompetblomst.
    Det kan være foråret kommer tidligere end beregnet – var det ikke sidste år, der kom knopper på træerne igen i december?

  • @Marina: Ja, de er et dejligt lyspunkt, de sene roser!

    @Betina: Jeg tror nu ikke, at rosen her er tegn på tidligt forår. Vi har ofte roser frem til jul. Men jo, foråret var tidligt på den sidst år/i år. Om der var knopper på træerne i december, ved jeg dog ikke.

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier