Årets sidste rødbeder forlod jorden i dag. Courgetteplanterne endte deres dage i komposten. Den allersidste salat blev høstet og med fornøjelse spist til frokost. Der er masser af brombær på busken, men det kniber gevaldigt for dem at modne. Når solen forsvinder, bider vinden og minder mig om, at det kun går én vej nu …
Det er vemodigt, for jeg holder så meget af alt det, min have bringer mig i vækstsæsonen. Men … det er også befriende, for haven snupper en portion (weekend)tid, som meget snart bliver frigivet. Til gåture i skoven. At læse romaner. Glo ud i luften. Blogge. Eller hvad det nu er, jeg laver i vinterhalvåret. Lige nu har jeg næsten glemt det
.
Imellem havearbejdet i dag nød jeg bare sæsonens allersidste overdådige skønhed, som jeg slet ikke når at få ordentligt øje på i løbet af arbejdsugen:
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
| Midt i det hele dukkede der lige et par nysgerrige pelsdyr op: |
![]() |
![]() |
Lyset viger lige nu. Det er koldt udenfor. Jo, det går kun én vej. Lad mig se at få gang i en skov af stearinlys … og glæde mig til vinterens havefred
.










De nyeste kommentarer