Den lille kvindehistorie i den store

Det er skægt, synes jeg, når man kan se sin egen families udvikling i den store historie. Hele Danmarks historie. Når jeg kigger på kvindehistorien på min mors side af familien, så ser jeg en kvindehistorie, som på mange punkter er typisk for det 20. århundrede. Faktisk passer vi ind i et mønster. Sådan da 😉 .

Min mormor blev født i 1906. I et arbejderhjem på Østerbro med køjesenge og rottebefængte lokummer i gården. Med tiden kom der ni børn, min mormor var den ældste pige og derfor selvskrevet som sin mors højre hånd.

Min mormor blev uddannet nådler (en person på en skofabrik som arbejder med at nådle (= sammensy overlæderet på sko og støvle)) og arbejdede på en skofabrik på Østerbro. Hun blev gift med min svenske morfar (som jeg aldrig har mødt, han døde i 1958), der var målerkontrollør. Hun fik først sit første barn, en søn, da hun var i starten af 30’erne.

Nummer to (og den sidste), min mor, blev født i april 1940, præcis en uge før tyskerne invaderede Danmark. Den lille familie boede i en tre en halvværelses lejlighed i Tåsingegade på Østerbro. Jeg ved faktisk ikke så meget om min mors barndom, men min mormor fortalte altid, at hun var en artig pige, der passede sin skole pænt, syede dukketøj og nogle gange havde bagt kage, når hendes mor kom hjem fra arbejde om eftermiddagen. Begge forældre arbejdede, og pengene var små, men de led ikke nød.

Min mor havde evnerne (som det hed), men fik ikke en studentereksamen. Det var der nemlig kun råd til, at det ene barn fik, og det blev (selvfølgelig) sønnen. Men som så mange andre kvinder i slut-50’erne, hvor Danmark for konkurrenceevnens skyld havde brug for en veluddannet arbejdskraft, fik min mor en uddannelse. Efter realeksamenen kom hun i lære i Statsanstalten for Livsforsikring og fik en kontoruddannelse inden for regnskab. I 1962 giftede hun sig med min far, som også var (og forblev) kontormand og forsikringsansat (dog i et andet selskab).

Da jeg blev født i 1965, lagde min mor arbejdslivet på hylden og blev en del af en uddøende race, fuldtidshusmoderen. I midten af 1968 fik hun endnu mere at tage sig til, for da kom min lillesøster til. Som hos så mange andre i den lavere middelklasse trivedes drømmen om et hus i forstæderne også her, og i 1969 flyttede vi til et splinternyt gårdhavehus i Ballerup. Et hus i lejeudgaven, forstås, for ejerbolig turde mine forældre ikke binde an med (det kom først i 80’erne).

Snart bølgede kvindebevægelsens kampe i samfundet omkring min mor, men hun havde ikke meget til overs for ‘de fodformede med lilla ble’ og vendte i stedet blikket mod husførelse og børnepasning. Først da jeg var omkring 10 år begyndte min mor at tage småjobs, og hun kom først tilbage på arbejdsmarkedet (på deltid), da både min søster og jeg var flyttet hjemmefra.

Jeg gik hjemme hos min mor, til jeg skulle i børnehaveklasse i 1971. På den lokale åben-plan-skole. Til mine forældres store glæde skulle jeg dog ikke fortsætte dér. For da jeg var 15 måneder gammel, havde de skrevet mig op på Natalie Zahles gamle skole på Nørrevold (allerede i en tidlig alder blev jeg pendler 😉 ).

Selv på en gammel traditionsrig skole trængte tidens ånd ind, og da jeg blev teenager, var jeg ikke længere en stille, artig pige, men stræbende og ikke i tvivl om, at kvinder havde de samme muligheder i samfundet som mænd. Selvfølgelig! Vi havde da ligestilling. Der gik lige nogle år, inden jeg blev revet ud af den vildfarelse. Det skete faktisk først for alvor i 1992, da jeg blev mor (men den historie må jeg vist fortælle en anden gang).

Spørg mig ikke hvorfor – men jeg havde meget travlt med at blive voksen. Det kom til at inkludere statussen som husejer, allerede da jeg var 19 år (jeg har boet i ejerbolig lige siden) og et meget tidligt ægteskab året efter (1985) med en meget ældre mand. Som også syv år senere blev far til vores barn.

Efter en lidt slingrende kurs gennem uddannelsessystemet efter folkeskolen blev jeg i 1987 immatrikuleret på Københavns Universitet. Som den første nogensinde i familien (min søster blev senere eksportingeniør). Og otte år senere kom jeg ud igen med en kandidatgrad i dansk (men så havde jeg også holdt barsel, arbejdet og rejst undervejs).

Mit arbejdsliv har ofte gået af skæve, krogede veje, og jeg har været freelancer eller selvstændig i næsten 10 af de 14 år, jeg har været færdiguddannet – det er der heller aldrig før nogen, der har været i familien.

Ganske kort efter at hele verden var trådt ind i det nye årtusinde, lukkede og slukkede jeg for min skrantende ægteskab, uddannede mig til semi-webnørd og nedsatte mig som enlig mor (den første i familien). Indtil jeg vovede mig ind i et nyt ægteskab for fire år siden.

Historien om kvinderne i 1900-tallet på min mors side af familien (og faktisk også på min fars), er historien om rejsen fra arbejderklasse til middelklasse i forskellige grader. Det er historien om kvinder, som bliver bedre og bedre uddannede for hver generation (hmmm, teenageren bliver jo nærmest nødt til at få en ph.d. 😉 ). Kvinder, der føder færre og færre børn. Og det er historien om et samfund med øget økonomisk velstand.

Både min mormor, min mor og jeg har gjort ting, som falder lidt udenfor det generelle billede: Min mormor blev mor sent, min mor blev hjemmegående, da det var på retur, og jeg giftede mig som 20-årig (inden bryllupper blev hypermoderne). Men ellers ligner vores kvindehistorie på rigtig mange punkter udviklingen i den store kvindehistorie. Og det har i snart mange år fascineret mig. Derfor fik jeg lyst til at fortælle vores historie 😉 .

Kan du se træk af hele Danmarks historie i din families (kvinde-)historie?

13 comments to Den lille kvindehistorie i den store

  • Det kan du tro jeg kan og til trods for vi har mange forskelligheder i vores opvaekst, saa har vi godt nok ogsaa rigtig mange ligheder, men det skete jo selvfoelgelig ogsaa i det samme samfund og ca. den samme aareraekke. Jeg kigger paa mine egne boern og ved hvor meget laengere de er kommet end vi var paa den samme alder. En dag faar vi ligestilling, men jeg tror det kommer til at tage tid endnu!

  • Åh, jo. Vi er alle del af et større billede. Men ligestillingen står det sløjt til med, og desværre synes jeg, det går i den forkerte retning.

  • Jeg tror at vi alle i det store hel er “ens” da tiden vi vokser op i afspejler os. Jeg er som dig også trådet uden for de linjer der var lagt. Jeg er den eneste der har rejst så meget og jeg er også den eneste der har sejlet på de syv have. Men mit liv nu er nok meget traditionelt og i tråd med min aldersgruppe. 🙂

  • @Tina: Du har helt ret! Vores børn rykker endnu hurtigere, end vi gjorde i forhold til vores mødre. Lige så meget hurtigere som ændringerne i teknologi osv. går hurtigere, tror jeg. I øvrigt håber jeg, du har ret med ligestillingen 😉 .

    @Henny: Ja, vi er bestemt en del af et større billede – og når mønstrene bliver tydelige, synes jeg, det bliver ret interessant! Desværre synes jeg også, at jeg ser tegn på, at ligestillingen ikke helt går den rette vej!

    @Catarina: Jeg er enig – vi der er født i 60’erne +/- har mange erfaringer til fælles og mange fælles referencer. Og et stykke hen ad vejen gælder det med garanti også, hvis vi kigger på vores mødre (og mormødre). Ud over at jeg ikke er vild med at sejle, så lyder det enormt spændende med din fortid på de syv have! 😉

  • ANONYM

    Tak for et stykke kvindehistorien som er yderst genkendeligt og helt i tråd

    med udvilingen – mange kan nikke genkendende til deres mors, mormors

    og oldemors historie i forskellige varianter.

  • Hej anonyme – og velbekomme 🙂

  • bente gjersø

    Kære Bente
    Jeg læste meget interesseret din redegørelse af mødrene/forældre og bedsteforældre i dit liv, hvor du tillige henviser til samfundssituationen.
    Kvindeliv og historie er et umådeligt område, og førtid og fremtid er hele tiden i bevægelse.

  • Det var spændende at læse, Bente! Jeg sidder og tænker, om jeg kan finde en rød tråd i min families kvindehistorie – den er i hvert fald anderledes end din. Min mormor var født i 1889 og mistede tidligt sin far, så moren havde ansvaret for seks børn alene. Det har været svært, men hun fik en lille enkepension. Min mormor blev husholdningslærerinde og købte allerede som helt ung Holte Husholdningsskolen, som hun drev til hun var 75. Min mor og hendes søstre blev også husholdningslærere, men min mor blev hjemmegående i begyndelsen af 1960’erne. Selv købte jeg bolig som 19-årig og sommerhus, da jeg var 25. Uha, det er svært at se tråden :O)

  • @bente: Ja, samfundet er en superlevende organisme – heldigvis 😉

    @Madame: Måske er der ikke en rød tråd, men det er utroligt spændende at læse historien som kvinderne i din familie. En kvinde med egen virksomhed har bestemt været et særsyn på din mormors tid!

  • Notater: Jeg er seks år yngre end din mor, 1946, og da jeg gik i 5 klasse 1957-8 var det blevet gratis at gå i Gymnasiet. Jeg ved ikke præcis, hvornår det skete.
    Jeg kan forestille mig at din mor har været en af de unge, smukke piger, som gik og cyklede med strut-skørter i slutningen af 50’erne, som om det var den naturligste ting i verden.
    Der var ikke så mange pige-gymnasier som drengegymnasier. Realeksamen var velanskrevet og kunne som det også fremgår af hendes ansættelse føre til mange store ting.
    Gårdhavehusene i Ballerup (og i “Albertslund” for at det ikke skulle hedde Herstedvester) var og er arkitektoniske nyskabelser. Der blev talt meget om dem, og om tæt-lav, om miljø uden gennemkørende trafik, miljø for børn, og transport til København selvf. med forlængelse af S-togslinierne.

    Jeg kan godt forstå, at du var ivrig efter at blive voksen, hele børnelivet var i tumult i 70’erne og endnu mere i 80’erne. Jeg led også af den vildfarelse at der var ligestilling.

    Det var godt fortalt, og jeg kan se mange lighedspunkter med strømninger i mine omgivelser. Det er jo oplagt at skrive videre hjemme 🙂

  • Interessante noter, Donald. Jeg må indrømme, at jeg ikke har researchet på det dér med betaling for gymnasie eller ej, men har bare henholdt mig til ‘familiekrøniken’, som jeg har fået den fortalt. Tror i øvrigt at det også handlede om, at min mor ville tjene penge, når hun var i lære, det ville hun jo ikke gøre på gymnasiet.

    Og ja, gårdhavehusene var et godt næsten bilfrit miljø. Desværre var husenes flade tage fejlkonstruerede, hvilket gav problemer – jeg kørte forbi for nylig, og i dag har alle tage rejsning. Mine forældre forlod gårdhavehusene i 1977, fordi kommunen anbragte for mange ’sociale tilfælde’ i kvarteret, så de syntes ikke længere, det var et godt sted at lade deres døtre vokse op. Derefter flyttede vi til Frederiksberg.
    Det vil da være skægt, hvis du har lyst at skrive videre ‘hjemme’ 🙂 .

  • Tak for en spændende kvindefortælling.
    Det kunne være interessant, om andre bloggere tog ideen op og fortalte deres egen historie – der er sikkert mange derude, som har en læseværdig historie på mødrene side. Eller fædrene for den sags skyld… den får så måske bare en anden indgangsvinkel.
    Jeg har da taget ideen til mig, hvis det er o.k. med dig?

  • Velbekomme, Ellen 😉 . Og ja, lad dig endelig inspirere – jeg glæder mig til at læse din (kvinde-)historie!

Leave a Reply

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier