Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt

191213_1Jeg hyggede mig ret fint med Jonas Jonassons røverhistorie Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt, da jeg hørte den som lydbog for et par år siden. Den lystige og lidt letbenede historie om Allan Karlsson, der stikker af fra plejehjemmet på sin 100 års-fødselsdag, har mange skæve vinkler og pudsige indfald – for ikke at tale om al den verdenshistorie, der krydser ind gennem Karlssons lange liv i flashbacks.

Det er en historie, der passede fortrinligt til de situationer, hvor jeg oftest hører lydbøger: under rengøring, opvask og strygning, og når jeg bruger offentlig transport (og ikke gider at høre på andre mennesker (og deres mobiltelefonsamtaler!)).

Nu er Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt så blevet filmatiseret. Jeg havde skaffet billige billetter til forpremieren i vores lokale biograf (den der ‘lille’ sag i Lyngby med 11 sale 😉 ), så i går aftes så manden i mit liv og jeg filmen. Og vi var ærlig talt ikke imponerede.

Det er stadig en røverhistorie, selvfølgelig er det det. Men som film har den letbenede historie mistet sin charmerende fabuleren og er mest af alt blevet til en falde på halen-komedie. Vel er det skægt indimellem, men den er også langtrukken og uhomogen. Filmen giver sig nemlig i starten ganske god tid til alle morsomhederne, men pludselig er det, som om instruktøren er kommet i tanker om, at han ikke har uanede mængder tid. Og vupti, så spurtes der mod enden af historien.

Men én ting er imponerende: Robert Gustafsson. Den svenske komiker og skuespiller spiller rollen som Allan Karlsson på alle livsstadier fra ca. 20-100 år (godt hjulpet af en grundig maskering). Og det gør han ualmindeligt overbevisende. Når Gustafsson stavrer af sted som 100 årig, tror man lige så meget på ham, som når han spiller den midaldrende Karlsson (tæt på hans egen alder).

Men alt i alt er Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt en bagatel med nogle gode grin. Godt vi slap ind at se den til halv pris 😉 .

13 comments to Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt

  • Er det mon ikke bare sådan, det er? Jeg har kun ét eneste eksempel på, at jeg ikke er blevet skuffet af filmatiseringen, når jeg i forvejen havde læst bogen. Og jeg har masser af eksempler, fordi John ikke læser bøger, så der er mange film, han har nydt, mens jeg har siddet og græmmet mig mere eller mindre – for selvfølgelig går jeg med ham; det er kedeligt at gå i biografen alene.

    • Synes du, det er kedeligt at gå i biografen alene, Ellen? Det er pudsigt, for jeg kan faktisk ret godt li’ det, det er bare ikke så tit, jeg gør det mere 😉 . Og jo, du har da helt ret i, at mange bøger ikke vinder ved at blive filmatiseret – i det her tilfælde synes jeg så, at det er gået rigtig galt.

      • Ja, det synes både John og jeg. Jeg har været alene i biografen et utal af gange, da jeg var helt ung og boede alene – jeg lærte aldrig at synes om ikke at have nogen at tale med om filmen. John er svær nok at lokke i forvejen, så det er helt udelukket, at han kunne tænkes at gå alene. Når jeg så endelig får lokket ham, er han altid bagefter superglad for, at ‘vi’ tog os sammen 😉

  • rejen

    Jeg har købt bogen men min mor læser den i øjeblikket, så den må jeg vente lidt, men har lovet hende at vi skal se filmen. Så må vi håbe at vi ikke bliver skuffet. ;-D

    • Jeg er spændt på at høre, hvad du siger, Rejen, når du og din mor har set filmen. Måske skulle du – lidt i tråd med Ellens kommentar – vente med at læse bogen til bagefter 😉 .

  • kim

    heh, jeg er nu meget nem at se film sammen med.
    Hvis filmen indeholder eksplosioner, er den god – har den mange eksplosioner, er den meget god 🙂

    Det var lidt karrikeret, men ikke helt ved siden af.
    Jeg holder f.eks. også meget af en god romantisk film, sammen med min udkårne.

  • Hmmmm, har ad flere omgange haft lyst til at læse bogen, men droppede tanken, da barn 1 kom og sagde, at den i hendes optik nærmest er en slags Forrest Gump-plagiat. Jeg kan dog næsten forstå på dig, Bente, at den alligevel er læseværdig?

    • Hende der din førstefødte har ganske ret, Syrlige Drop, der er en del Forrest Gump-plagiat over Den hundredårige …. Men den har også sine originale øjeblikke, som er ganske underholdende – når man ikke ta’r den for mere end den letbenede bog, der er 😉 .

  • Jeg var helt vild med bogen og har godt læst anmeldelser i stil med din. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg vil se filmen eller ej.

Leave a Reply

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier