Hvis du var kommet forbi mit hjemmekontor lige før, er jeg sikker på, at du ville have troet, at jeg er skingrende skør (altså mere end jeg sådan lige umiddelbart er
). Jeg sad nemlig og kiggede intenst på dette skærmbillede:

… og oven på mine skærmbriller havde jeg et par plastikbriller med et rødt og et blåt glas i.
Måske tror du mig ikke, men jeg lover, at det ikke rabler helt for mig!
Jeg har bare problemer med mit samsyn. Indrømmet, indtil for et par uger siden anede jeg ikke, at jeg var udstyret med sådan et, endsige at jeg havde en skjult skelen. Men efter at jeg har haft en synskonsulent på besøg på jobbet (egentlig skulle han bare tjekke mine skærmbriller), har jeg fået denne helt nye indsigt i mig selv
.
Og nu er jeg blevet sendt til synstræning, så jeg kan rette op på mine øjnes uhensigtsmæssige adfærd og lære dem at arbejde lige meget begge to (sådan ret firkantet sagt). Det skulle bl.a. kunne skille mig af med den hovedpine, som jævnligt plager mig – og som jeg troede skyldtes, at mine skærmbriller trængte til at skiftes.
Hjemmearbejdet de næste 14 dage er 10 minutter dagligt foran skærmen med træningsprogrammet kørende og de fikse ekstrabriller på. Et hjemmearbejde jeg bestemt helst foretager i enrum
.




Det er vist forståeligt nok, at du foretrækker at lave hjemmearbejdet i enerum. Det får mig til at tænke på, hvordan min mor har haft det, da hun for ca. 25 år siden fik at vide, at hun havde en eller anden mystisk halssygdom (som jeg har glemt hvad var). Hendes hjemmearbejde bestod i, at hun flere gange om dagen skulle frembringe nogle yderst mærkværdige, gutturale lyde – til stor moro for os andre (tre hjemmeboende teenagedøtre). Til sidst opgav hun vist nok, og henlagde hjemmearbejdet til tidspunkter, hvor vi andre var ude af huset.
@Sussie: Jeg tror, din mor må have haft det sværere, end jeg har det nu. Jeg kan da træne helt stille
. Men … det er en dejlig historie!
Det prøvede jeg også for en del år siden. Skulle side i et kælderlokale hos Synoptik og lege med videospil-agtig skærm og joystick. Jeg har stadig den snor med de tre kugler på, som man kunne bruge til at træne øjenmusklerne med.
Jeg tror det er sundt nok med den slags fitness, men jeg synes også at det var vildt, de allerede dengang ku’ tjene 150 kr pr gang, så det blev vist ikke til så meget.
@Betina: Ja, det lyder da som noget lignende, du har prøvet. Jeg er så heldig, at ‘behandlingen’ foregår på min arbejdsgivers regning … og om den virker, vil jeg ikke udtale mig om endnu
Og … velkommen til!