Blev så inspireret af Liselottes oktoberhøst i går, at jeg måtte i haven og hente flere dahliaer end dem, der allerede stod i stuen.
Jeg plukker ellers aldrig de lave, men hvorfor egentlig ikke, tænkte jeg, da jeg stod på spring med saksen her i min efterårsferiefrihed. Og kønne er de, når de sådan svømmer rundt.
Dahliaer er i de seneste år røget helt op i toppen af min blomsterhitliste, og haven tæller efterhånden fem-seks forskellige slags. Men jeg må bestemt udvide ‘bestanden’ til næste år – selv om manden i mit liv hvert år ryster på hovedet, når jeg graver rødderne op for vinteren, nænsomt pakker dem og planter dem igen i foråret. Hvorfor har du blomster, der kræver så meget arbejde? spørger han undrende – for han ved om nogen, hvor ofte jeg klager over tidsmangel.
Der er kun ét svar: Fordi dahliaer er de smukkeste, mest imponerende blomster!
De nyeste kommentarer