Den er blændende smuk i dag, udsigten altså. Udsigten til fem dage udenfor hverdagens sædvanlige ture i hamsterhjulet. En miniefterårsferie, der føles som luksus og ren sjælebalsam ovenpå den seneste tids jobhektiskhed.
Der er udsigt til brænde, der skal stables, og venner, der skal beværtes. Hylder, der skal sættes op, og vinterfrakke, der skal indkøbes. Rødvin, der skal nydes, og kys, der skal kysses. Der er udsigt til … det vi når. Resten passer nok sig selv. Mens vi bare er (ambitionen er i hvert fald nobel … mon utålmodige jeg kan leve op til den? 
).
Ja, udsigten lyder unægteligt god. Men det lyder også, som om du lider af den samme sygdom, som mig. Jeg synes også altid det lyder overordentligt skønt at skulle lave ingenting, lige indtil jeg rent faktisk laver ingenting, så synes jeg, der skal ske noget (mere). Bare et eller andet. Nyd fridagene!
Ja, Sussie, du lyder som en lidelsesfælle – og erfaringen siger mig, at vi er mange kvinder, der har det sådan! Hvad pokker er det, vi er så bange for ikke at nå?!?
Nå, jeg vil i hvert fald bestræbe mig på ikke at lave for meget i dag
.