Dagens duft af forår

030310_1

Klokken lidt over tre i eftermiddags overgav jeg mig.

De korte skriftlige overvejelser over eksamensfilmen var afsendt. Jeg havde prøvet at sætte nogle kloge og fornuftige ord på papiret til det mundtlige oplæg på fredag. Jeg havde forsøgt mig med lidt husmoderligt arbejde. Jeg havde spist lidt. Jeg havde forsøgt at sove lidt.

Men intet fungerede. Alt blev saboteret af min tunge hjerne, min hals, som insisterer på fortsat at føles som sandpapir, og den gøende hoste, der får mig til at lyde som en slidt og afdanket vagthund. For ikke at tale om resten af kroppen, som hele tiden er et skridt bagefter (ja, sådan føles det i hvert fald).

030310_2

Jeg havde simpelthen brug for luft. Og for noget rart! Og noget af det rarest på sådan en tindrende solskinsdag, der dufter langt væk af forår, er en tur til fjorden.

030310_3

Sneen og isen er på hastigt tilbagetog nu. Og gensynet med det glitrende vand i fjorden er en sand forårsfornøjelse. Vejret er på rette vej nu, vel er det så ;-) .

Gid jeg kunne sige det samme om min forkølelse – eller hvad pokker det er, jeg har raget til mig!

030310_4

030310_5

8 kommentarer til Dagens duft af forår
  • Det var da irriterende, at du skal døjes med forkølelse og halsbesvær lige nu… Men måske var turen i dag lidt opmuntrende? Vejret var i hvert fald helt vidunderligt. Koldt, men vidunderligt! :-)

    God bedring!

  • Sådan noget forkølelseshalløj kan være umådeligt sejlivet. 7-9-13 er jeg ikke forkølet lige nu, men fra efterårsferien og frem til vinterferien føltes det faktisk, som om jeg var konstant forkølet, og i perioder måtte jeg simpelthen blive hjemme fra arbejde, fordi jeg hostede og snottede og havde feber og ikke kunne meget andet.

    Men ellers synes jeg, at selv sneen er nærmest udholdelig, når der er så stærkt et sollys, som der har været i dag. Det varsler i hvert fald om bedre tider, der kommer!

    Og jeg tænker, at du klarer din eksamen fint! Selv om du har været ude i nogle andre værktøjer, så er det da for pokker dit fag, nemlig formidling, og det kan du jo!

  • God bedring ønskes du også her fra, det kan da kun blive bedre med sådan en fin dag, smukke billeder.

  • - lyder som en slidt og afdanket vagthund, GØR (forstod man den) jeg ikke, men en stakkels sæl, manglende opmærksomhed, ja det er lige mig, og det på tredje døgn!!

  • Håber virkelig at nattens søvn har gjort hvad frisk luftven den smukke fjord ikke gjorde. Rigtig god bedring og ned med noget varm te med mælk og honning. :)

  • Rigtig god bedring, Bente – jeg synes det var en dejlig kur, du fandt på, med en tur til fjorden.
    Dine billeder er eventyrligt smukke!

  • Håber du snart får det bedre. Og så krydser jeg fingre for dig i morgen :)

  • Kære alle sammen
    Mange tak for jeres gode ønsker m.m. Desværre virker de ikke helt :-( . Jeg sov elendigt i nat og har nu bevæget mig fra ondt i halsen til snotforkølet. Øv. Men jeg er helt klar til at tage til eksamen i morgen – med snothjerne og ‘dopet’ af panodiler ;-) .

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier