Med hensyn til mine personlige tanker om dit indlæg, hvis de ikke passer ind, så slet dem bare. Sådan stod der i en af kommentarerne til et af mine blogindlæg i sidste uge.
På en del områder var jeg ikke enig med kommentatorens holdninger. Men … jeg kunne da ikke drømme om at slette en kommentar af den årsag! I det hele taget sletter jeg ikke kommentarer på min blog (jo, i et eneste tilfælde: Når firmaer lægger kommentarer, som er slet skjult reklame, ryger de i spamkassen i stedet for at blive godkendt).
Jeg blogger for at komme i dialog med mine medbloggere (og andre ikkebloggende mennesker). Og for mig handler dialog i lige så høj grad om at være uenig som enig. Faktisk synes jeg nogen gange, at det kan blive lidt kedeligt og tandløst, når en kommentartråd flyder over med lutter enighed. For det er da i uenigheden og de divergerende holdninger, at man får udvidet sin horisont og måske endda får øje på tankegange, man slet ikke havde skænket en tanke selv.
Når man ytrer sig i al offentlighed, som man jo gør via en blog, og lægger sine meninger, holdninger og nogen gange endda dele af sit liv til skue, må man også være forberedt på, at andre mennesker kan se helt anderledes på tingene – og kan give deres mening om det til kende. Især når vi taler om blogs, er det jo en del af konceptet. Lukker man fx for kommentarfunktionen på sin blog, lukker man også for dialogen. Og så kan man lige så godt lade være med fortsat at kalde det en blog, for bloggen er bl.a. defineret som et dialogmedie. Et medie, hvor debatter og diskussioner kan blomstre demokratisk og uden om de etablerede medier.
Jeg blev overrasket over kommentaren, jeg fik i sidste uge, fordi det ligger mig meget fjernt at udøve censur. Faktisk mener jeg, at censur slet ikke hører til i blogsfæren. Men jeg må også tilføje, at jeg efterhånden nogen gange har hørt og læst om bloggere, der censurerer de kommentarer væk, som de ikke bryder sig om eller er uenige i.
Forleden dag ramte censuren mig selv. Via madblogs.dk‘s blogliste besøgte jeg en blog, jeg ellers aldrig kommer på. Jeg var blevet nysgerrig over et blogindlægs titel, som refererede til en madopskrift. Da jeg havde læst indlægget, tænkte jeg, at det da var en uhyggelig mængde mayonnaise, der var brugt i opskriften, og at jeg ville være bekymret for, at smagen af lækre nye asparges ville drukne helt i retten. Det skrev jeg i kommentarfeltet. Og det blev selvfølgelig en kritisk kommentar, fordi jeg stillede spørgsmålstegn ved den madopskrift, bloggeren havde afprøvet. Min kommentar er aldrig blevet godkendt. Til gengæld kan jeg kun se positive kommentarer i kommentarfeltet.
Egentlig et ret interessant fænomen, hvis du spørger mig. Men også et ret ubehageligt fænomen for et demokratisk medie som en blog. Hvis man ikke kan tåle, at andre mennesker mener noget andet end en selv, synes jeg, man skal lade være med at blogge. Bloggeri er meget subjektivt, men at en blogejer mener én ting, er ikke ensbetydende med, at det er den endegyldige sandhed. Faktisk slet ikke. Personligt synes jeg i hvert fald, at det ville være frygteligt kedeligt, hvis der aldrig var nogen, der udfordrede mit subjektive syn på verden og tilførte det nye nuancer. Så jo, du kan fortsat være sikker på, at jeg ikke censurerer dine kommentarer her!
Men hvad mener du? Kunne du finde på at slette kommentarer, du ikke brød dig om? Og er dine kommentarer blevet udsat for censur ude i blogsfæren?
Jeg har slet ikke sat min kommentarfunktion op til, at skulle godkende dem først. Alle er velkomne til at skrive som de har lyst. Jeg husker dog, at jeg på min først blog (den lukkede jeg efter kort tid da den var for rodet og ikke lige mig) fik en led kommentar, som slet ikke relaterede sig til hverken det kommenterede indlæg eller andre indlæg i øvrigt. Der var skældsord og fra en anonym. Den slettede jeg. Jeg er i tvivl om jeg ville gøre det i dag eller bare lade mit pyt-element ryge ind over.
Selv er jeg nok ikke altid så “udfordrende” da jeg kan have svært ved, at formulere mig godt nok. Vil ikke såre folk pga. kluntethed i min kommunikation. Men med øvelse kan man jo blive mester siges det
)
Jeg nyder selv at læse blogs, hvor dialogen svinger højt og lavt. Så det er ærgeligt, hvis cencur er noget vi ofte vil møde i blogland.
Og ja…..nu er jeg jo bare enig med dig ;o)) Ha’ en god aften.
Hmm, spændende med en debat om censur. Jeg har slettet et par hadefulde kommentarer da de var personlige og gjorde mig meget ked af det. De skulle bare af min blog!
Der er vist ingen tvivl om hvem den blogger du skriver om er. På den blog dyrkes der selviscenesættelse på højt plan – og der slipper ikke en eneste kommentar igennem der ikke stryger bloggeren med hårene. Det er som om hvert eneste spørgsmål bliver tolket som kritik og det giver en noget ‘beige’ kommentarflade. Det er der blogland nemt kommer til at fremstå som en flok rygklappere. Der må da for pokker også være plads til kritiske spørgsmål og muligheden for at se ting fra flere vinkler.
Hov, lød jeg lige bitter der?
Ja, den er ikke helt enkel, den problemstilling. Jeg tror, at jeg i udgangspunktet måske er uenig med dig. Jeg mener nemlig ikke, at bloggen som sådan er et demokratisk medium. F.eks. hersker der (u)oplyst enevælde på min blog! Når det så er sagt, så har jeg ikke til dato slettet nogle personlige kommentarer. Spam derimod sletter jeg dagligt, dvs. det ryger i filtret. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg ville gøre, hvis der en dag dukkede en virkelig led, ondsindet og væmmelig kommentar op. Måske ville jeg lade den stå, som en slags dokumentation. Måske ville jeg slette den. Hvis der kommer en kommentar i et sprog, som jeg ikke vil lægge navn til, vil jeg nok slette den. Men, og her tror jeg så, at vi er enige, jeg ville aldrig slette en kommentar, fordi kommentatoren ikke var enig med mig/ kritiserer mine holdninger.
Nu blev jeg lidt nysgerrig og fandt den opskrift, som må være på tale. Hvor ond kan man være ved asparges?
Som Klidmoster vil jeg også sige, at eftersom en blog kan være en ganske personlig ting, kan det simpelthen være for hårdt at se på, at folk sviner en (uberettiget) til, bruger grimme ord og generelt spreder dårlig karma. I de tilfælde kan jeg godt forstå, man sletter kommentarer.
Men saglig kritik skal man kunne tåle som blogger.
Jamen… jeg er jo fuldstændig enig! Så denne kommentar må du hellere slette
Nej, pjat… Men ikke desto mindre er jeg enig, og hvis man ikke har plads til modstand, så har man vist for lidt ‘plads’ til at burde udtrykke sig i et offentligt forum.
Og så alligevel… hvis jeg er totalt uenig med en bloggers holdning, vælger jeg at lade helt være med at kommentere. For det meste. Det kommer an på… Det jeg prøver at fortælle, er, at hvis jeg kan fornemme, at vi er ude i noget, der helt grundholdningsmæssigt ligger mig meget fjernt, holder jeg mig fra tastaturet. Men fornemmer jeg, at der kan komme en dialog ud af det (uden man nødvendigvis behøver at falde hinanden om halsen i enighed), kan man da godt vise sin uenighed på en konstruktiv måde.
Som du selv siger, kan det sommetider blive lidt for kedeligt og lidt for skulderklappende i længden (selv om jeg selvfølgelig nyder et sympatisk skulderklap
). Så er en god dialog mere spændende at følge.
Jeg har heller ikke slettet nogle kommentarer på min blog og har heller ingen godkendelses-procedure. Men når det er sagt, så kunne jeg sikkert godt finde på at slette kommentarer, der var VIRKELIG perfide! Som i ubegrundet ubehagelige. Uenighed kommer altså ikke i den kategori…
Nu er der sjældent nogen der overhovedet kommenterer på mine indlæg, så jeg er lige et skridt bagefter dér.
Blogs er ikke nødvendigvis demokratiske, de er måske endda ensrettende, eftersom vi alle følger den samme form for kommunikation. Jeg hælder selv til den gamle vision om ægte anarkisme; som jeg betragter som værende total frihed under totalt ansvar.
Personangreb og dumheder mener jeg bør udstilles for hvad de er, men hvis der er tale om direkte ødelæggelse af andres arbejde, kan der ingen tvivl være; væk med det. Men at andre vælger at ignorerer/slette mine kommentarer er deres valg; jeg ved at de har slettet og det samme ved de; så der er jo ikke sket nogen ændring.
Evig enighed tenderer det kedelige, synes jeg, også på min blog. Så nej, jeg sletter ikke kritiske kommentarer men sætter faktisk pris på uenighed og en god diskussion.
Det sjove er så bare, at langt de fleste kommentarer kommer på indlæg om vind og vejr, mine børn og andre dagligdags-emner. Når jeg en sjælden gang skriver et indlæg om f.eks. den politiske debat, er kommentarfeltet påfaldende tomt.
Lige som Fru E har jeg slet ikke sat min kommentarfunktion op til, at skulle godkende dem først. Alle er velkomne til at skrive, som de har lyst.
Det sker dog at jeg slette kommentar, fordi de …
1. er reklamer – i en lang periode blev der hver tirsdag postet cirka 50-100 engelsksproget kommentarer på min blog til indlæg, der var mere end et halvt års tid gammel og alle disse kommentar var reklamer for potensforlængeremidler eller spilekonsoller, hvilket i min verden ikke høre hjemme på min blog heller ikke som kommentarer, da jeg gerne vil holde den 100% reklamefri.
2. er helt uden nogen som helst form for mening – for eksempel en opremsning af diverse vulgære udtryk for de menneskelige kønsorganer, hører ikke til i en kommentar til for eksempel en solnedgang.
3. deres eneste indhold er et link til porno, reklamer med mere.
Jeg får tit kommentar på grund af min stavning, fordi mange har den holdning, at jeg som ordblid ikke må skrive – det er så deres synspunkt, jeg ser mere på indholdet af det skrevne end på stavningen – den form for kommentar bliver ikke slettet, men jeg retter ikke stavfejlene, de henviser til, for de er en del af mig og jeg ønsker ikke at ændre på mig selv, bare fordi andre ikke kan acceptere mig, som jeg er.
Jeg forventer ikke, at folk er enige med mig, men de må godt holder sig til et sobert sprog, men selv om de ikke gør, så bliver deres kommetar ikke slettet, for i virkeligheden så siger det vel mere om dem selv, end det siger om mig og som du selv skriver, så er det jo godt at få nye indput især hvis det er til et indlæg, hvor jeg har skrevet om noget, jeg er lidt i tvivl om.
Jeg oplever tit, at mine kommentar bliver slettet hos diverse blogge, det har jeg det fint, for hvis jeg ikke passer ind i bloggerens verden, så passer jeg ikke ind og så vil jeg ikke presse mig på samt efterlade et spor med en uønsket kommentar.
Det er også derfor, jeg er begyndt at skrive, at de godt må slette min kommentar, når jeg skriver noget, jeg godt kan se, ikke lige var det, der var ønsket, for jeg ønsker ikke at ydelægge noget for eller skade mine medmennesker og det kan man vel på en måde godt komme til, hvis man skriver noget, der ikke lige passer ind i deres billed af verden.
P.S.
Undskyld det igen blev så langt.
Jeg har kun én gang i min tit som blogger slettet en kommentar og det var én som slet ikke var relevant og som bare var mere led end noget andet. Men det ligger efterhånden nogle år tilbage. Jeg tror nok at jeg vil slette igen, hvis det var en kommentar som kun er ude på at udsprede gylle og galle og som ingen relevans har, eller også ville jeg ikke, jeg er faktisk i tvivl.
Til Tine – Den kreative and
Jeg er også ordblind og jeg får faktisk relativ få kommentar omkring det at noget er stavet forkert. Jeg er dog meget glad for at få disse kommentare, for de hjælper mig med at huske hvordan det evt. staves en anden gang.
Jeg husker en overskrift, som jeg havde svært ved, men ikke kunne finde ud af om var rigtig eller forkert, der var Bente her, så sød at rette mig og det er jeg glad for, for efter den blev rettet, gav den faktisk mening, altså den meneing som jeg ønskede den skulle have.
den overskrift det drejede sig om var: “Filme dårlig service” og efter den blev rettet stod der : “Fileme dårlig service”.
Jeg kan ikke mindes at have slettet en kommentar og efter som jeg sjældent (nok mere li’ med aldrig) lægger op til de store diskussioner, ja så sker det nok aldrig.
For nogle bloggere kan bloggen jo være deres drøm om den perfekte verden og så kan den mindste kritik jo få deres verden til at vælte.
Jeg har heller ikke prøvet at blive slettet, men når jeg er inde på en ny blog og lægger en kommentar, så kan det nogle gange føles som en form for censur, når blogejeren kommentere på de andres kommentarer og min så står helt alene, for selv i blogverdenen er der kliker.
Og funktionen “godkende inden den kommer ud på bloggen” havde jeg på i mit spæde blogliv, dengang jeg var total våd bag ørene. Men kors hvor blev det besværligt! Så den funktion bliver ikke brugt her mere.
@ Catarina.
Jeg har ikke noget imod at få at vide, at det er er stavet forkert og jeg retter også fejlen fremover, men ikke bagud.
Men det kan gøres på flere måde og når det bliver gjort som … “du er godt nok dum, når du ikke ved, at det staves på denne måde” … så kan jeg ikke bruge det til noget, ud over at vedkommen, der har skrevet det, lige har fået mulighed for at vise, hvor god vedkommen efter egen opfattelse er.
Jeg har to gange fået en mail, hvori en har skrevet til mig for at fortælle mig, at jeg brugte forkerte oplysninger på min blog i forbindelse med omtale af et par seværdigher. Jeg var ikke klar over, der var tale om forkerte oplysninger, da det var noget, jeg havde fået at vide af andre – i begge tilfælde en guide, men jeg takkede for de nye opløsningen og rettet fejlen. Dermed kan jeg så også lære, at jeg skal bruge mere en et par kilder samt at jeg skal tjekke deres seriøsitet, når man skriver om noget, for ellers kan man ikke være sikker på oplysningerne er rigtigt.
Nu har jeg ikke læst alle kommentarerne her, men jeg er helt enig i det, Klidmoster skriver. Jeg har måttet slette fem meget hadefulde kommentarer, som simpelthen måtte ud af mit system. Andre har jeg ladet stå, og de har udløst mange mails. Hvis det er holdninger, der diskuteres, må andre gerne være uenige. Jeg synes, det er svært at skrive kort om – måske vi kunne diskutere det på næste blogtræf? Ellers vil du få en hel roman her …
Det er meget få indlæg jeg har været nødt til at slette på min blog – en enkelt gang var det et mavesurt opstød over mit valg af kost. Idag var sådan en kommentar nok blevet stående, så vedkommende kunne få lov til at ligne en idiot på min blog i al fremtid, men dengang gad jeg ganske enkelt ikke se på det.
Jeg har sat min blog op til at godkende førstegangskommentarer. Det fanger det sidste spam, som mit spamfilter ikke formåede at tage i opløbet – og det filtrerer smarte danske firmaer, der tror de lige skal reklamere i mit kommentarfelt, hvilket de godt kan glemme.
Almindelig kritik får lov at stå. Ikke fordi der er så meget. Men ellers vil jeg sige at min holdning til slettefunktionen er, at jeg skal have lyst til at være på min egen blog. Hvis der ligger en kommentar, der er så grov, at jeg får ondt i maven, så ryger den. Men ellers er der frit slag. Som sagt er det kun sket en enkelt gang eller to.
Blogs, der filtrerer i så hårdhændet grad som den, der er nævnt i bloggen her, dem læser jeg slet ikke. Så er jeg ude over det problem.
@Fru E: Alle er skam også velkomne til at skrive her – og såmænd også, når de er enige
. Men for at have lidt hånd i hanke med løjerne og for at blokere for diverse reklameindslag er min blog sat op, så den første kommentar fra en person skal godkendes. Derefter er der ‘fri passage’.
Jeg har stadig de lede kommentarer til gode. Til gengæld har jeg nu og da, når jeg har skrevet politiske indlæg, fået kommentarer fra fuldstændigt anonyme mennesker, som har haft behov for at fortælle mig, hvor tåbelig jeg er. Debatniveauet er superlavt i de tilfælde, men jeg har aldrig slettet kommentarerne.
Du har i øvrigt fuldstændigt ret i, at det kan være svært at vide, hvad man kan skrive til nogen, man slet ikke kender, så man er sikker på ikke at støde dem. Jeg prøver i de situationer at være så neutral som mulig i mine formuleringer.
@Klidmoster: Ja, jeg synes jo i hvert fald, at der skal være plads til kritiske spørgsmål og muligheden for at se ting fra flere vinkler! Men jeg kan selvfølgelig ikke forlange, at alle andre skal have det sådan
– jeg har bare svært ved at følge, hvorfor de så blogger. Hvis jeg fik en led eller hadefuld kommentar, vil jeg ikke udelukke, at jeg slettede den – men det ville komme helt an på sammenhængen og indholdet. Og på om personen var anonym eller ej.
@Henny: Når jeg kalder bloggen et demokratisk medie, er det ud fra en betragtning om, at enhver blogger kan skrive præcis, hvad vedkommende vil (inden for injurielovgivningens grænser, hvis man ikke vil have en sag på halsen), og at en ‘kommentator’, i hvert fald i den ideelle verden, kan kommentere på alt. På den måde er bloggen demokratisk i forhold til de ‘gamle’ medier (at der også er en del bagsider ved dette demokrati er en anden og længere historie, som jeg ikke vil kaste mig ud i her). Men selvfølgelig har du ret i, at der hersker enevælde (oplyst eller ej
) på de enkelte blogs – for det er jo blogejeren, der suverænt bestemmer, hvad der skal publiceres.
Som jeg også skrev herover, kunne der da måske opstå situationer, hvor jeg ville slette en led eller på anden måde ubehagelig kommentar. Men jeg kommer aldrig, aldrig til at slette uenige kommentarer!
@Mette H.: Det er vist lige mine ord: Hvor ond kan man være ved asparges?
. Som jeg også skriver herover, kan jeg godt forestille mig situationer, hvor kommentarer er så ubehagelige eller perfide, at jeg ville slette dem. Heldigvis har jeg i mine over to år på denne blog ikke modtaget nogen.
.
Og … velkommen til
@Ellen: I dagens anledning får din kommentar lov at blive
.
Og så er jeg i øvrigt helt enig med dig. Jeg øver også jævnligt selvcensur, eller hvad vi nu skal kalde det, når jeg bevæger mig rundt i blogland. Der er simpelthen steder, jeg vælger ikke at kommentere (og i øvrigt heller ikke at vende tilbage til), og det er, som du også skriver, typisk når jeg kan se, at grundholdningen eller fokus i livet er så væsensforskelligt, at jeg slet ikke kan følge vedkommende. Samtidig tænker jeg, at sådan har vedkommende jo lov at mene, bruge sit liv osv. – jeg behøver ikke at blande mig. Og jeg har heller ikke lyst.
@Mia: ubegrundet ubehagelige kommentarer – det er vist lige ordene for dem! Det er sådan nogen, jeg også kunne finde på at slette, hvis jeg fik dem. Heldigvis har jeg været forskånet
.
@Ivan: Det ville faktisk klæde blogland, hvis der kom mere total frihed under totalt ansvar! Prøv i øvrigt at læse under mit svar til Henny, hvad det er, jeg mener, med at bloggen er demokratisk som medie.
Du har da ret i, at der ingen ændring er sket, hvis nogen har slettet en kommentar, du har skrevet, og I begge ved det. Men lader du så ikke være med at kommentere det pågældende sted igen? Jeg har det helt okay med, at min kommentar fra forleden blev slettet/ikke udgivet. Men … jeg har med dette indlæg ønsket at sætte fokus på fænomenet, fordi jeg gerne vil have folk til at tænke sig om, når de blogger. Jeg synes, det er vigtigt, at man afgører med sig selv, om man kan tåle kritik, inden man overhovedet overvejer at publicere sit første indlæg.
@Grønlandsposten: Det er rigtigt, nogen gange kan man undre sig voldsomt over, hvilke indlæg der får masser af kommentarer
. For mig personligt handler det nogen gange om tid – hvis jeg har travlt, men gerne vil nå omkring i blogland, er det meget hurtigere at lægge små kommentarer til ‘lette’ indlæg. Jeg synes, jeg kan se noget af det samme ske her på min egen blog. Men … hvor er det fedt, at så mange har gidet at deltage i debatten om netop dette emne!
@Tine: Du må skrive lige så langt, du har lyst til – ingen grund til undskyldninger
Her hos mig er det også kun en persons første kommentar, der skal godkendes – på den måde giver jeg fx ikke ‘reklamefolket’ frit spil. Spamkommentarerne behøver jeg bare at slette (for jo, jeg får også masser af dem), de bliver fanget af mit Akismet-filter men bliver aldrig synlige i kommentarfeltet.
Hvad stavning angår, er det yderst sjældent, jeg kommenterer det hos andre, selv om jeg som professionelt kommunikations- og sprogmenneske lægger mærke til fejlene (jeg kan faktisk slet ikke lade være). Når det sker, er det i tilfælde som det, Catarina beskriver herunder – nemlig hvor det er meningsforstyrrende. Og jeg gør det kun hos bloggere, jeg kender. Jeg synes, det er en utidig selvhævdelse at slå folk i hovedet med deres staveproblemer (især når det skyldes ordblindhed) – og så længe man kan forstå teksten, og den er interessant, må det være det vigtigste. Som ved alt andet blogindhold kan man jo bare holde sig væk, hvis man ikke bryder sig om det.
Men jeg er altså ikke enig med dig i, at man skal sørge for at give folk mulighed for at kunne slette ens kommentar, hvis man skriver noget, der ikke lige passer ind i deres billed af verden.
@Catarina: Gylle og galde fortjener at blive slettet! Især hvis det ingen relevans har for indholdet på bloggen. Det er vi helt enige i. Men det er også mere reel uenighed, jeg mener, der skal være plads til
.
.
Og ja, jeg står skam ved, at jeg skrev den rettelse af overskriften til dig
@Septemberliv: Ja, nogen gange har jeg også en mistanke om, at det er nogle voldsomt perfekte verdener, folk er i gang med at beskrive ude i blogland – og sådan nogle er der nok ikke plads til kritik i. Men … så undrer jeg mig bare over, at folk blogger og ikke laver en statisk hjemmeside uden kommentarfunktion.
Jeg har i øvrigt også prøvet det der, du beskriver – at være endt på en eller anden ‘klike-blog’, hvor ens kommentar godt nok bliver publiceret, men bliver ignoreret. Det er altså en spøjs fornemmelse – men også noget, der ikke får mig til at vende tilbage til bloggen
@Madame: Du skal da ellers være velkommen til at skrive en hel roman
. Og ja, det kunne være interessant at gøre dette til emne for en diskussion på næste blogtræf – faktisk var vi nogen, der allerede diskuterede det lidt, sidst vi sås 
.
I øvrigt er jeg meget enig med dig i, at der er voldsom forskel på, om det er bloggeren som person eller bloggerens meninger, der bliver kritiseret.
Jeg kan ikke andet end at være enig med dig, Sif!
Som du også vil kunne se i min lange svada herover, så fungerer min blog, godkendelsesprocedure osv. nøjagtigt ligesom din og ud fra sammen overvejelser.
I øvrigt er det også præcis min reaktion: En blog, hvor kommentarer bliver slettet med hård hånd – den vender jeg ikke tilbage til!
Og … velkommen til
Jeg har faktisk et par gange slettet kommentarer, fordi de ikke havde andet formål end at være perfide. Senere lod jeg dem stå, fordi de jo ærligt talt siger mest om afsender. Der i øvrigt typisk gemmer sig under total anonymitet…
Jeg har kun slettet en kommentar, og det var en jeg selv udgav i 2 eksemplarer.
Fik jeg en ubehagelig en af slagsen, ville jeg lade den stå.
Vi kan godt være uenige, bare vi er venner. Det er egt. et spørgsmål om respekt – både for bloggen og andre mennesker.
Dialog er godt.
@Fr. Møller: Ja, det er jo nemlig det, der også er ret interessant – at de der skriver de groveste kommentarer ofte er helt anonyme. Det har jeg også oplevet (ved politiske indlæg). Det er folk, som ikke opgiver en blogadresse (og det er jo heller ikke sikkert, de har en) og så ellers gemmer sig bag et fornavn og en g-mail- eller hotmail-adresse. Det mindste man kan gøre, hvis man vil svine andre til, er da at stå ved, hvem man er!
@Kirsten: Ja, selvfølgelig kan man slette sine egne svar på sin blog – det går vist ikke under censur
.
I øvrigt er jeg enig med dig i, at det i høj grad handler om respekt for andre mennesker, hvordan man ‘taler’ til dem på deres blog.