Bentes blog

Det er hårdt at være mand i Danmark. Rigtig hårdt. Altså ikke derude på arbejdsmarkedet, hvor lønnen generelt er højere end kvindernes, og hvor mængden af lederjob og bestyrelsesposter sender kvinderne ned i statistikkernes dyb. Næ, det er i intimsfæren, den er gal.

Så gal, at DR2 nu har helliget seks programmer til emnet. Hjælp, min kone er skide sur (hmmm, skidesur burde være i ét ord, men lad nu det ligge ) hedder programserien, hvis første del sendes i morgen aften.

Det, der er så hårdt for mændene, er bl.a., at mænd og kvinders roller er blevet mere og mere ens gennem de seneste generationer. De fleste kvinder har ikke længere brug for at blive beskyttet og hjulpet af manden, for vi kan sagtens selv. Derimod har vi kvinder i vores kamp for ligestilling feminiseret mændene i en grad, så vi selv er ved at få nok. Af mændene, altså. Det er i hvert fald påstanden.

P1 Debat tog også fat på problemstillingen i dag, hvor Tomas Friis, mandeterapeut, og Anne Sophia Hermansen, klummeskribent på Berlingske Tidende, var i studiet – under overskiften Den demokratiske vatpik og dræbersneglen. Hvis mænd og kvinders forhold til hinanden i det senmoderne samfund overhovedet interesserer dig, så kan jeg kun anbefale, at du hører udsendelsen (klik på linket herover, udsendelsen varer 22 minutter), for den har nogle ret gode pointer – til begge køn .

(…) Vi har fået alt det, vi drømte om, og så har vi fundet ud af, at det ikke var det, vi ville ha’ alligevel. Vi har fået domesticeret manden, vi har fået ham til at bringe os varm kakao, og vi har fået ham til at sidde som en dresseret puddelhund i vores store flæsesofa. Og så har vi fundet ud af, at netop alt det, vi drømte om, har betydet, at vi har givet afkald på det, som vi i virkeligheden gerne ville. Nemlig et lykkeligt liv med et godt sexliv og en solid intimitet. Men vi har fået en mand, der er blevet så skvattet, at vi ikke kan gå i seng med ham længere.
Anne Sophia Hermansen i P1 Debat.

Lidt firkantet sagt er Hermansens pointe (en af dem), at der er alt for mange sløjfer og pyntepuder i de danske hjem, fordi alt for mange kvinder har sat sig tungt og enevældigt på boligindretningen. Ligesom de har sat sig på børneopdragelsen og de fleste andre intimsfæreområder. Og ved du hvad, jeg er tilbøjelig til at give hende ret! Også i at alle sløjferne kastrerer mændene. I overført betydning.

Hvis man vil dele samliv, skal der være plads til begge parter. Til både det maskuline og feminine. På lige vilkår. Meget apropos skriver Catarina i øvrigt i dag, at hun ikke køber boligmagasiner fordi de simpelthen er for kvindelige og ikke levner meget plads til en mand og herhjemme er der altså en mand.

Det er der også her. Og ud over stearinlysene og sommerens buketter (som rager manden i mit liv langsomt! Og det er ret okay med mig, for, helt ærlig, jeg vil da hellere have en mand, der kan forføre mig, end en, der er skidegod til at binde buketter) så har han lige så mange fingre med i boligindretningen som jeg. Fordi dette er vores fælles hjem. Ikke en kulisse, en af os skaber, til at sætte vores samliv i scene i.

Men så kunne mændene vel bare sige fra over for feminiseringen af parforholdet og hjemmet, kunne de ikke? Det er der bare rigtig mange, der ikke gør. Og så bliver det altså synd nok for dem til, at DR2 laver en programrække om det. Deltagerne i programmerne er Mads Christensen, Søren Pind, Sebastian Dorset, Søren Fauli, Asger Aamund, Peter Mogensen og en række mindre kendte mænd, fortæller DR’s hjemmeside. Et lidt fantasiløst udvalg af mænd, synes jeg, for det er i stor stil dem, vi lørdag efter lørdag hører komme med deres besyv (ikke mindst om parforhold) i Mads og Monopolet på P3.

Trods det er jeg nu ret sikker på, at jeg er at finde foran skærmen i morgen aften. For hvis der er noget, der altid kan vække min interesse, så er det mænd og kvinders måde at leve sammen på. Og ikke mindst alle de unødige barrierer for et gnidningsløst samliv, vi ser ud til at være eksperter i at skabe.

Hvad siger du? Skal du se Hjælp, min kone er skidesur, eller synes du, mændene bare skal se at tage sig sammen?