London, oktober 2010. Teenageren [...]]]> Der tikker en, måske to sms’er ind på min telefon hver dag. Men det er også alt, jeg hører til teenageren for tiden. Hun har nemlig løsrevet sig fra papir og lim og er i gang med at gentage efterårsferiens succes: en tur helt alene til London.

London, oktober 2010. Teenageren foran en bevogtet nr. 10 .

Med studentereksamenen ventende lige rundt om hjørnet følte hun (igen) for et ekstra boost til det engelske sprog. Og … så hygger hun sig vist ret godt derover i swinging London. Med museer, shopping og masser af engelsktalende kontakter via fx CouchSurfing.

Så længe leve billige flybilletter og teenagere, der ser deres fordel i at benytte dem. Og hurra for, at mit søde barn bare kaster sig ud i mulighederne og lapper oplevelser og sprogkundskaber i sig. Denne gang er selv moderens nervøsitet reduceret betragteligt (nu ved jeg jo, at hun kan klare det) – og jeg glæder mig til at høre om en lille uges oplevelser, når hun vender hjem igen på torsdag. For det er altså begrænset, hvor informative et par sms’er er .

Så er det altså ikke slemt at fylde 46. Eller at have 6-års-bryllupsdag.

Men … det er det nu heller ikke alligevel. Jeg er såmænd ret tilfreds med min alder. Og [...]]]> Når arbejdsdagen er slut i dag, er der udsigt til gaver, sushi her fra (mums!) og nok også et enkelt glas vin eller to.

Så er det altså ikke slemt at fylde 46. Eller at have 6-års-bryllupsdag.

Men … det er det nu heller ikke alligevel. Jeg er såmænd ret tilfreds med min alder. Og mit ægteskab .

Den første dag i det splinternye år. Hvert år bliver jeg en lille smule andægtig over denne dag. På den ene side er det bare en helt almindelig helligdag (omend det ofte er en af de sløve (i hvert fald her i huset )). Men på den anden side opfordrer udsigten til et nyt, [...]]]>

Den første dag i det splinternye år. Hvert år bliver jeg en lille smule andægtig over denne dag. På den ene side er det bare en helt almindelig helligdag (omend det ofte er en af de sløve (i hvert fald her i huset )). Men på den anden side opfordrer udsigten til et nyt, ubeskrevet år til en smule eftertanke denne første januardag og måske endda til lidt småjusteringer af livskursen. De tanker gør jeg mig i hvert fald hvert år. Nogle gange gør jeg faktisk også noget ved det .

Vi kom fredeligt og roligt ind i 2011, manden i mit liv og jeg, i gode genboers selskab, mens vores respektive døtre fyrede den af andre steder. Og jeg kan med begejstring konstatere, at mit nye bekendtskab, kiropraktoren, også sørgede for, at jeg trådte ind i 2011 næsten helt smertefri. Jubiiiiii .

Håber, du også havde en dejlig nytårsaften – og

rigtig godt nytår herfra

Jeg glæder mig til at følge dig gennem endnu et år i blogland!

Efter en jul med konstante smerter og uhyggelig regelmæssig konsumering [...]]]> Bloggen er ikke afgået ved en stille død, og jeg er ikke blevet væk. Slet ikke. Men jeg trækker stadig rundt med et velvoksent læs smerter i højre skulderregion, og det er bestemt ikke befordrende for lysten til nærkontakt med pc’en (og heller ikke anbefalelsesværdigt).

Efter en jul med konstante smerter og uhyggelig regelmæssig konsumering af smertestillende tabletter har jeg tabt tiltroen til fysioterapeutens evner (hendes behandlinger har kun gjort min tilstand værre). Så nu har jeg konsulteret en kiropraktor. For første gang i mit liv.

Jeg fik den første behandling i går, og for første gang i flere uger forvandlede smerterne sig fra et jerngreb til et udholdeligt ubehag. Desværre gled jeg et stykke tilbage igen i nat, så jeg ser med stor forventning frem til næste behandling i morgen.

Sådan er status altså her. Jeg krydser alle mine fingre for, at jeg er ovenpå igen lige efter nytår. For selv om det er slemt, at jeg ikke kan blogge (og det er det ), så er det endnu værre, hvis jeg ikke kan arbejde. Og arbejde inkluderer altid en pc for mig. Det er jo netop dér, skulder-/rygproblemet er opstået. Suk … 

Nå jo, inden det hele drukner i piberi, og inden jeg forlader pc’en, skal I da også lige vide, at jeg har fået lige præcis det, jeg vidste, at jeg ikke ønskede mig i julegave.

Af hjertet tak til min ‘søde’ svigerinde. Jeg håber, hun ved, at hævnen er sød – og grusom .

Håber du får nogle dejlige, hyggelige og fredfyldte dage!

Jeg havde jo under alle omstændigheder tænkt mig at kaste mig ud i en juleblogpause, mens juletræspynt og brunede kartofler, konfekt og gæster, gaver og festivitas fylder mit liv. Men jeg havde nu tænkt mig, at pausen først skulle træde i kraft om en dag eller halvanden.

Men sådan bli’r det ikke.

Jeg har [...]]]>

Jeg havde jo under alle omstændigheder tænkt mig at kaste mig ud i en juleblogpause, mens juletræspynt og brunede kartofler, konfekt og gæster, gaver og festivitas fylder mit liv. Men jeg havde nu tænkt mig, at pausen først skulle træde i kraft om en dag eller halvanden.

Men sådan bli’r det ikke.

Jeg har haft kommende og gående smerter i min højre overarm og skulder i nogle uger (faktisk siden jeg arbejdede igennem, mens jeg havde halsbetændelse – ret dumt, Bøv). I mandags og i dag har jeg været til fysioterapeut med ondet, og hun har trykket sig frem til, at noget har forrykket sig i min ryg og derfor ’velsigner’ mig med smerter omkring skulderbladet.

Oven på behandlingerne har jeg nu så forbandet ondt, at der skal smertestillende tabletter til at holde mig kørende. Og … endnu værre … det er en pine at sidde ved pc’en (og en masse andre ting).

Derfor idømmer jeg mig selv øjeblikkelig blogpause. Mens jeg satser på, at nogle pc-fri dage (og mere fysioterapi mellem jul og nytår) er den rette kur. For lige om ganske lidt fyldes huset med julegæster (hvis altså sneen giver dem lov til at forlade Jylland), og så har jeg nu tænkt mig at være mere end til pynt (og besvær) .

Juletræerne er snart udsolgt for i år, og så er de i øvrigt blevet møgdyre. Sådan har det lydt i min avis de seneste par dage. Panik. Panik.

Her tager vi det nu helt roligt. Årets juletræ står udenfor og ser nok så nydeligt ud med sin sne- og netpynt. Det blev indkøbt allerede [...]]]>

Juletræerne er snart udsolgt for i år, og så er de i øvrigt blevet møgdyre. Sådan har det lydt i min avis de seneste par dage. Panik. Panik.

Her tager vi det nu helt roligt. Årets juletræ står udenfor og ser nok så nydeligt ud med sin sne- og netpynt. Det blev indkøbt allerede under manden i mit livs og mit julegavetogt i sidste uge. To meter rødgran fra IKEA til 125 kroner. Ikke den smukkeste sort – men fint nok til os.

For juletræet får ikke lov at sætte en eneste gren indenfor før i overmorgen. Og det bliver smidt på porten igen 2. juledag. Så skulle pokker da stå i at give en formue for det .

Sådan gør vi – i år og alle de andre år (når vi er hjemme, ellers har vi slet ikke juletræ). Hvilken sort juletræ har du? Og hvor længe får det lov at være inde?

Manden i mit liv og jeg har hevet en dag ud af arbejdskalenderen, og om et meget lille øjeblik tager vi på togt ud i store handlehelvede, som forhåbentlig er lidt mandagssløvt .

Selv om vi skal være en del mennesker her [...]]]> Julegaver, julegaver, julegaver. Det er, hvad der står på dagsordenen her i dag.

Manden i mit liv og jeg har hevet en dag ud af arbejdskalenderen, og om et meget lille øjeblik tager vi på togt ud i store handlehelvede, som forhåbentlig er lidt mandagssløvt .

Selv om vi skal være en del mennesker her juleaften, er indkøbsopgaven overkommelig, for ligesom sidste år (og en masse andre år) giver vi kun små og billige gaver. Men meget gerne nogen, der er morsomme. Så jeg er sikker på, vi får en fornøjelig dag, manden og jeg. Også selv om han hader at shoppe .