Egentlig var det en helt almindelig morgen. Med gab og morgenkys, morgenhår og skoldhed kaffe. Men så hørte almindeligheden også op. For der var flag på morgenbordet og gaver ved manden i mit livs plads.
I dag har han nemlig fødselsdag! Den 46. af slagsen. Og det skal selvfølgelig fejres 
.
Og vejret? Nej, nej, det kommenterer jeg ikke (jeg er skam en søde kone – når jeg selv skal sige det) 
.
Møffe har skabt en tradition. Ja, ikke at jeg bilder mig ind, at han selv er klar over det. Men jeg mener, at der ikke kan være tale om andet end en tradition. En tradition, der handler om sankthansdagsfangst. For præcis som sidste år kom han før spankulerende med en nyfanget (død) gråspurv.
Forskellen er, at min fangst (af fotos) er meget bedre i år 
.
Og ja, Møffe spiste fuglen. Og ja, det knasede. Og ja, jeg lader være med at vise de blodigste billeder her. Og nej, fuglefangeriet bliver aldrig det, jeg kommer til at holde af ved at have (ude)katte. Men … det er en del af ‘pakken’ .
1962 var året. Og datoen var helt den samme som i dag. Ja, altså den dag, mine forældre blev gift. Her mellem safir- og guldbryllup har sådan en bryllupsdag ikke engang et navn, men nummer 48 i rækken er den i hvert fald. Det er godt nok mange år sammen med et andet menneske … hvis du spø’r mig. Nogen gange lyder mine forældre også sådan .
Det er snart en del år siden, de holdt op med at fejre dagen, mine forældre. Men i dag fik de en uforglemmelig bryllupsdag, om end ikke af de positive. Langt nede ad Sjælland stod koblingen af, og bilen ville ikke køre længere. Så både de og bilen måtte bugseres retur til Østerbro, og der er udsigt til en klækkelig mekanikerregning. Sikke en lykønskning 
.
I øvrigt er i dag åbenbart dagen, hvor biler kommer til skade!
Lige nu ser vores i forvejen ikke særligt smukke Berlingo sådan her ud. Der sprang nemlig et rådyr ud i den, da manden i mit liv var på vej hjem fra arbejde. Jeg håber sandelig, at politiet fandt rådyret, der haltede væk fra åstedet i Allerød – de satte i hvert fald en mand på opgaven, sagde de. For mon ikke, det skal aflives?
Forhåbentlig har du været helt fritaget for problemer, hvis du har været ude at køre i bil i dag (og tillykke, hvis du har bryllupsdag) .
Jeg er stokkonservativ. I hvert fald når det kommer til visse retter. Henne i mit univers har kold kartoffelsalat i årevis været lig med den ymerkartoffelsalat, jeg lærte at lave henne i 70′er-skolekøkkenet. Hvorfor? Fordi opskriften fungerer, og kartoffelsalaten er god – præcis som den var i 6. klasse .
Men jeg ved jo godt, at man skal udfordre sig selv. Selvfølgelig skal man det! Og der er også lige den hage ved 70′er-kartoffelsalaten, at den indeholder dild. Og dild står meget langt nede på manden i mit livs krydderurtefavoritliste (sådan nærmest på linje med frisk koriander – som han afskyr).
Forleden ville jeg for en sjælden gangs skyld lave kold kartoffelsalat. Til mandens glæde var der (som sædvanligt) ikke dild i huset. Og der manglede også andre væsentlige ingredienser til 70′er-opskriften (bl.a. mayonnaise, som i øvrigt er fjernet fra min kartoffelsalat for år siden, fordi vi aldrig er lagerførende i det). Men i køkkenvinduet stod der en bøtte basilikum, og i haven var der splinternye oregano- og mynteblade. Og så var jeg allerede godt i gang med en nye version af den kolde kartoffelsalat.
Det bli’r ikke sidste gang, jeg laver den version. For den smagte faktisk godt – selv om den var anderledes . Og den friske mynte drillede smagsløgene tilpas meget til, at det var interessant. Hvis du har lyst til at kigge mig over skulderen, så finder du min opskrift på kold kartoffelsalat med krydderurter her (i øvrigt spiste vi kartoffelsalaten sammen med falafler og letkogt broccoli).
Hvordan laver du kold kartoffelsalat?
I dag er det 205 år siden, H.C. Andersen kom til verden. Og det er 209 år siden, lord Nelson smadrede en stor del af den dansk-norske flåde i Slaget på Reden.
Men det er bestemt ikke de eneste mærkedage, der ligger på den 2. april. I dag er det også 70 år siden, min mor blev født. På Østerbro i København, en uge inden anden verdenskrig også blev danskernes hverdag.
70 år. Det er nu godt nok et par stykker. Og selvfølgelig skal man fejres i den anledning. Så det er lige præcis, hvad vi vil gøre. Fejre mor, mormor, papmormor og svigermor. Og bestemt også råbe et par hurraer for hende, når vi mødes om ganske kort tid .
[Bemærk det lige: Jeg har påskeliljer af egen avl på bordet her til påske! Hvor er det dog dejligt med forår .]
Det er lidt ligesom med børnene (især dem af skilsmissetypen). Det løber let op med det der fødselsdagsfejringshalløj.
Men i dag snuppede jeg altså også en tur mere i manegen med den der 45-års fødselsdag fra forleden. Mine forældre var nemlig inviteret til fødselsdagskaffe. Og selvfølgelig skulle de have hjemmebagte fødselsdagsboller. Og lagkage.
Og i dag er lagkagebilledet altså ikke genbrug fra en tidligere fødselsdag . Dette er dagens lagkage. Med blåbær oven på – og indeni. Sammen med frisk ananas og bananer. Og en glasur med limesaft på toppen. Næ, den var slet ikke så ringe endda, den lagkage.
Håber også din søndag har været god – og velsmagende .
Jeg tillader mig liiiige at råbe et enkelt hurra. Bare et lille et. For mig selv. I anledning af de 45 unge år, jeg runder i dag .
Der slipper også lige et enkelt hurra ud i anledning af, at solen (vist nok) har planer om at vise sig i dag. Det er da en skøn fødselsdagsgave! Og jeg deler gerne – så nyd det nu (hvis den skulle vise sig) .
P.S. Og … så har vi såmænd også bryllupsdag i dag, manden i mit liv og jeg. Fem år er det blevet til indtil videre – men vi er friske på at snuppe en hel del år mere .
Jeg er mæt! Mæt af superb selskab, betænksom begavning (til både krop, ånd og hjem ) og lidt for meget af mine megamængder mad (der er dømt restegilde til familien i morgen!).
Og jeg er træt. Træt af forberedelser og træt af oprydning. Og så har opvaskemaskinen endda klaret en hel del af den sidste (jeg fatter ikke, at jeg i årevis afviste at få en! Godt man kan blive klogere … med alderen ).
Men jeg har det også dejligt efter en super tøsefødselsdagsdag med veninderne!
Manden i mit liv hygger sig stadig i hovedstaden, så jeg fylder stuerne med musik, vi ikke er enige om er værd at høre på (nej, jeg røber ikke hvad ), drikker lidt rødvin og ta’r på blogudflugt. Mens jeg tænker på, at jeg faktisk føler mig tæt på sengemoden.
Måske skulle jeg tage det alvorligt … for der mangler godt nok en stak nattesøvnstimer fra tidligere på ugen … og vinterferien, jeg næsten glemte at holde, er ved at slippe op …
Teenageren er stadig hos kæresten i Jylland. Og manden i mit liv får jeg passet. Jo! Du læste rigtigt. Passet .
Vil du ‘passe’ Niels? stod der i emnefeltet på den mail, jeg skrev til hans gamle kammerat. Og svaret var ja. Efterfulgt af nogle overvejelser om, at manden jo ikke er helt nem, samt konklusionen: lidt jazz og lunken pilsnerøl i usunde mængder plejer at kunne tæmme løjerne. Så manden burde skam være i gode hænder .
Og så er der fred i huset til at gøre det, jeg gjorde, da jeg fyldte 36 år. Og 37. Og 40. Og altså også i år, hvor jeg rammer 40′ernes midte (dog først om nogle dage). Jeg skal nemli’ holde tøsefødselsdag. I morgen. Forklædt som damefrokost.
Jeg har fået et par afbud, men inden klokken slår 13 i morgen, er vi dog seks kvinder bænket omkring et veludrustet frokostbord. Hvor jeg tvivler på, at der bli’r stille!
Det er nu en ret uovertruffen udsigt at ha’ . Men … nu må du ha’ mig undskyldt. Der er liige en frokost, jeg skal have forberedt … så jeg ikke skal nå det hele lørdag formiddag …
Marina spurgte tidligere på dagen, om jeg ville skrive en lille opskrift på, hvordan man klæ’r sit barn ud som fastelavnsris. Og det vil jeg da . Det er 11 år siden, teenageren troppede op som fastelavnsris i børnehaveklassen. Men trods de mange års afstand kan jeg godt huske grundtrækkene i kostumeproduktionen.
Du skal bruge
Klip to stykker ledning i ca. tre gange barnets taljemål. De skal fungere som en slags bælte, grenene sidder fast i.
Sæt en gren fast ad gangen ved at sno ledningerne godt omkring den (to-tre gange). Der skal være 8-10 cms afstand i højden mellem de to stykker ledning. Husk, at der skal være fri ledning i begge ender af ‘bæltet’, som det kan lukkes med.
Grenene fordeles, så de går fra den ene arm, rundt langs ryggen og om til den anden arm. Mål på barnet for at få det til at passe. Ved hovedet skal der være luft .
Lav fastelavnsris-pynt, fx rosetter, af silkepapir og tyl, og bind det fast på grenene med farvet silkebånd. Pak noget af slikket (eller det hele) ind i silkepapir, og bind slikket fast på grenene.
Lav to ringe af bukseelastik, så de passer om barnets overarme, og bind 15-20 cm lange stykker silkebånd i forskellige farver på.
Klip et langt smalt stykke tyl, som kan bindes om hovedet på barnet og afsluttes i en sløjfe.
Lad barnet tage langærmet T-shirt og strømpebukser på. Bind tylsløjfen om hovedet og sæt silkebåndselastikkerne om overarmene.
Dekorer barnet i ansigtet med ansigtsmaling, du kan fx male fastelavnskatte, som jeg gjorde. Jeg kom også lidt glimmer-makeup og helt almindelig læbestift på.
Monter ‘grenbæltet’ om livet på barnet, og luk ved at snøre ledningsenderne sammen. Fold lagnet på langs, og sno det om livet på barnet, så ledningerne og grenenderne dækkes og skjules. Hold lagnet på plads med et tyndt bælte. Bæltet skjules ved at bukke lagnet ud over det.
Advarsel: Barnets bevægelsesfrihed er en smule hæmmet i dette kostume. Men … det vækker vild jubel, når kammeraterne får lov at plyndre riset til sidst .
P.S. Husk i øvrigt, at Marina har en hel samling af udklædningsidéer.
2,610 | Unikke besøgende de seneste 30 dage |
