Jeg savler stadig. Ja, altså på den gode måde, ikke den klamme 
.
Det, der fortløbende får mundvandet til at løbe, er minderne fra vores italienske middagsoplevelse i lørdags. For vi følte os virkelig kræset for, manden i mit liv og jeg.
På et gammelt kvægloft i Magstræde i hjertet af København ligger Il Dona. Restauranten er Fabio Donadonis, tidli-gere køkkenchef på Era Ora, vision om en fusion mellem italiensk og nordisk mad. Og hvilken fusion!
Køkkenet er grønt, men, som der står på restaurantens hjemmeside, ikke fanatisk. Så det var lige stedet for min vegetarmand .
Hos Il Dona findes der én menu, som fås i enten en lang eller en kort version. Vi var sultne og nysgerrige og havde en hel tosom aften foran os, så vi kastede os ud i 7-retters menuen (den lange) med tilhørende vinmenu. Og tre vidunderlige timer senere havde vi konsumeret alt dette:
STUZZICHINI (appetizers)
Stenbiderrogn med croutoner, tomat concassé, basilikum og løg
ANTIPASTI (forretter)
Stegt pighvar med grønne asparges, mango og chili
Gnocchi af kartoffel fyldt med aubergine serveret med tomat sauce
Terrine af rød peber serveret med mynteskum og rødløg
Frikadelle af radicchio salat serveret med skalotteløg og radiser i moscatel eddike
VIN: Impero 2007, Blanc de Noirs, Marche
PRIMI PIATTI (første retter)
Hjemmelavet økologisk pasta med blomkål, San Marzano tomater og pinjekerner
Raviolo med bønner, serveret med oste sauce og stegte artiskokker
VIN: Grangiovese 2005, Sesti, Toscana
SECONDI PIATTI (hovedretter)
Semolina flan serveret med sølvbeder, chili og appelsinskal
ELLER
Lammekrone med haricots verts tærte og gulbeder marineret i vermouth eddike
VIN: Oltrepo Pavese Rosso 2005, Isimbarda, Lombardiet
VERDURE (grøntsager)
Citron ”granita” with fennel
FORMAGGI (ost)
Taleggio, Umbriacone og Gorgonzola med syltede grønne pærer, kastanje honning og brød
VIN: Ripassa della Valpolicella 2006, Isimbarda, Veneto
DOLCE (dessert)
Chokolade tærte med italiensk vanille is serveret med appelsin sauce
VIN: Bosio Ermengildo VT 2005, Erbaluce, Piemonte
Normalt ville jeg bare indsætte et link til sådan en smøre, men menuen skifter hver uge på Il Dona, så dette er den eneste måde at fastholde den på (inkl. alle stavefejl m.m.) .
Maden var så spændende og inspirerende, at vi flere gange bare måtte stille nysgerrige spørgsmål om råvarer, tilberedningsmetode m.m., som de venlige tjenere hver gang beredvilligt fandt svar på (måske var det også derfor, Fabio Donadoni til sidst kom ud og hilste på (og personligt fik al vores ros)).
Og portionernes størrelse var perfekt afstemt pladsen i vores maver. Okay, indrømmet, jeg kunne godt have nøjedes med en halv chokoladetærte til dessert (men det var jo på eget ansvar, at jeg spiste den hele – og følte mig for fyldt bagefter ).
Il Dona er en gourmetrestaurant, og hvor var det dog dejligt at besøge sådan en, hvor menuens fundament ikke er kød. Alle de grønne retter var så veltillavede, aromatiske og fulde af smag, at jeg ikke et sekund tænkte, at kød ville have hævet madoplevelsen yderligere (og jo, jeg spiste lammekronen til hovedret, men det var en meget lille mængde kød). Tværtimod fik det manglende kød det ubehag, man ellers let kan få efter at have spist så (forholdsvis) meget mad, til at udeblive.
Her er en restaurant, der viser, at grønt godt kan stå (næsten) alene, når råvarerne er i orden (og det er de!). Smag og sundhed er ingredienser, vi lægger allermest vægt på, står der på Il Donas hjemmeside. Og de kunne såmænd også sagtens tilføje, at de er miljøvenlige. For CO2-belastningen ryger i bund, når kødforbruget gør det.
Il Dona er ikke et billigt bekendtskab. Men … jeg er allerede begyndt at spare op til en ny visit. For den oplevelse var bare for lækker og må gentages. Inden alt for længe. Slurp 
.
.
