Arkiv for kategorien ‘Musik’

Planløs torsdag

torsdag, 8. juli 2010

Man skulle tro, at ferietid var lig med god tid til at blogge. Men … snydt igen! I hvert fald her og nu hos mig. Siden jeg vendte hjem fra Skanderborg sent søndag, har bloggeriet nærmest hele tiden været den aktivitet, der er blevet kastet bagerst i køen. Også de dage, hvor jeg har været hjemme. Jeg synes godt nok, jeg er ved at være ret uopdateret på, hvad der sker ude hos jer andre i blogland (gudskelov har jeg okay styr på, hvad der sker her hos mig selv :D ).

Det må jeg se at råde bod på i dag!

For i dag skal være en af de der helt uimodståelige dage, totalt fri for planer (altså ud over det der bloggeri … og lidt havenusseri … og lidt vasketøj … og en masse socialt samvær … og masser af sommerferielangsomhed ;-) ).

Men det var i går bestemt ikke. Sammen med teenageren og manden i mit liv tog jeg på ‘udflugt’ til København. Først var vi på besøg hos mine forældre, så gik der shopping light (vi havde jo manden med :-) ) og middagsindtagelse i den, og til sidst endte vi på Den Blå Hund på Frederiksberg. Her spiller Katrine Madsen og band nemlig hver aften under Copenhagen Jazz Festival – og hende ville vi nødigt gå glip af! Kender du ikke Katrine Madsens bløde, lækre jazz, så prøv at høre et par smagsprøver via linket til hendes hjemmeside herover.

Så jo, vi var lidt flade, da vi ‘landede’ på matriklen klokken kvart i et i nat. Men det havde været en dejlig dag. Det er jeg nu sikker på, at denne planløse af slagsen også bli’r :-) .

Håber, du også har udsigt til en dejlig sommertorsdag!

Tilbage på blogpinden

onsdag, 5. maj 2010

050510_1

Diskussioner har bølget frem og tilbage de seneste dage. Helt fredeligt og meget stilfærdigt. For det hele er foregået inde i hovedet på mig selv. Og der har kun været én til at tage stilling. Stilling til, om det nu også er nu, jeg skal i gang med at blogge igen.

Men det skal jeg! For skrivekløen klør. Og blogbehovet blusser.

050510_2

Så bloggen får en chance. Men i lavt gear. For der er jo også liiige alle de andre ting, jeg skal og vil. Både i arbejds- og fritidslivet.

Jeg hedder Bente, og jeg er kulturoman. Ja, sådan følte jeg nærmest for at udbryde, da jeg kastede et blik på de seneste ugers kulturforbrug. For jeg har været

  • i JazzHouse til Cæcilie Norby-koncert
  • i Gasværket og se Macbeth
  • hos boghandleren og købe Ramslands Sumobrødre (som jeg også så småt er startet på)
  • på Ordrupgaard og se Emil Nolde-udstilling
  • i biografen og se An Education
  • på Gl. Holtegaard og se Allan Ottes fascinerende ulykkesmalerier
  • deltager i et gensyn med von Triers Antichrist.

Og tænk, det føltes ikke som en eneste kulturoplevelse for meget. Så er der da vist tale om afhængighed, er der ikke? Men det er bestemt en afhængighed, jeg vedkender mig. Også i den grad. Musik, teater, billedkunst, litteratur og film er livskrydderier, jeg slet ikke kan undvære!

Nå ja, så har jeg altså også brugt lidt tid på det seneste på at ligge på knæ for alle mine tulipaner og indfange et par snapshots af dem. Men … mon ikke du har bemærket det ;-) .

050510_3

Nydelsesfuld jazz

søndag, 18. april 2010

Nu må jeg altså på den igen. På den med at slynge om mig med begejstrede ord om sangerinden, som på en eller anden måde er det lidt oversete stortalent blandt kvindelige danske jazzvokalister, som Politikens Thomas Michelsen skrev i sin fem-hjertede anmeldelse. Det var, da Veronica Mortensen for nylig udgav sin ny cd, I’m The Girl.

For i går efter jeg var færdig med deltagelsen i Humanistisk Samfunds landsmøde, mødtes jeg med manden i mit liv og hans datter og spiste noget mad. Og så gik vi til koncert i Krudttønden på Østerbro. Til koncert med Veronica Mortensen og Klüvers Big Band, som også akkompagnerer hende på den nye cd.

Og det var en helt fortræffelig måde at afslutte en lang dag på. Fortræffelig og fuld af nydelse. Sang og musik var ørehængende og superprofessionel (og lige et nummer bedre, ja, sådan føltes det, end på cd’en ;-) ). Og energien og humøret fra scenen indhyllede ubesværet hele salen. Jeg har snart været til koncert med Veronica Mortensen en hel del gange, og hun skuffer aldrig. Tværtimod får jeg hver gang lyst til mere.

Veronica Mortensen har kun ét enkelt nummer, inkl. video, liggende på YouTube. Men til gengæld kan du høre hele seks numre på hendes MySpace-side. Hvis du ikke kender hende, og hvis du har lyst til en omgang lækker jazz-creme i ørene, så kan jeg kun anbefale, at du kigger forbi.

Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal til Veronica-koncert. Men i mellemtiden må jeg jo ‘nøjes med’ hendes tre cd’er :-) .

Et dybtfølt farvel

tirsdag, 13. april 2010

130410_1

Han havde truet med det gennem et stykke tid, manden i mit liv. At han ville skille sig af med sin grammofon, som ikke har været tilsluttet anlægget i flere år. Og alle lp’erne skulle også forlade husstanden og flytte ind i et antikvariat. Havde han længe sagt.

I sidste uge gjorde han ord til handling. Og stillede så det uundgåelige spørgsmål: Skal jeg også sælge dine lp’er?

Jeg valgte at overhøre den sprøde forventning i mandens stemme. For jeg har jo aldrig været i tvivl om, at han hellere end gerne ville slippe for at bo under tag med (jeg nævner i flæng) ABBA, Pia Raug, Grease- og Saturday Night Fever-soundtrackene, Randy Crawford og – ja, lad os også bare snuppe TV2, Andrew Lloyd Webber, Simon and Garfunkel og Supertramp med. Sammen med Bonnie Tyler, Ray Parker Junior, Gnags og Beatles. Og … så taler vi slet ikke om mappen med mystiske singler ;-) .

Ikke en eneste af mine lp’er har været afspillet efter 2001. Dengang blev jeg skilt, og min elendige radio-båndoptager-grammofon-sampak endte samtidig i en affaldscontainer. Og, indrømmet, jeg har sjældent savnet genhøret med lp’erne. Så mit ’ja’ til mandens spørgsmål lå egentlig lige på tungespidsen.

Men pludselig tog nostalgien over!

  • Jamen! Den her var min allerførst lp (ABBA Greatest Hits, 1975). Da jeg købte den i 1976, måtte jeg slet ikke selv afspille den, fordi mine forældre var bange for, at jeg ville komme til at ødelægge deres grammofon.
  • Den her var bare med til alle festerne i 7. og 8. klasse (Grease-soundtracket, 1978). Alt, hvad der rimede på hjerte og smerte, gik rent ind, for hvem ved mere om hjertesorg end spritnye teenagere?
  • Den her kom med hjem, da jeg var på sprogkursus i Brighton i 1980 (Breakfast in America med Supertramp). Jeg anede ikke, hvad det var for noget musik – men min ‘roommate’ sagde, den var god. Og så købte jeg den og var solgt.
  • Den her købte jeg i London sammen med min søster. Vi havde lige set Evita og måtte eje musikken. Det var en uge, før jeg blev 18 (og hun var 14), og vi var alene på storbyferie.
  • Og den her …

Og sådan blev jeg ved, mens ja’et krøb længere og længere ind i munden for hvert minde, jeg hev frem. Faktisk var jeg lige ved at sige Nej, du må ikke sælge mine lp’er! Men så overrumplede et (sjældent) anfald af fornuft mig. For hvad skulle jeg dog med lp’erne (minder eller ej), når grammofonen var væk?

Okay, sukkede jeg, sælg dem bare. Men … jeg skal altså ha’ et billede, inden du pakker dem sammen! Og så slæbte jeg lp’erne ud i entréen, smed mig på gulvet og begyndte at fotografere. Uden tanke for at jeg meget kort efter selv ville ende som motiv. For det var altså bare for morsomt med mig dér. Syntes teenageren og manden. Tja …

130410_2

Både grammofon og lp’er (ikke kun mine) er solgt nu. Men … he he … ved du, hvad jeg har lavet, mens jeg har skrevet det her indlæg? Rigtigt gættet! Jeg har lyttet til masser af ’mine’ gamle sange på nettet. Bag lukkede døre på mit kontor. Jeg skulle jo nødigt risikere, at manden får den idé også at forsøge at sælge mig :D .

En poptøs, måske?

søndag, 4. april 2010

Cd’en har stået på min reol, siden jeg var nyslået singlekvinde i 2001. Og den kommer jævnligt hen i cd-afspilleren. Også efter, at singlestanden er lagt på hylden. Her til aften skete det igen. Mens jeg varetog tjansen med at fabrikere aftensmad til teenageren og hendes kæreste, manden i mit liv og hans datter og så også mig selv, selvfølgelig ;-) .

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Det er skønt med musik om ørene, mens der laves mad. Synes jeg. Og det gør altså heller ikke noget, at den er af en lettere kaliber end mandens præferencer. Synes jeg.

Måske er jeg faktisk lidt af en poptøs. Ja altså, når nu jeg kan blive ved med at være glad for soundtracket til Bridget Jones’ dagbog :-) .

Stikket trukket ud af nutiden

mandag, 8. februar 2010

Jeg er ved at læse Strømmen, Agnes Henningsens roman fra 1899, den første efter debuten samme år. På min mobiltelefon hører jeg Karen Blixen. Skæbne-Anekdoter fra 1958, den sidste samling, der udkom i baronessens levetid. Stilfuldt indlæst af Chili Turell og downloaded ganske gratis på DR engang i efteråret.

Forleden aften så vi Barfly, dvd venligst udlånt af det lokale bibliotek. Det var i 1987, Mickey Rourke spillede forfatteren Charles Bukowskis fordrukne alter ego – og nej, gensynet holdt ikke, hvis du spørger mig. Men jeg havde lyst til at se filmen igen.

Lige nu fylder Simon and Garfunkel min stue med The Concert in Central Park – optaget i september 1981 og udgivet i starten af 1982. Lp’en har været i mit eje næsten lige så længe – men det er nu en cd, jeg lytter til nu ;-) .

Nogen gange synes jeg, det er helt uovertruffent at trække stikket ud af nutiden og glemme alt om aktualitet, når jeg forbruger kultur. Bare at stå nysgerrigt på hovedet i det, der var, og grave det frem, jeg har lyst til. Der er en dejlig langsomhed i at hoppe ud af den heftige, kontinuerlige kulturstrøm og for en stund opgive at følge med. Bagefter får jeg stor lyst til at være up to date igen ;-) .

Hvordan har du det? Får du også nu og da lyst til at læse gamle bøger, se bedagede film og høre støvet musik?

Ordløs

fredag, 29. januar 2010

Rødvin og blød jazz. Det er, hvad jeg kan klare lige nu. Alle de skrevne ord er allerede gået udmattede i seng ;-) .

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Men nyd Katrine Madsen – og nyd din fredag aften ;-) .

Det er i dag et vejr …

tirsdag, 26. januar 2010

260110_1

Det er egentlig lidt pudsigt. Igen og igen, år efter år, ja, nærmest vintermåned efter vintermåned falder jeg for at købe hyacinter. Fordi de er smukke og forårsagtige.

Men jeg bryder mig faktisk meget lidt om deres stærke, skarpe duft. Det ‘glemmer’ jeg bare, hver gang trangen til at hjembringe dem kommer over mig ;-) .

Jeg tror, det hele er gamle Ludvigs skyld! Siden jeg var en stor pige, har jeg elsket hans strofer om den forårskulrede, forelskede kvinde, der bare må kysse hvert et lille blad på hyacinterne, mens solen kigger med.

Måske er det identifikation, der får mig til at købe hyacinter? Måske vil jeg bare saligt kunne nynne Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter!, mens jeg kigger på mine hyacinter?

Måske skulle jeg bare lade være med at spekulere så meget over det ;-) .

Og så nyde synet. Med den smukke, iskolde, frostklare solskinsdag udenfor som baggrund. For det er da kun en tumpe, der i dag kan glemme, at det er vinter :D .

Et skud tørrede bælgfrugter

mandag, 25. januar 2010

250110_2

Mandagen var videooptagelsesdag på kurset, så jeg skulle ikke af sted til Emdrup i dag. Da jeg også fik optaget det meste af mit vegetarindslag i går, havde jeg god tid. Så cyklen fragtede mig gennem kulden og hen i fitnesscentret, hvor det slet ikke var svært at få varmen ;-) .

Bagefter gik jeg i gang med de sidste optagelser. Og helt ærlig. Det gjorde ikke noget, at jeg var alene hjemme. Eller at der ikke var nogen, der stod og tittede ind ad køkkenvinduet. For de havde sikkert syntes, at jeg var supermærkelig! Jeg har filmet tørrede bælgfrugter, grøntsager, kogebøger, krydderier osv. Alt sammen noget, jeg skal bruge som ‘fyld’, når jeg skal til at klippe indslaget – for de ting, kommer det til at handle en del om. Men det så vist ret underligt ud, mens jeg var i gang. Og det tog syv lange og syv brede, fordi jeg stadig ikke er helt fortrolig med videokameraet.

Undervejs tænkte jeg også i lyd. Altså den, der skal være der, ud over at manden i mit liv fortæller (og fortæller). Er der nogen af jer vidende mennesker ude i blogland, der ved, hvordan man oversætter ‘slow fruit’ til dansk? – jeg er sikker på, at det ikke hedder ‘langsom frugt’ :-) . Slow fruit er navnet på et nummer (og et album) med Cæcilie Norby. Og jeg tænker på at bruge det som underlægningsmusik. Men det slog mig, at jeg faktisk ikke ved, hvad det betyder. ‘Sløv banan’ måske?

Rygterne kan søreme noget

mandag, 18. januar 2010

Målgruppemedlem for P3 Guld er jeg jo på ingen måde. Og nej, jeg så heller ikke prisuddelingen forleden i kukkassen. Ikke desto mindre ved jeg, hvem året vinder er (takket være 21 SØNDAG ;-) ). Og det er jeg faktisk ret begejstret for at vide. For jeg er faldet pladask for The Rumour Said Fire‘s lyd. Prøv at høre med her:

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

De fire beskedne og underspillede jyske og fynske fyre kan bare noget helt specielt og ikke særligt tidstypisk! Der er simpelthen et strejft af fortid og Simon and Garfunkel over et nummer som The Balcony, fyldt med solskinskys.

The Rumour Said Fire‘s side på myspace.com kan du høre et par numre mere, hvis du har lyst. Måske er du blevet lige så begejstret for deres akustiske musik, som jeg er ;-) . I øvrigt har jeg også her fundet en forklaring på bandets navn:

’Rygtet sagde ild’ handler om den tidsperiode eller det levede liv mellem et rygte opstår og det enten be- eller afkræftes.

Jeg havde ikke hørt nogen rygter om bandet – selv om de har optrådt siden 2008 (men nu hører jeg også sjældent P3 o.lign.). Men nu har jeg hørt nyheden om en vinder. Og jeg kan li’, hvad jeg hører!

[I øvrigt kan du læse mere om bandet i denne artikel i Politiken.]