Jeg er ved at læse Strømmen, Agnes Henningsens roman fra 1899, den første efter debuten samme år. På min mobiltelefon hører jeg Karen Blixen. Skæbne-Anekdoter fra 1958, den sidste samling, der udkom i baronessens levetid. Stilfuldt indlæst af Chili Turell og downloaded ganske gratis på DR engang i efteråret.
Forleden aften så vi Barfly, dvd venligst udlånt af det lokale bibliotek. Det var i 1987, Mickey Rourke spillede forfatteren Charles Bukowskis fordrukne alter ego – og nej, gensynet holdt ikke, hvis du spørger mig. Men jeg havde lyst til at se filmen igen.
Lige nu fylder Simon and Garfunkel min stue med The Concert in Central Park – optaget i september 1981 og udgivet i starten af 1982. Lp’en har været i mit eje næsten lige så længe – men det er nu en cd, jeg lytter til nu .
Nogen gange synes jeg, det er helt uovertruffent at trække stikket ud af nutiden og glemme alt om aktualitet, når jeg forbruger kultur. Bare at stå nysgerrigt på hovedet i det, der var, og grave det frem, jeg har lyst til. Der er en dejlig langsomhed i at hoppe ud af den heftige, kontinuerlige kulturstrøm og for en stund opgive at følge med. Bagefter får jeg stor lyst til at være up to date igen .
Hvordan har du det? Får du også nu og da lyst til at læse gamle bøger, se bedagede film og høre støvet musik?
Det er egentlig lidt pudsigt. Igen og igen, år efter år, ja, nærmest vintermåned efter vintermåned falder jeg for at købe hyacinter. Fordi de er smukke og forårsagtige.
Men jeg bryder mig faktisk meget lidt om deres stærke, skarpe duft. Det ‘glemmer’ jeg bare, hver gang trangen til at hjembringe dem kommer over mig .
Jeg tror, det hele er gamle Ludvigs skyld! Siden jeg var en stor pige, har jeg elsket hans strofer om den forårskulrede, forelskede kvinde, der bare må kysse hvert et lille blad på hyacinterne, mens solen kigger med.
Måske er det identifikation, der får mig til at købe hyacinter? Måske vil jeg bare saligt kunne nynne Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter!, mens jeg kigger på mine hyacinter?
Måske skulle jeg bare lade være med at spekulere så meget over det .
Og så nyde synet. Med den smukke, iskolde, frostklare solskinsdag udenfor som baggrund. For det er da kun en tumpe, der i dag kan glemme, at det er vinter .
Mandagen var videooptagelsesdag på kurset, så jeg skulle ikke af sted til Emdrup i dag. Da jeg også fik optaget det meste af mit vegetarindslag i går, havde jeg god tid. Så cyklen fragtede mig gennem kulden og hen i fitnesscentret, hvor det slet ikke var svært at få varmen .
Bagefter gik jeg i gang med de sidste optagelser. Og helt ærlig. Det gjorde ikke noget, at jeg var alene hjemme. Eller at der ikke var nogen, der stod og tittede ind ad køkkenvinduet. For de havde sikkert syntes, at jeg var supermærkelig! Jeg har filmet tørrede bælgfrugter, grøntsager, kogebøger, krydderier osv. Alt sammen noget, jeg skal bruge som ‘fyld’, når jeg skal til at klippe indslaget – for de ting, kommer det til at handle en del om. Men det så vist ret underligt ud, mens jeg var i gang. Og det tog syv lange og syv brede, fordi jeg stadig ikke er helt fortrolig med videokameraet.
Undervejs tænkte jeg også i lyd. Altså den, der skal være der, ud over at manden i mit liv fortæller (og fortæller). Er der nogen af jer vidende mennesker ude i blogland, der ved, hvordan man oversætter ’slow fruit’ til dansk? – jeg er sikker på, at det ikke hedder ‘langsom frugt’ . Slow fruit er navnet på et nummer (og et album) med Cæcilie Norby. Og jeg tænker på at bruge det som underlægningsmusik. Men det slog mig, at jeg faktisk ikke ved, hvad det betyder. ‘Sløv banan’ måske?
Målgruppemedlem for P3 Guld er jeg jo på ingen måde. Og nej, jeg så heller ikke prisuddelingen forleden i kukkassen. Ikke desto mindre ved jeg, hvem året vinder er (takket være 21 SØNDAG ). Og det er jeg faktisk ret begejstret for at vide. For jeg er faldet pladask for The Rumour Said Fire’s lyd. Prøv at høre med her:
De fire beskedne og underspillede jyske og fynske fyre kan bare noget helt specielt og ikke særligt tidstypisk! Der er simpelthen et strejft af fortid og Simon and Garfunkel over et nummer som The Balcony, fyldt med solskinskys.
På The Rumour Said Fire’s side på myspace.com kan du høre et par numre mere, hvis du har lyst. Måske er du blevet lige så begejstret for deres akustiske musik, som jeg er . I øvrigt har jeg også her fundet en forklaring på bandets navn:
’Rygtet sagde ild’ handler om den tidsperiode eller det levede liv mellem et rygte opstår og det enten be- eller afkræftes.
Jeg havde ikke hørt nogen rygter om bandet – selv om de har optrådt siden 2008 (men nu hører jeg også sjældent P3 o.lign.). Men nu har jeg hørt nyheden om en vinder. Og jeg kan li’, hvad jeg hører!
[I øvrigt kan du læse mere om bandet i denne artikel i Politiken.]
Selv her på min blog er der ved at gå en hel del jul i den. Og det er vel sådan set også o.k. på en lillejuleaftensdag . Men jeg har nu også et behov for at spæde lidt op. Med noget andet.
Derfor kommer her – som en kommentar til det nys overståede COP15 – Pirat TV’s funky freshe track, som har autotunet klimadebatten. Ja, sådan står der altså på dr.dk .
Ha’ en god lillejuleaften. Helt oppe på beatet, måske? .
Mens et nyt lag sne har lagt sig over Frederikssund, og Absolute Christmas 2001 (en ’sikkerhedskopi’, vi har taget for et bibliotek engang ) skingrede ud af højtalerne, har jeg bagt æbleskiver (indrømmet, det er flere år siden sidst. De senere år er jeg sprunget over, hvor gærdet er gravet ned, og har købt dem færdige). På den firkantede pande med ni huller (dejligt effektivt!), som jeg fik i julegave i 1984. 1984?! Nej, jeg vil slet ikke tænke på, hvor længe det er siden!
Tænk, jeg tror faktisk, der har sneget sig en portion julestemning indenfor i det lille hjem. Når manden i mit liv og jeg om lidt har spist æbleskiverne sammen med vores døtre, så er julestemningen med garanti ikke til at komme udenom. Og så skal der vist sættes et kryds i min kalender .
Er man sådan for alvor blevet helt og aldeles voksen, når man hellere vil læse videre i sin roman end at se Grease i tv?
Skønt jeg har gode og fedtede minder om den 31-årige film, og skønt den drønede ud af vores tv lige før, mens mandens datter og hendes veninde så på, så var jeg ikke til at vriste fri af sofaen i den tilstødende stue, hvor jeg blev holdt i et jerngreb af Ida Jessen. Okay, af hendes roman Det første jeg tænker på.
Der kom kun et par tåvrik fra mig og en enkelt (falsk) tone i ny og næ, når nostalgitonerne pressede sig for voldsomt på. Derudover var der ikke plads til andet end skrevne ord i min verden. Masser af dem …
Nej, det er ikke min fod . Det er "Boy"'s af Ron Mueck på ARoS.
Nu begynder følelsen efterhånden at melde sig. Altså den, at jeg har fod på det. I hvert fald hvis ‘det’ indskrænker sig til at handle om teenagerens og min afrejse til New York i morgen tidlig .
Vi er godkendt til indrejse i USA under Visa Waiver-programmet (og har bl.a. skrevet under på, at vi ikke har mentale forstyrrelser, har været narkotikahandler/kurer eller mellem 1933 og 1945 [har] været involveret på nogen måde i forfølgelserne i forbindelse med nazi Tyskland eller dennes allierede)
flybilletter og hotelreservation er printet og ligger klar sammen med passene (for dumt at komme af sted uden!)
shuttlebus fra lufthavn til hotel er booket online (for nej, efter over 12 timers rejse gider jeg ikke at rode rundt med bus og subway selv)
der er forfattet en liste med ting, vi gerne vil se og gøre (som nu fx besøget i et megastort outlet-center, hvor vi har tænkt os at gå på Columbus Day Sale på søndag (manden i mit liv er lykkelig over, at han ikke skal med ) eller omvisningen i FN, som er et must (synes vi))
kameraet er ladet op (og mandens fede 55-200 mm-objektiv er venligst udlånt )
tøj er vasket og strøget (ja, hvorfor gør man egentlig det, for derefter at krølle det igen i kufferten?!)
kufferten er (næsten) pakket
vækkeuret er sat til kl. 4.30 (bvaaad!)
og … jo! Jeg er in a New York State of Mind .
P.S. I øvrigt er det slet ikke usandsynligt, at jeg kommer et smut forbi blogland i løbet af de næste 10 dage. Hvis jeg altså får lov at låne teenagerens pc. Den bli’r nemlig nødt til at rejse med … så hun kan skype med kæresten .
Hyg jer! Og god efterårsferie til jer, der snupper sådan en .
Indfangne, flagrende fragmenter af et kvindeliv, svøbt i ord og billeder. Her er plads til både eftertænksomhed og banaliteter (og katte!). Føl dig hjertelig velkommen til at kommentere.
Al tekst og alle billeder på denne blog er omfattet af copyright og de love, der anvendes til beskyttelse heraf. Med andre ord: Citer kun tekst med tydelig kildeangivelse og brug kun mine fotos, hvis du har fået lov af mig. Alt andet er ulovligt.
Bentes YouTube-kanal
Dobbeltklik på filmen, så får du den i større format.
Min blog er awardfri. Jeg kan li', at der bliver sat pris på mit blogindhold, men den bedste award er dog kommentarer.
Desuden er der mange gode blogs ude i blogssfæren, og jeg vil ikke fremhæve nogen frem for andre, så awards er umulige at give videre på retfærdig facon.
.
.
. Slow fruit er navnet på et nummer (og et album) med 
