Så var det i nat, det skete, det uundgåelige. Nemlig at alle mine dahliaer kollapsede efter nattefrostens iskolde bid. Brune, slatne og uindbydende så de ud, da jeg stod op i morges (men skønt, at de spanske margueritter gider lidt endnu), og så er der kun én vej frem: At grave dem op hver [...]]]>

Så var det i nat, det skete, det uundgåelige. Nemlig at alle mine dahliaer kollapsede efter nattefrostens iskolde bid. Brune, slatne og uindbydende så de ud, da jeg stod op i morges (men skønt, at de spanske margueritter gider lidt endnu), og så er der kun én vej frem: At grave dem op hver og en og lægge knoldene i vinterhi. Men når nu det skal være – og det skal det jo en gang om året – så var i dag bestemt ikke den dårligste dag. Jeg er i hvert fald helt rødmosset af al den sol, jeg fik, og ret glad i låget over, at sådan en smuk og sollys efterårsdag faldt på en lørdag, hvor jeg havde tid til at nyde den til fulde (mens jeg gravede osv., til ryggen værkede).

I øvrigt var der nogen, som mente, at lørdagen ikke var skabt til slid. Faktisk slet ikke. Derimod så Møffe ud til at hygge sig gevaldigt og ganske afslappet på gulvet foran terrassedøren – badet i sol .

Kreativiteten og virkelysten på køkkenfronten bliver kvalt en hel del til hverdag, hvor jeg oftest først arriverer på matriklen omkring kl. 18.15. Det er ret frustrerende for sådan et madøre som mig. Men jeg tager revanche, når jeg har ferie. Vel gør jeg så. Det er da bl.a. blevet til både hjemmebagt rugbrød, [...]]]>  

Kreativiteten og virkelysten på køkkenfronten bliver kvalt en hel del til hverdag, hvor jeg oftest først arriverer på matriklen omkring kl. 18.15. Det er ret frustrerende for sådan et madøre som mig. Men jeg tager revanche, når jeg har ferie. Vel gør jeg så. Det er da bl.a. blevet til både hjemmebagt rugbrød, kikærte-madpandekager og rabarberkage de seneste dag.

Og i dag kom der søreme også en forret på middagsbordet. Fordi jeg blev voldsomt inspireret, da jeg surfede omkring Klidmosters blog i går aftes. Malou har nemlig kreeret en gazpacho af vandmelon. Og den måtte jeg simpelthen bare prøve. Ikke fordi min vandmelon var kedelig. Men fordi jeg syntes, det lød spændende .

Mine tomater blev flået, men fik lov at beholde kernerne, og så kom der ingen hindbæreddike i min gazpacho, men en ekstra halv spsk æblecidereddike. Men ellers fulgte jeg Klidmosters opskrift på vandmelon-gazpacho. Og jeg kan kun sige én ting: Det kan du også trygt gøre. For det er en superlækker kold og sommerlig suppe. Mums .

Arbejdsfordelingen mellem manden i mit liv og mig var helt klar på denne lørdag. Først hjalp vi hinanden med at sove længe og spise sen morgenmad – men det blev altså også temmelig sent i går, for vi fulgte en forrygende Chris Minh Doky-koncert lige nedenfor scenen på Plænen i Tivoli, og den var [...]]]>

Arbejdsfordelingen mellem manden i mit liv og mig var helt klar på denne lørdag. Først hjalp vi hinanden med at sove længe og spise sen morgenmad – men det blev altså også temmelig sent i går, for vi fulgte en forrygende Chris Minh Doky-koncert lige nedenfor scenen på Plænen i Tivoli, og den var først lige slut, da rådhusklokkerne bimlede midnat.

Derefter stod den på mere jazzfestival til manden i selskab med en kammerat og på rengøring (vi har åbent hus igen i morgen (det er helt fantastisk så rent ens hjem er, når det er til salg )), indkøb og havearbejde til mig. Og den arbejdsfordeling var jeg nu ikke utilfreds med, for det hele kunne foregå i præcis det tempo, der passer mig  – og helt i ensomhed. Og så har jeg det jo som en fisk i vandet .

Sådan en dag, hvor tankerne bare kan sendes på flugt, mens hænder m.m. er arbejdsomme, er den rene balsam for sjælen. Men der kom nu et enkelt skår i begejstringen, da jeg før tænkte, at nu fortjente jeg bestemt at slå numsen i solstolen, lade aftenen og de fjerne lyde fra det lokale vikingespil indsvøbe mig, placere den bærbare på skødet, nyde et køligt glas chardonnay og tage på blogrundfart. For med ét og fascinerende uhyggeligt at se på som en scene i en Harry Potter-film kom kulsorte skyer drivende, akkompagneret af buldrende torden, der kom tættere og tættere på. Lige p.t. øser det ned og tordner.

Så farvel terrassesommeraften! Heldigvis kunne den hurtigt konverteres til et besøg i sofaen. Og dagen har stadig været helt fin. Arbejdsom og fredelig og helt tilfredsstillende .

Men da jeg i går var på jagt efter et par nye, gerne ensfarvede sommerbluser (ikke T-shirts), oversteg en indædt irritation ganske hurtigt shoppelysten. ‘Nogen’ har sat sig [...]]]> Jeg har ikke det mindste imod at shoppe tøj. Faktisk slet ikke (og der bor vist også mere tøj i mit klædeskab, end strengt nødvendigt er ).

Men da jeg i går var på jagt efter et par nye, gerne ensfarvede sommerbluser (ikke T-shirts), oversteg en indædt irritation ganske hurtigt shoppelysten. ‘Nogen’ har sat sig for, at alle danske kvinder i år skal gå i bluser med blonder, flæser, rynker, kalvekrøs og jeg ved ikke hvad. Og så skal der ved gud også være pufærmer på det meste.

Selv om jeg styrketræner og har nogenlunde styr på overarmenes vinkefedt, så klæder pufærmer bestemt ikke mig og min fyldige overkrop, som visuelt bliver endnu fyldigere i det outfit. Og blonder og deslige gør sagen endnu værre.

Alternativt kan jeg få en tunika (hvoraf ganske mange har lange ærmer! Hallo – det er (forhåbentlig) snart sommer). Men langt de fleste tunikaer er løse, og for en barmfager kvinde som mig betyder det, at jeg kommer til at ligne et omvandrende telt med en gravid elefant indeni. Yderst flatterende.

Jeg var i mange modebutikker i går, alle med tøj til kvinder, der for længst har lagt teenageårene langt bag sig. Men alle steder var billedet uhyggeligt ens, nemlig som beskrevet herover.

Det kan sgi da ikke passe, at jeg er den eneste kvinde, der er ved at gå ud af sit gode skind af irritation over, at det meste af butikkernes enorme tøjudvalg er skåret over samme ensidige læst. Jeg har ikke spor imod mode og skiftende tøjtendenser, slet ikke. Men jeg er også en stærk tilhænger af, at man klæder sig, så det passer til ens statur. Den ambition er det ualmindeligt svært at indfri, når valgmulighederne bliver indsnævnet af ensretning i udvalget. Øv!

Og jo, jeg kom hjem med en bluse fra Masai. Men den er ikke spor ensfarvet og slet ikke, hvad jeg egentlig manglede. Men den er lækker – og passer til min facon .

Jeg havde næsten glemt, hvor meget balsam for sjæl m.m. sådan nogle ekstra fridage som den i dag er!

En dag, som ikke er dedikeret et bestemt formål. En dag, hvor det er helt o.k. at sove så længe, jeg har lyst, og bagefter bruge lang lang tid på at snakke og drikke kaffe [...]]]>

Jeg havde næsten glemt, hvor meget balsam for sjæl m.m. sådan nogle ekstra fridage som den i dag er!

En dag, som ikke er dedikeret et bestemt formål. En dag, hvor det er helt o.k. at sove så længe, jeg har lyst, og bagefter bruge lang lang tid på at snakke og drikke kaffe med teenageren og manden i mit liv. En dag, hvor vasketøjets ture på og af tørrestativet i haven bliver til små meditative pauser, mens solen og vinden indhyller mig. En dag, hvor der både bliver plads til at sikre sig billetter til Selvsvings live-optræden til september og til en cykeltur til Irma.

På sådan en dag får jeg øje på alt det, der vokser og vokser i haven. På dahliaerne, der blev plantet i påsken, og med mange længder har overhalet dem, som først kom i jorden for nylig. På solsikkerne, der nogle steder allerede er hele 15 cm høje. På løvstikken, der strutter af livskraft, og rabarberne, der praler af ditto.

På sådan en dag får jeg pludselig en uimodståelig trang til at fabrikere løvstikkepesto og syltede rabarberstykker med sukker og vaniljekorn. Og på sådan en dag gør jeg det. Fordi jeg har lyst. Fordi jeg har tid. Fordi jeg er enehersker over hvert eneste af dagens minutter. Og det kan jeg jo slet ikke stå for .

Håber, du også har nydt din store bededag!

Helt ærlig … resten af tirsdagen kan da kun blive bedre!

Så er det altså ikke slemt at fylde 46. Eller at have 6-års-bryllupsdag.

Men … det er det nu heller ikke alligevel. Jeg er såmænd ret tilfreds med min alder. Og [...]]]> Når arbejdsdagen er slut i dag, er der udsigt til gaver, sushi her fra (mums!) og nok også et enkelt glas vin eller to.

Så er det altså ikke slemt at fylde 46. Eller at have 6-års-bryllupsdag.

Men … det er det nu heller ikke alligevel. Jeg er såmænd ret tilfreds med min alder. Og mit ægteskab .

Nej. Hov. Stop! Det her går ikke!

Nu har jeg halset efter bloggen i et par uger og har prøvet at indhente det forsømte, både her og henne i jeres kommentarfelter, i weekenderne. Men det holder altså bare ikke! For lige p.t. blogger jeg af pligt og ikke af lyst. Og det er uinspirerende [...]]]>

Nej. Hov. Stop! Det her går ikke!

Nu har jeg halset efter bloggen i et par uger og har prøvet at indhente det forsømte, både her og henne i jeres kommentarfelter, i weekenderne. Men det holder altså bare ikke! For lige p.t. blogger jeg af pligt og ikke af lyst. Og det er uinspirerende (for alle parter) og sgi et skråplan. Af de seriøse .

Mit fokus ligger ikke i blogland lige nu. Slet ikke. Og det er helt, som det skal være. Lige nu. Denne her situation kender jeg kun ét middel mod: At trække stikket ud. Blogstikket, altså. Og vende tilbage, når luften i livets kalender er fyldigere. Så det er lige præcis, hvad jeg gør!

Ha’ det godt derude – og pas godt på jer selv .