Arkiv for kategorien ‘Kvindeliv’

Kampdag

mandag, 8. marts 2010

Det er Kvindernes internationale kampdag i dag. Endda nr. 100 af slagsen. Og desværre stadig en tiltrængt dag til at erindre om, at ligestillingen endnu halter. Hvornår mon ligeløn fx bliver en realitet? Loven om ligeløn blev vedtaget i 1976, men … i praksis kniber det … stadig. Helt vildt!

Den 8. marts er også min egen helt personlige kampdag. I dag er det præcis et år siden, jeg gik ned med stress og startede kampen for en (nogenlunde) stressfri tilværelse. Langt det meste af tiden har jeg det fint nu. Lykkeligvis. Men den benhårde erfaring fra flere perioder af det forgange år fortæller mig også, at jeg bestemt ikke er færdiguddannet i stressfri levevis.

Måske bliver jeg det aldrig. Måske bliver det en livslang udfordring. Men jeg håber, jeg bliver ved med at have overskuddet til at tage kampen op. For jeg har ikke lyst til at sprælle i stressens skruetvinge igen. Sgu og basta!

Udsigt til at blive klogere?

søndag, 7. marts 2010

070310_1

Mon ikke man bliver klogere en eller anden gang i en meget mere fremskreden alder? Klog nok til at vide, at rødvinsdrikkeri til klokken halv to om natten er mere hyggeligt end smart. Især når man kun lige er ved enden af en forkølelse.

Jeg satser (men jeg tvivler vist også ;-) ). Mens jeg puffer til matheden og griner lidt af min trang til fornuft.

For jeg har jo haft en dejlig weekend. Med masser af tid til masser af snak og hyggeligt samvær – med manden i mit liv og ‘barnepigen’ og teenageren og hendes kæreste. Med god mad (og rødvin ;-) ) og gåture ud i det spæde forår – både ved fjorden og i skoven. Og tænk, manden nåede søreme også at svinge støvsugeren i går (og at reparere min cykel i dag (nej, ham klager jeg skam ikke over :D )). Og jeg har da fået et par stakke vasketøj af vejen og sengen iført rent linned. Så det essentielle er på plads. Og vi er klar til at tage favntag med den kommende uge.

Håber der også har været dejligt henne i din weekend!

Nej, det er ikke en Tycho Brahes-dag i dag

fredag, 5. marts 2010

050310_1

Først var jeg uvenner med søvnen i nat. Så vågnede jeg med hudløs snotnæse og ulden hjerne. Iført eksamensforberedthed og ‘panodilkur’ blev jeg dog klar til afgang.

Men næppe var jeg kommet af sted, så hoppede kæden af det bageste tandhjul på cyklen, og jeg måtte efterlade den og løbe den sidste kilometer til stationen for at nå S-toget.

Da der satte sig to allerede beduggede alkoholikertyper overfor mig ved Ballerup station og knappede halvliters dåseøl op (klokken var 9.50!), turde jeg ikke andet end at flytte sæde. For sådan som dagen havde set ud indtil da, var jeg overbevist om, at deres dåser ville vælte ud over mig og sende mig øldunstnende videre (var faktisk ved at tro, at i dag er en Tycho Brahes-dag – det er den dog ikke, men i går var, beretter Wikipedia).

Nogenlunde nærværende (og helt uden ølstank ;-) ) trådte jeg ind i eksamenslokalet. Og tyve minutter og en behagelig samtale senere kom jeg ud igen med et syv-tal. Med besked om, at min sundhedsinformationsvideo indholdsmæssigt mangler nerve og dynamik (enig!), men med en stor ros til mine lækre nærbilleder af madvarer (indlæggets illustration er filmens startbillede (og nej, jeg viser ikke filmen på bloggen, for den diætist, jeg har interviewet, har kun stillet op til en eksamensproduktion, ikke til en film til nettet)).

Nu er kurset overstået og helt slut, og jeg er udlært (bop, bop …) i at producere levende billeder til nettet. Mine medkursister holder afslutningsmiddag i aften, men jeg springer over. For jeg er trææææt og splattet. Og om et øjeblik falder jeg omkuld i sofaen med en kop te og et tomt blik på min næsten snefri græsplæne.

Fra på mandag skal jeg til at samle op på alle de arbejdsopgaver, der er blevet forsømt siden midten af januar. Men … det er først på mandag. Og da har jeg forhåbentlig fået sendt snot og hoste på flugt og er kommet til hægterne igen ;-) .

På børnemaner

søndag, 28. februar 2010

280210_1

Det er lidt ligesom med børnene (især dem af skilsmissetypen). Det løber let op med det der fødselsdagsfejringshalløj.

Men i dag snuppede jeg altså også en tur mere i manegen med den der 45-års fødselsdag fra forleden. Mine forældre var nemlig inviteret til fødselsdagskaffe. Og selvfølgelig skulle de have hjemmebagte fødselsdagsboller. Og lagkage.

Og i dag er lagkagebilledet altså ikke genbrug fra en tidligere fødselsdag ;-) . Dette er dagens lagkage. Med blåbær oven på – og indeni. Sammen med frisk ananas og bananer. Og en glasur med limesaft på toppen. Næ, den var slet ikke så ringe endda, den lagkage.

Håber også din søndag har været god – og velsmagende :-) .

Fod på det satans liv

søndag, 21. februar 2010

210210_1

Det var lige det, der skulle til!

En formiddag med søvn og sløvhed og tosom brunch. Og så en tur i fitnesscentret sammen med manden i mit liv. Fordi vi trængte begge to ;-) . Og fordi vi helt ærlig ikke fandt det attraktivt at traske tur ude i det grå vejr, hvor snebygerne konstant kom og gik.

Nu er jeg fit for fight igen. Og klar til at tage imod teenageren, der inden længe vender hjem – efter otte kærestedage i det nordjyske. Og senere end forventet. For Aalborg Lufthavn har kæmpet med både sne og en airbus her til eftermiddag, forlyder det fra min datter, som dog er på sjællandsk jord nu.

Hverdagen står og vinker lige rundt om hjørnet nu (med mere sne! ØV!). Men jeg tror, jeg har fod på det nu, det satans liv, så lad den bare komme an. Hverdagen ;-) .

Mæt og træt

lørdag, 20. februar 2010

Jeg er mæt! Mæt af superb selskab, betænksom begavning (til både krop, ånd og hjem ;-) ) og lidt for meget af mine megamængder mad (der er dømt restegilde til familien i morgen!).

Og jeg er træt. Træt af forberedelser og træt af oprydning. Og så har opvaskemaskinen endda klaret en hel del af den sidste (jeg fatter ikke, at jeg i årevis afviste at få en! Godt man kan blive klogere … med alderen ;-) ).

Men jeg har det også dejligt efter en super tøsefødselsdagsdag med veninderne!

Manden i mit liv hygger sig stadig i hovedstaden, så jeg fylder stuerne med musik, vi ikke er enige om er værd at høre på (nej, jeg røber ikke hvad :D ), drikker lidt rødvin og ta’r på blogudflugt. Mens jeg tænker på, at jeg faktisk føler mig tæt på sengemoden.

Måske skulle jeg tage det alvorligt … for der mangler godt nok en stak nattesøvnstimer fra tidligere på ugen … og vinterferien, jeg næsten glemte at holde, er ved at slippe op …

Tøsefødselsdag

fredag, 19. februar 2010

190210_1

Teenageren er stadig hos kæresten i Jylland. Og manden i mit liv får jeg passet. Jo! Du læste rigtigt. Passet ;-) .

Vil du ‘passe’ Niels? stod der i emnefeltet på den mail, jeg skrev til hans gamle kammerat. Og svaret var ja. Efterfulgt af nogle overvejelser om, at manden jo ikke er helt nem, samt konklusionen: lidt jazz og lunken pilsnerøl i usunde mængder plejer at kunne tæmme løjerne. Så manden burde skam være i gode hænder :D .

Og så er der fred i huset til at gøre det, jeg gjorde, da jeg fyldte 36 år. Og 37. Og 40. Og altså også i år, hvor jeg rammer 40′ernes midte (dog først om nogle dage). Jeg skal nemli’ holde tøsefødselsdag. I morgen. Forklædt som damefrokost.

Jeg har fået et par afbud, men inden klokken slår 13 i morgen, er vi dog seks kvinder bænket omkring et veludrustet frokostbord. Hvor jeg tvivler på, at der bli’r stille!

Det er nu en ret uovertruffen udsigt at ha’ ;-) . Men … nu må du ha’ mig undskyldt. Der er liige en frokost, jeg skal have forberedt … så jeg ikke skal nå det hele lørdag formiddag …

En rollemodel

torsdag, 18. februar 2010

180210_1

Laban skal være min rollemodel i dag! Det er jeg sikker på, jeg trænger til.

Når altså lige jeg er færdig med at blive interviewet til en medkursists eksamensfilm her til formiddag. Men så har jeg lovet mig selv at holde fri (som i fri!) og nyde, at jeg har manden i mit liv hjemme igen ;-) .

Håber også, du har udsigt til en god – og fredelig – torsdag!

180210_2

Stressfri levevis. Ja tak!

onsdag, 17. februar 2010

Hvor dum kan man lige være?!

Igen var brødet slået så stort op, at det væltede ud over dagens kanter og efterlod kroppen med sitrende deja-vuer fra stressens skruetvinge.

Hvorfor er det nogle gange nødvendigt (og er det nødvendigt!?) at fylde så mange gøremål i en enkelt dag i et enkelt kvindeliv, at smertegrænsen nås … og overskrides? Og hvorfor fatter jeg stadig ikke, at elendig nattesøvn er lig med advarselslamper og behov for nedsat hastighed?

Jo, jeg troede, jeg havde lært at passe bedre på mig selv. Jo, jeg troede, jeg havde lært, at ydeevnen stadig skal ligge under 100 procent. Og at superwoman definitivt er sendt på pension!

Men … dage som i dag får mig til at tvivle. Tvivle på, at lærdommen endnu er bundfældet. Og at jeg er udlært i stressfri levevis.

Fordi jeg blæser på, at jeg faktisk havde planlagt at holde vinterferie. Fordi jeg blæser mit eksamensprojekt ud af proportioner og lader perfektionisten tage styringen. Fordi …

Fordi jeg helt ærlig burde ta’ at slappe af!

Det sociale stik er trukket ud

mandag, 15. februar 2010

150210_1

Nu har du jo ikke mig at kigge på de næste dage, sagde han i fredags. Så må du hellere få noget andet kønt at kigge på. Og så placerede han solskinsbuketten i favnen på mig, gjorde han, manden i mit liv.

Lørdag morgen kørte han til Nordjylland sammen med både sin og min datter, mens jeg entusiastisk vinkede farvel … og nu kan jeg vel så bare indskrænke mig til at genudsende sidste års indlæg om nøjagtigt samme emne ;-) .

For teenageren er hos kæresten, og manden og hans datter er hos bedstemor – mens jeg dyrker min højtelskede ensomhed.

Den store forskel er, at i år står jeg ikke lige på kanten af et stress-sammenbrud (som stakkevis af andre veluddannede kvinder midt i livet, fortalte Politiken i går), og trangen til ensomhed er ikke et sitrende forsøg på at undslippe, men ‘bare’ en lyst til at trække det sociale stik ud nogle dage. Fordi jeg holder af det. Og nyder det. Og bestemt også har godt af det.

I morgen bliver ensomheden brudt. Men det er der jo længe til ;-) .