Arkiv for kategorien ‘Internettet’

Sikker Internet Dag 2010

tirsdag, 9. februar 2010

Det er Sikker Internet Dag i dag. Vidste du det?

Sikker Internet Dag er et initiativ under EU’s Safer Internet Plus Programme, og den afholdes over hele verden. Dagen sætter fokus på beskyttelsen af børn og unge online, og årets tema er Tænk før du uploader.

Hvor går grænsen for, hvad og hvor meget man deler med vennerne og andre på nettet? Er de sjove billeder fra festen stadig lige så sjove at have liggende ’derude’ på internettet i morgen eller om et halvt år? Sikker Internet Dag 2010 handler om at tænke sig om, inden man lægger billeder eller anden information om sig selv eller andre ud på nettet, står der på sikkerinternetdag.dk.

Pudsigt nok talte vi for kort tid siden om netop dette med manden i mit livs 15-årige datter, som (selvfølgelig) er på Facebook og alle de andre steder, vi andre bevidst ikke kommer. Snakken gik blandt andet på, at det jo ikke er sikkert, man selv styrer fx hvilke billeder af en, der florerer på nettet. Også selv om det ifølge Persondataloven er forbudt at offentliggøre portrætter af andre uden at spørge dem først.

Mandens datter mente ikke, at der var et problem for hende her. Man kan jo se, når andre tagget en på Facebook-billeder, påpegede hun. Og så gled snakken over på andre ting.

Men emnet havde åbenbart optaget hende og gjort hende nysgerrig, for da hun næste gang var hos os, fortalte hun, at hun havde googlet billeder af sig selv – og intet fundet. Derefter kiggede hun skælmsk på mig. Jeg søgte også på dig, sagde hun. Der er altså mange billeder på Google af dig!

Mange er overdrevet ;-) . Men hun har da ret, mandens datter, nogle er der. Men ikke nogen, jeg ikke vil stå ved, og ikke nogen, jeg ikke kender til. Og hun må hjertens gerne grine lidt af mig, når hun opdager den slags. Især hvis det samtidigt betyder, at vi har en dialog om adfærd på nettet, og den får hende til at tænke sig (endnu mere) om ;-) .

Taler du med dine børn – eller børn i det hele taget – om deres færden på nettet? Om hvad man må, og hvad man skal passe på?

Overlevelsesbøger på nettet

søndag, 24. januar 2010

surviveart

Normalt er jeg ikke sådan en, der farer hen og flår kunstbøger ned af hylden, når jeg er på kunstmuseum og slår et slag rundt om museumsbutikken. Der bor dog en pæn samling kunstbøger hjemme hos mig, men det er nu mest, fordi jeg engang arbejdede på et kunstbogsforlag og havde adgang til frieksemplarer ;-) .

Men da manden i mit liv og jeg var på ARKEN i sidste uge for at se Høst, førte besøget i butikken til forelskelse. How to Survive Moderne Art hed den udkårne, som jeg gerne ville have hjemført. Og tænk, så var den udsolgt! :-(

Møgirriterende, når jeg nu gerne ville eje en bog, der lovede, at this book answers the needs for a clear and understandable guide to art in the modern world. It covers all you need to know from Impressionism to Internet art, in entertaining text and stunning illustrations.

Men … når trangen bliver for stærk, så kan nettet heldigvis lindre. Henne hos Amazon havde de min kunstbog. Og inklusive forsendelse kostede den ikke mere, end hvad jeg skulle have givet for den på museet i Ishøj.

Haps! Den snuppede jeg da. Og i dag overbragte postbuddet den til mig. Sammen med den nyeste Marian Keyes-roman, The Brightest Star in the Sky, som jeg altså liiige kom til også at lægge i indkøbskurven. Fordi jeg har et ret svagt punkt for Keyes’ voldsomt grinagtige chick lit-humor.

Det er da skønt, at man kan hente den slags overlevelsesbøger på nettet ;-) . Køber du bøger på nettet?

Er søgemaskineoptimering kedeligt?

søndag, 10. januar 2010

100110_1
Det ser Møffe i hvert fald ud til at synes. Selv synes jeg nu, at søgemaskineoptimering (SEO) er superspændende og interessant ;-) .

Fra klædeskabet til nettet

mandag, 14. december 2009

Mens alle andre var af huse, kattene boblede, og en lillebitte spæd sneflok varslede et snevejr, som aldrig kom, fik jeg et flip. Et oprydningsflip. I soveværelsets skabe og skuffer, hvor mit tøj og mine sko bor.

Det sker med jævne mellemrum. Men nogen gange er jeg mere nådesløs og kras end andre. I dag var hånden hård, så ting, der tidligere har ‘overlevet’ mine udrensninger, endte enten i skraldesækken eller i den sæk, der bliver sendt til genbrug. Og så var der også lige to par sko, der endte på Den Blå Avis‘ online-markedsplads

  • mine pailletslippers, som jeg egentlig er ret glad for, men som jeg aldrig bruger (to gange på fire år er vist = aldrig), fordi de aldrig passer til min påklædning
  • og

  • de splinternye, aldrig brugte Aerosoles-sko, indkøbt i New York i oktober, inden jeg fik konstateret nedsunken forfod og blev frarådet at bruge sko med høje hæl.
  • Jeg har aldrig før prøvet at sælge sko på dba.dk, så jeg er spændt på, om det lykkes.

    Sætter du nogensinde tøj og sko til salg på nettet? Og hvad er dine erfaringer?

    Jul i statistikken

    mandag, 30. november 2009

    301109_1

    Trods mit superlave julegear har en smule juleri sneget sig indenfor mine døre. Og efter at have kigget på min Google Analytics-konto i dag tror jeg, at jeg vist også hellere må lukke en smule juleri ind her på bloggen.

    statistik1109

    Af uransagelige årsager er nummer to og nummer fire søgeord, min blog bliver fundet på, nemlig ‘adventskrans’ (at nummer et og nummer tre skyldes opskriften på koldhævede boller, siger vist en hel del om danskernes begejstring for madblogge (sådan en mener jeg nu ikke, at min er, men det synes Madblogs.dk åbenbart, for jeg er røget på deres blogliste, har jeg lige opdaget)).

    Det er et ganske interessant søgeresultat, da jeg ikke har skrevet indlæg om adventskranse, kun nævnt, at jeg havde købt lys til min adventsstage.

    Men det er da synd at skuffe søgende besøgende med toptunet julehumør. Så selv om jeg ikke kan byde på adventskranse, kan jeg da byde på et enkelt stykke julepynt – og ønske fortsat god søgning ;-) . Mens jeg endnu en gang tænker, at blogstatistik er en evig kilde til underholdning og undren.

    Hvad man dog finder i sin indbakke

    tirsdag, 27. oktober 2009

    Engang for meget længe siden skrev jeg et blogindlæg om, hvor lidt jeg holder af at pudse sko og støvler. I dag fandt jeg en mail med følgende indhold i min indbakke:

    Hej, Jeg så du havde skrevet dette [har indsat kopi af blogindlægget], og ville høre, om jeg måske må ordne dine støvler og sko, altså pudse og nye såler/hæle osv? hvis jeg betaler udgifter + hvad du evt kræver for det?
    :-)
    Simon

    Endnu engang føler jeg mig fuldt bekræftet i, at nettet vrimler med mærkelige mennesker! Og nej, jeg sender ikke en mail retur til “Simon”’s anonyme Yahoo-konto og takker ja til det “gode” tilbud. Så nysgerrig er jeg trods alt heller ikke anlagt :D .

    Modtager du også mails med mærkelige tilbud om personlig assistance?

    Ikke at jeg forstår et ord …

    onsdag, 7. oktober 2009

    Jeg tror, Akismet trænger til en overordnet opdatering, for min blogspammængde er stigende (men længere end i filtrets spamskraldespand kommer den dog ikke). For tiden har en del af spammen et meget østligt touch, ja, så meget, at det er totalt umuligt for mig at læse, om det mon er poker, porno eller piller, de reklamerer for.

    Написал в магазин данный, дали ответ, что обращайтесь в сервис центр, но у меня ни документов на руках нет, ничего. Как можно приструнить этот интернет магазин? Есть ли какие-то компетентные органы, что писать.

    Beklager meget, hvis citatet er stødende eller grænseoverskridende ;-) . Afsenderadressen er rumænsk, men jeg ved ikke helt, hvad sproget er. Russisk, måske?

    Det korte af det lange er, at det føles meget mystisk at få ‘beskeder’ ind på mit domæne på et sprog, jeg ikke fatter en bønne af. Spam er irriterende. Men uforståelig spam er værre. Synes jeg. Men det er nok min nysgerrighed, der taler her ;-) .

    En sms-korrespondance

    lørdag, 26. september 2009

    Fredag ved middagstid foregik  følgende korrespondance via min mobil-telefon:

    Teenageren: Hej mor! Kender du en Mikkel S…….?

    Mig: Ikke umiddelbart, nej. Hvorfor det?

    Teenageren: Fordi en af lærerne på Det åbne lige har påstået at han kender dig/ved hvem du er! :o

    Mig: Hvor mener han, han kender mig fra?

    Teenageren: Haha. Ja, se, det bedste er jo at spørge folk selv! :D Han har læst på din blog, fordi han havde søgt på konferencen på google og du lå øverst – søgemaskineoptimering? :-)

    Mig: Ha ha – jeg kan vist snart nedsætte mig som SEO-guru :-) . Og ja, det er korrekt – min blog ligger øverst!

    Siden i går er min ranking dog blevet dårligere, men jeg er stadig blandt de 10 øverste (også foran teenagerens gymnasium ;-) ), når man søger på Copenhagen Youth Climate Camp på Google. Og jeg har endnu engang fået bevist, at det i den grad betyder noget, hvordan og med hvilke ord man tagger sine blogindlæg!

    Tænker du over, hvordan du navngiver og tagger dine blogindlæg – og hvad det betyder for, om og hvordan de bliver fundet af søgemaskinerne?

    Reklamer på bloggen

    lørdag, 12. september 2009

    Jeg fik en mail forleden, som var ganske få millimeter fra at blive arkiveret i intetheden af shift + delete. For den lignede til forveksling en af de uendelige, dårligt oversatte spammails, som med jævne mellemrum dumper ned i min indbakke.

    I emnefeltet stod Hej bentehoffmann.dk – Jeg har spørgsmål om samarbej-de., og mailens indhold var dette:

    Hej,
    Mit navn er Søren, jeg skriver fra en spil relateret guide på nettet.
    Jeg vil genre stilles videre til den person som er ansvarlig for indholdet eller reklame på bentehoffmann.dk, da jeg har et forslag til et reklame samarbejde.
    Jeg ser frem til at hører fra jer.
    Med de venligste hilsner
    Søren Hansen

    Der var ingen kontaktoplysninger, ingen angivelse af domæne (ud over at jeg kunne aflæse dette af afsenders mail-adresse).

    Jeg sendte en helt kort nej tak, dette er reklamefrit område-mail. Men der gik kun halvanden time, så lå der en ny mail fra ‘Søren’ i min indbakke. Om ikke jeg var interesseret i at få en gæste skrivning på din blog? og Har du en anden side du kunne have interesse i at have en lille artikel om casino på ?.

    Hertil kunne jeg kun svare, at jeg ikke ville have en casino-gæsteskribent på min blog eller nogen som helst andre steder. Netspil har ingen interesse, og jeg ønsker heller ikke at blive associeret med det, svarede jeg. Og – fordi jeg var blevet provokeret af denne uprofessionelle, semianonyme henvendelse – fortsatte jeg:

    Og så et enkelt godt råd: Når du laver denne slags reklamehenvendelser, ville det øge din troværdighed væsentligt, hvis du angav casinositets navn ([casinonavn].dk, kan jeg se af din mail-adresse), dit telefonnummer og evt. en adresse. Som du gør det nu, kan du jo være (og er måske?) hvem som helst.

    Ikke forbløffende hørte jeg aldrig mere.

    Nysgerrig som jeg (stadig) er, sendte jeg casinoets domænenavnet gennem DK Whois-databasen hos DK Hostmaster:  Registranten er en svensker fra Bromma, og det er et DNS-firma i Luxembourg, der er den befuldmægtigede. Heller ikke forbløffende blev jeg altså ikke væsentligt klogere på, hvem der stod bag mailen.

    Men … for at gøre en lang historie kort: Jeg bryder mig ikke om at modtage reklamer eller tilbud om annoncering (mit kommende firma vil fx, ligesom det foregående var, blive reklamebeskyttet i CVR-registret). Men jeg bliver decideret olm, når jeg får kiksede, ubehjælpsomme reklamehenvendelser fra folk, som end ikke tør stå ved, hvem de er, og hvilket firma de repræsenterer.

    Har du fået tilbud om reklamer på din blog? Hvordan var de? Og hvordan reagerede du?

    Familiefoto på afveje

    tirsdag, 23. juni 2009

    Jamen, der er da ikke nogen, der vil bruge mine familiefotos til noget. Den kommentar har jeg fået talrige gange, når jeg har ytret min skepsis over Facebook, uploadede billeder og billedrettigheder (og min skepsis er stor).

    I går fortalte Politiken historien om, at man bestemt ikke kan være sikker på, at der ikke er nogen, der vil bruge ens familiefotos! En amerikansk familie optrådte pludselig på en gigantplakat i Prag – med det billede de havde fået taget til deres julekort … og som moderen havde lagt på sin Facebook-profil. Ejeren af en tjekkisk fødevarebutik havde åbenbart været så begejstret for familieportrættet, at han havde brugt det i sin reklame – (selvfølgelig?) uden at spørge hverken familien eller fotografen om lov.

    Læs hele historien her (pdf).

    Så nej, der er ingen grund til at være sikker på, at ens familiefotos er uinteressante for andre end én selv!