Det her er ikke en bavian. Men indersiden af min hals ligner bagdelen på en brunstig bavian … og så er den øm og irriteret – og irriterende! Øv! Nøj, hvor drømmer jeg mig gerne hen til varmen igen … måske kunne den få has på en spirrende forkølelse …

Jeg synes altså ikke, at tingene altid kører sådan, som jeg gerne vil have dem til. Som nu fx det der med at starte nyt job. Den slags er altid hårdt og trækker talrige tænder ud, inden det nye forvandler sig til velkendt hverdag. Men, helt ærlig, det er sgi da ikke nødvendigt også [...]]]>

Jeg synes altså ikke, at tingene altid kører sådan, som jeg gerne vil have dem til. Som nu fx det der med at starte nyt job. Den slags er altid hårdt og trækker talrige tænder ud, inden det nye forvandler sig til velkendt hverdag. Men, helt ærlig, det er sgi da ikke nødvendigt også at rage en halsbetændelse til sig midt i processen!

Det er ikke desto mindre lige præcis, hvad jeg har gjort. Eller rettere gjorde, for heldigvis er jeg næsten helt på ret køl nu, efter at min krop har kæmpet mod ondet siden weekenden (for endnu engang var min halsbetændelse virusbaseret og kunne ikke bekæmpes med penicillin).

I morgen smutter jeg hen på min nye arbejdsplads igen. Og så satser jeg på, at jeg ikke bliver ved med at føle mig lige så tynget som de regnvåde påskeliljer .

Seriøst uinspirerende vejr i dag! Gråt i gråt og med et tynd tæppe af finregn klamt hængende over det hele. I hvert fald her i Frederikssund. Det mest positive er, at plusgraderne og alt det våde gnaver sig ind på sne og is!

Sådan en dag er det næste ikke til at få øje [...]]]>

Seriøst uinspirerende vejr i dag! Gråt i gråt og med et tynd tæppe af finregn klamt hængende over det hele. I hvert fald her i Frederikssund. Det mest positive er, at plusgraderne og alt det våde gnaver sig ind på sne og is!

Sådan en dag er det næste ikke til at få øje på, at der nu er lagt 36 minutter til dagen. Men det er rart at vide .

Cykelturen op til kiropraktoren i morges gjorde mig godt våd og brilleudsynet så blakket, at det var vanskeligt at navigere mellem isknoldene. Men behandlingen var hele besværet værd! Nu kan min ryg og nakke lidt igen, i hvert fald i 14 dage, mener kiropraktoren. Og mig? Jeg er superbegejstret for, at jeg har vinket helt farvel til julens smerter og nu ‘bare’ skal rykkes helt på plads. Eller så meget på plads, som jeg kan komme .

Den første dag i det splinternye år. Hvert år bliver jeg en lille smule andægtig over denne dag. På den ene side er det bare en helt almindelig helligdag (omend det ofte er en af de sløve (i hvert fald her i huset )). Men på den anden side opfordrer udsigten til et nyt, [...]]]>

Den første dag i det splinternye år. Hvert år bliver jeg en lille smule andægtig over denne dag. På den ene side er det bare en helt almindelig helligdag (omend det ofte er en af de sløve (i hvert fald her i huset )). Men på den anden side opfordrer udsigten til et nyt, ubeskrevet år til en smule eftertanke denne første januardag og måske endda til lidt småjusteringer af livskursen. De tanker gør jeg mig i hvert fald hvert år. Nogle gange gør jeg faktisk også noget ved det .

Vi kom fredeligt og roligt ind i 2011, manden i mit liv og jeg, i gode genboers selskab, mens vores respektive døtre fyrede den af andre steder. Og jeg kan med begejstring konstatere, at mit nye bekendtskab, kiropraktoren, også sørgede for, at jeg trådte ind i 2011 næsten helt smertefri. Jubiiiiii .

Håber, du også havde en dejlig nytårsaften – og

rigtig godt nytår herfra

Jeg glæder mig til at følge dig gennem endnu et år i blogland!

Efter en jul med konstante smerter og uhyggelig regelmæssig konsumering [...]]]> Bloggen er ikke afgået ved en stille død, og jeg er ikke blevet væk. Slet ikke. Men jeg trækker stadig rundt med et velvoksent læs smerter i højre skulderregion, og det er bestemt ikke befordrende for lysten til nærkontakt med pc’en (og heller ikke anbefalelsesværdigt).

Efter en jul med konstante smerter og uhyggelig regelmæssig konsumering af smertestillende tabletter har jeg tabt tiltroen til fysioterapeutens evner (hendes behandlinger har kun gjort min tilstand værre). Så nu har jeg konsulteret en kiropraktor. For første gang i mit liv.

Jeg fik den første behandling i går, og for første gang i flere uger forvandlede smerterne sig fra et jerngreb til et udholdeligt ubehag. Desværre gled jeg et stykke tilbage igen i nat, så jeg ser med stor forventning frem til næste behandling i morgen.

Sådan er status altså her. Jeg krydser alle mine fingre for, at jeg er ovenpå igen lige efter nytår. For selv om det er slemt, at jeg ikke kan blogge (og det er det ), så er det endnu værre, hvis jeg ikke kan arbejde. Og arbejde inkluderer altid en pc for mig. Det er jo netop dér, skulder-/rygproblemet er opstået. Suk … 

Nå jo, inden det hele drukner i piberi, og inden jeg forlader pc’en, skal I da også lige vide, at jeg har fået lige præcis det, jeg vidste, at jeg ikke ønskede mig i julegave.

Af hjertet tak til min ‘søde’ svigerinde. Jeg håber, hun ved, at hævnen er sød – og grusom .

Jeg havde jo under alle omstændigheder tænkt mig at kaste mig ud i en juleblogpause, mens juletræspynt og brunede kartofler, konfekt og gæster, gaver og festivitas fylder mit liv. Men jeg havde nu tænkt mig, at pausen først skulle træde i kraft om en dag eller halvanden.

Men sådan bli’r det ikke.

Jeg har [...]]]>

Jeg havde jo under alle omstændigheder tænkt mig at kaste mig ud i en juleblogpause, mens juletræspynt og brunede kartofler, konfekt og gæster, gaver og festivitas fylder mit liv. Men jeg havde nu tænkt mig, at pausen først skulle træde i kraft om en dag eller halvanden.

Men sådan bli’r det ikke.

Jeg har haft kommende og gående smerter i min højre overarm og skulder i nogle uger (faktisk siden jeg arbejdede igennem, mens jeg havde halsbetændelse – ret dumt, Bøv). I mandags og i dag har jeg været til fysioterapeut med ondet, og hun har trykket sig frem til, at noget har forrykket sig i min ryg og derfor ’velsigner’ mig med smerter omkring skulderbladet.

Oven på behandlingerne har jeg nu så forbandet ondt, at der skal smertestillende tabletter til at holde mig kørende. Og … endnu værre … det er en pine at sidde ved pc’en (og en masse andre ting).

Derfor idømmer jeg mig selv øjeblikkelig blogpause. Mens jeg satser på, at nogle pc-fri dage (og mere fysioterapi mellem jul og nytår) er den rette kur. For lige om ganske lidt fyldes huset med julegæster (hvis altså sneen giver dem lov til at forlade Jylland), og så har jeg nu tænkt mig at være mere end til pynt (og besvær) .

Billedkvaliteten er ikke i top på min mobiltelefon (og så er jeg jo foto-kræsen ), men spejlreflekskameraet fik ikke lov at komme med, da manden i mit liv og jeg i eftermiddags trodsede den konstant dalende sne og gik en tur til fjorden. Ikke fordi det var uimodståeligt vejr til en gåtur, nærmere fordi [...]]]>

Billedkvaliteten er ikke i top på min mobiltelefon (og så er jeg jo foto-kræsen ), men spejlreflekskameraet fik ikke lov at komme med, da manden i mit liv og jeg i eftermiddags trodsede den konstant dalende sne og gik en tur til fjorden. Ikke fordi det var uimodståeligt vejr til en gåtur, nærmere fordi vi havde behov for at få luftet de sygdomsslatne kroppe.

På nær lidt tilstoppet næse er jeg (endelig!) ved at være kampklar igen. Det kniber mere med manden, som har fået et snotfyldt tilbagefaldt her i weekenden. Det er vist derfor, han ser lidt bister ud, der ved den halvfrosne fjord (og nej, sneen var altså ikke lyserød i virkeligheden) .

Håber, du har haft en god 2. søndag i advent – inde eller ude!

Jeg gider ikke at skrive mere om, hvordan jeg har det. Og I gider garanteret heller ikke at læse mere om det . Så lad mig indskrænke mig til at skrive, at toppen er jeg langt fra. Punktum.

Ha’ en god snefyldt weekend .

Og det gør jeg så. Nu også med en syg mand i huset. For manden i mit liv lagde sig [...]]]> Feberen faldt, og dårligdommene fik et navn. I går hos lægen. Halsbetændelse af den virusbetingede slags, sagde sygeplejerskens halspodning. Ingen streptokokker, altså ingen penicillin. Kæmp bare selv løs, krop og immunforsvar, til det er overstået.

Og det gør jeg så. Nu også med en syg mand i huset. For manden i mit liv lagde sig i går. Men selv om han har man cold, får han altså lov at passe sig selv .

Så slemt har jeg heldigvis ikke tid til at ha’ det (der er visse fordele ved at være kvinde!) – for jeg har en deadline, jeg skal nå .

God onsdag derude!

Minus 4 grader udenfor og plus 38 grader indeni mig.