Arkiv for kategorien ‘Film og teater’

Blændende lørdagsudsigt

fredag, 27. august 2010

Hvis lørdag ikke bliver en uovertruffen dag, så ved jeg helt ærlig ikke, hvad der skal til for at frembringe sådan en ;-) .

Der er masser af tid til at sove (semi)længe. Og så går turen til Københavnstrup, hvor jeg skal spise sen klimavenlig brunch (Copenhagen Cooking er i byen) på Nationalmuseets restaurant. Det er sammen med en god veninde, som jeg bare ser for sjældent. Vi har kendt hinanden … en del år. Tja, for teenageren var end ikke fyldt to, dengang veninden og jeg mødtes. I Thailand i 1994. Da vores respektive mænd arbejdede der. Mændene er skiftet ud siden, men vores venskab holder.

Når så jeg er færdig med masser af venindesnak og masser af lækker mad (og måske en tur gennem byen), smutter jeg hjem til provinsen og går i biografen sammen med manden i mit liv og teenageren. Det er Susanne Biers Hævnen, vi lige må konsumere. Anmelderne er begejstrede, så det bliver vi forhåbentlig også.

Jeg er sikker på, at når i morgen er gået, er jeg helt mæt af input! Faktisk tror jeg, at søndag gerne må være en meget stille dag ;-)

Fængslende fransk film

torsdag, 29. juli 2010

Hvad sker der med en helt almindelig fransklærer og hans helt almindelige kone, når hun bliver anholdt, anklaget for mordet på sin chef? Og hvad sker der, når konen tre år senere stadig sidder fængslet, skønt hun er uskyldig? Og hvordan reagerer de, når appelsagen ikke fører til frifindelse, fordi der ikke findes beviser for uskylden, men derimod stadfæster fængselsstraffen på 20 år? Og hvor langt kan man gå i kampen for frihed?

Det er i meget korte og overordnede træk, hvad den franske film Pour Elle (Alt for hende) beskæftiger sig med. Og hold da op, hvor gør den det godt! Denne biografgænger var i hvert fald fuldstændigt opslugt og naglet til biografsædet i går. Faktisk så meget, at jeg periodisk slet ikke lagde mærke til, at Grand viser filmen med norske undertekster (og nej, det er bestemt ikke, fordi mit fransk er godt ;-) ).

Det er en spændende, nervepirrende, meget tankevækkende og rørende film, som også har et lille glimt i øjet. Og hvor er det rart med en film med en åben slutning, til en afveksling. Faktisk forstår jeg ikke helt, at Kim Skotte ikke svingede sig højere op end fire ud af seks hjerter, da han anmeldte Pour Elle i Politiken. Jeg havde smidt mindst et hjerte mere efter den!

Og de levede lykkeligt …

fredag, 23. juli 2010

Jeg har skrevet det før, men jeg gentager gerne: Jeg har et meget blødt punkt for animationsfilm. Desuden holder jeg meget af fortællingerne om trolden Shrek, så selvfølgelig skulle jeg også se seneste og sidste skud på serien, Shrek Den lykkelige. Det var i går, og det var i den lokale bif, som for ganske nylig har investeret i udstyr til 3D-filmvisning.

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Udstyret med 3D-briller snuppede teenageren, manden i mit liv og jeg 93 minutters spas. Og bagefter blev vi enige om, at det vist er meget godt, at Dreamworks stopper Shrek-legen nu, hvor der stadig er noget godt tilbage.

3D-effekterne bar en hel del af filmen, det samme gjorde gensynsglæden over de kendte figurer. Men historien er da vist skrevet på et par dårlige dage, hvor det var svært at finde fokus. Der er mange god grin, vel er der så, og en sand velsignelse af skøre påfund, så alt i alt var vi godt underholdt. Men på det jævne.

Nå jo, så blev vi i øvrigt lige inspireret til at bestræbe os på ikke at få nogen katte i det her format ;-) .

Skal du se Shrek Den lykkelige?

En ladylike tøsetur

torsdag, 27. maj 2010

En sen frokostpauses tid undslap jeg pc’en, men lige om et lille øjeblik kalder arbejdet igen. Højlydt.

Og det skal gå lidt tjep i dag. For når klokken er 18, skal hele det sædvanlige aftenprogram være afsluttet, og teenageren og jeg skal være klar til afgang. Til hovedstaden og nationalscenen. Her skal vi forhåbentlig have en fornøjelig oplevelse med en fucked up lady, som Monna Dithmer formulerede det i sin firhjertede anmeldelse i Politiken.

For jo, vi har ladet nysgerrigheden (og nostalgien fra 1964-filmen) overmande os og har købt billetter til Det Kongelige Teaters omdiskuterede My Fair Lady-opsætning (helt oppe på Galleriet, så prisen er i bund). Manden i mit liv (som har et ret anstrengt musical-forhold) er lykkelig over, at vi tager af sted alene. Og teenageren er lykkelig over, at jeg har lovet ikke at synge med på sangene. Så jo, der er vist basis for en dejlig tøsetur :-) .

En fødevaregyser

søndag, 23. maj 2010

Der forsvinder få forarbejdede fødevarer ned i indkøbsvognen her. For vi er nu engang mest til selv at forvandle råvarerne til det færdige måltid, manden i mit liv og jeg. Og hold da op, hvor blev jeg glad for (og tryg ved) vores interesse for at lave mad af råvarer frem for halv- og helfabrikata og vores strategi om at bruge gode og meget gerne økologiske råvarer, da jeg var i biografen i går.

For nok er det her ikke USA, og nok kan man ikke risikere injuriesager her for at tale grimt om fødevareindustrien. Men lighedspunkter er der, fx i produktionen af kyllinger i megastore stalde uden dagslys. Og ja, rigtigt gættet, da vi havde set os mætte på kunst, snuppede vi lige den amerikanske fødevarefilm, Food, Inc., i Grand.

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Filmen er en uhyggelig fortælling om, hvordan ganske få producenter har sat sig på størstedelen af fødevareproduktionen i USA, og om hvilke grelle konsekvenser det har for dyrene, miljøet og forbrugernes helbred. Det er en fødevaregyser af de slemme. Og for pokker, hvor forlader man biografen med en dårlig smag i munden og en ubehagelig frygt for, at Danmark kan ende langt ude af samme skråplan.

Som forbrugere er vi en stærk pressionsgruppe, der kan være med til at styre udviklingen. Hvis vi vil. Og hvis vi er bevidste om de valg, vi foretager, når vi køber ind. Hvis vi i stor stil lader være med at købe de underlødige varer, så vil de forsvinde fra hylderne. Og hvis vi konstant efterspørger kvalitet og er villige til at betale lidt mere for kvalitetsprodukterne, vil vi også få flere af dem. Men forbrugerbevidsthed løser ikke alt.

Gode og sunde fødevarer kræver også, at der er politisk vilje til og økonomi bag, at der føres tilsyn med fødevareproducenterne. Hvis man igen og igen fx skærer i Fødevarekontrollens ressourcer, er der ingen tvivl om, at vi igen og igen vil se fx sager om virksomheder, der sælger gammelt eller bakteriefyldt kød, eller om forbrugere, der er blevet syge af at spise det.

Food, Inc.’s univers er amerikansk (og den er meget amerikansk), men der er mange vinkler i filmen, som uden besvær kan føres over på en danske sammenhæng. Og dermed få en til at tænke mere end én ekstra gang over, hvilke fødevarer man konsumerer. Vi var fx ret glade for, at kød ikke er en del af den daglige kost her i huset – efter et møde med Food, Inc. kan man nemlig meget nemt miste lysten til at spise det. Med mindre det kommer fra en økologisk producent med en høj moral.

Har du set Food, Inc.? Eller har du planer om at gøre det?

At blive gammel er en dårlig deal

søndag, 16. maj 2010

Overskriftens ord er Woody Allens, og de er at finde på politiken.dk.

Allens film You Will Meet a Tall Dark Stranger er med i Cannes udenfor konkurrence (hvornår den kommer op i Danmark er uvist). Og det er også her, at manden med et meget grimt og pessimistisk syn på livet (hans egne ord) på et pressemøde har udtalt, at der ingen fordele er ved at blive gammel, det er en dårlig deal.

»Man bliver ikke klogere, ikke mere venlig, ikke mere vellidt. Til gengæld får man forstoppelse, skal bruge hjælp for at høre og briller for at se. Jeg vil råde jer til ikke at gøre det«.

Åh ja, det er en ægte Woody Allen-replik. Netop sådan en, der gør, at jeg generelt er begejstret for hans film ;-) .

Hvordan har du det med Woody Allen? Og med alder? :-)

Tilbage på blogpinden

onsdag, 5. maj 2010

050510_1

Diskussioner har bølget frem og tilbage de seneste dage. Helt fredeligt og meget stilfærdigt. For det hele er foregået inde i hovedet på mig selv. Og der har kun været én til at tage stilling. Stilling til, om det nu også er nu, jeg skal i gang med at blogge igen.

Men det skal jeg! For skrivekløen klør. Og blogbehovet blusser.

050510_2

Så bloggen får en chance. Men i lavt gear. For der er jo også liiige alle de andre ting, jeg skal og vil. Både i arbejds- og fritidslivet.

Jeg hedder Bente, og jeg er kulturoman. Ja, sådan følte jeg nærmest for at udbryde, da jeg kastede et blik på de seneste ugers kulturforbrug. For jeg har været

  • i JazzHouse til Cæcilie Norby-koncert
  • i Gasværket og se Macbeth
  • hos boghandleren og købe Ramslands Sumobrødre (som jeg også så småt er startet på)
  • på Ordrupgaard og se Emil Nolde-udstilling
  • i biografen og se An Education
  • på Gl. Holtegaard og se Allan Ottes fascinerende ulykkesmalerier
  • deltager i et gensyn med von Triers Antichrist.

Og tænk, det føltes ikke som en eneste kulturoplevelse for meget. Så er der da vist tale om afhængighed, er der ikke? Men det er bestemt en afhængighed, jeg vedkender mig. Også i den grad. Musik, teater, billedkunst, litteratur og film er livskrydderier, jeg slet ikke kan undvære!

Nå ja, så har jeg altså også brugt lidt tid på det seneste på at ligge på knæ for alle mine tulipaner og indfange et par snapshots af dem. Men … mon ikke du har bemærket det ;-) .

050510_3

Påskeferietilstand

mandag, 5. april 2010
050410_1

Møffe i en noget yngre og mindre version end nu ;-) . August 2007.

Det er vist godt, det er helt almindelig arbejdsdag i morgen. For lavt gear ser ud til at avle endnu mere lavt gear. Hvis vi bli’r ved på denne her facon, ender vi da med at gå helt i stå ;-) .

Men hold op, hvor er vi blevet gode til at sove længe, spise og drikke godt, lave så lidt som muligt og bare hygge os. Det er nu også en helt okay måde at holde påskeferie på, især når vejret har været snusket.

Husstanden er skrumpet til normal størrelse nu, hvor både manden i mit livs datter og teenagerens kæreste er taget hjem. Påskeferien sidder stadig omklamrende i kropppen på os tre, der er blevet tilbage i Frederikssund. Så det tog ikke lang tid at afgøre, at vi helt bestemt har brug for en biograftur. Hen for at se Roman Polanskis Skyggen (The Ghost Writer). Det er vist den helt rette måde at afslutte påskeferietilstanden på :-) .

[Og jo, jeg har rodet lidt i billedarkivet i påsken. Derfor er Møffe lige dukket op her på bloggen i en yngre udgave ... for jeg kan bare ikke stå for det billede af ham ;-) .]

Nyd den sidste påskedag!

En poptøs, måske?

søndag, 4. april 2010

Cd’en har stået på min reol, siden jeg var nyslået singlekvinde i 2001. Og den kommer jævnligt hen i cd-afspilleren. Også efter, at singlestanden er lagt på hylden. Her til aften skete det igen. Mens jeg varetog tjansen med at fabrikere aftensmad til teenageren og hendes kæreste, manden i mit liv og hans datter og så også mig selv, selvfølgelig ;-) .

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Det er skønt med musik om ørene, mens der laves mad. Synes jeg. Og det gør altså heller ikke noget, at den er af en lettere kaliber end mandens præferencer. Synes jeg.

Måske er jeg faktisk lidt af en poptøs. Ja altså, når nu jeg kan blive ved med at være glad for soundtracket til Bridget Jones’ dagbog :-) .

Jeg ser stadig frem til Macbeth

mandag, 22. marts 2010

220310_1

Det er meget sjældent, jeg køber teaterbilletter, før en forestilling har haft premiere og er blevet anmeldt. Nok har anmelderne ikke altid ret. Men anmeldelserne giver nu ofte et meget godt praj om, om det er en forestilling, jeg vil ofre penge på at se.

I sommer gjorde jeg dog en undtagelse. Og købte teaterbilletter i ultrasuperplusgod tid (og forærede manden i mit liv dem i fødselsdagsgave). For ingen af os havde lyst til at gå glip af Gasværkets opsætning af Macbeth. Så chancen blev taget ;-) .

I dag kom Politikens dom over forestillingen så. Fire hjerter deler Monna Dithmer ud i sin anmeldelse af Macbeth. Helt skidt ser det altså ikke ud. Men helt op at ringe kommer det åbenbart heller ikke. Fordi gruen og dramaet udebliver. Og fordi anden halvdel af  forestillingen går i opløsning og glider over i en gang grotesk vanvidsdrama.

Den 24. april må vi fælde vores egen dom, manden og jeg. Og jeg glæder mig nu stadig. Trods alt. Ikke mindst fordi Gasværket er et af mine yndlingsteaterrum. I al sin råhed.

Læser du anmeldelser, inden du køber teaterbilletter?