Arkiv for kategorien ‘Film og teater’

Udfordrende ny dansk dramatik

lørdag, 27. februar 2010

grunfeld_forsvarFredag aften var vi i teatret, manden i mit liv og jeg – medbringende hver sin teenagedatter. Det var i Valby, og det var splinterny dansk dramatik. I morgen er der urpremiere på stykket, vi var til forpremiere på hos Teater V i Prøvehallen.

Grünfeld Forsvar hedder stykket, og det er skrevet af hjerneforsker Mikkel Wallentin, der har vundet dramatiker-konkurrencen Dramatisk Debut 2010. Mikkel Wallentins stykke er af juryen blevet beskrevet som dramatik, der rækker fremad, og som Lynch der møder von Trier der møder et nyt dansk dramatikertalent.

Jeg vil ikke påtage mig at give et referat af stykket, for dets struktur er alt for flyvsk og drømmeagtigt til den disciplin. Men lad mig referere, hvad teatret selv skriver:

Tre mennesker er strandet på et hotel et sted udenfor byen. Et no mans land. En udefineret mellemstation. Her udspiller sig et subtilt og ukonventionelt kammerspil om længsel, sex, ensomhed og kinesiske pornofilm.

Symbolikken drev ned ad væggene. Driften brølede. Og ordene ‘absurd teater’ lå lige på tungen. Og jeg var begejstret!

Intet var givet. Intet var nemt. Hjernen blev sendt på overarbejde – med det største velbehag – alt imens jeg bare sugede til mig. Fedt at blive så udfordret! Og underholdt på samme tid – uden at det var på den hjernelamme metervarefacon. 

Hvis man kan acceptere en handling, som hverken er kronologisk eller logisk i traditionel forstand, men som har drømmens flaksende univers som præmis, så er det bare at komme af sted til Valby. For her er noget der rykker. Og det bliver det ved med den næste måned ;-) .

Stikket trukket ud af nutiden

mandag, 8. februar 2010

Jeg er ved at læse Strømmen, Agnes Henningsens roman fra 1899, den første efter debuten samme år. På min mobiltelefon hører jeg Karen Blixen. Skæbne-Anekdoter fra 1958, den sidste samling, der udkom i baronessens levetid. Stilfuldt indlæst af Chili Turell og downloaded ganske gratis på DR engang i efteråret.

Forleden aften så vi Barfly, dvd venligst udlånt af det lokale bibliotek. Det var i 1987, Mickey Rourke spillede forfatteren Charles Bukowskis fordrukne alter ego – og nej, gensynet holdt ikke, hvis du spørger mig. Men jeg havde lyst til at se filmen igen.

Lige nu fylder Simon and Garfunkel min stue med The Concert in Central Park – optaget i september 1981 og udgivet i starten af 1982. Lp’en har været i mit eje næsten lige så længe – men det er nu en cd, jeg lytter til nu ;-) .

Nogen gange synes jeg, det er helt uovertruffent at trække stikket ud af nutiden og glemme alt om aktualitet, når jeg forbruger kultur. Bare at stå nysgerrigt på hovedet i det, der var, og grave det frem, jeg har lyst til. Der er en dejlig langsomhed i at hoppe ud af den heftige, kontinuerlige kulturstrøm og for en stund opgive at følge med. Bagefter får jeg stor lyst til at være up to date igen ;-) .

Hvordan har du det? Får du også nu og da lyst til at læse gamle bøger, se bedagede film og høre støvet musik?

Masser på inputkontoen

lørdag, 9. januar 2010

En søndag uden ret mange input lyder som en helt god idé, synes jeg. Og sådan en har jeg da også i sigte. Herligt ;-) .

For her fredag og lørdag er der hældt masser på inputkontoen. Først var jeg henne på en af de bedste kinesiske restauranter, jeg kender, sammen med en af de veninder, jeg har kendt længst. Faktisk mødte vi hinanden, da vi begge startede på danskstudiet på Københavns Universitet i 1987. Men det er så mange år siden, at vi slet ikke orker at tælle dem ;-) .

Og i dag nåede manden i mit liv og jeg kun lige at klare ugens store dagligvareindkøbstur, inden vi også havde improviseret en tur til hovedstaden – og den blev teenageren inviteret med på. Den praktiske del var, at vi lige skulle et smut på ophørsudsalg i Hemtex i Frederiksborggade for at supplere bestanden af kraftige, lækre badehåndklæder. Til halv pris.

The Men Who Stare At GoatsBagefter stod den på caffe latte og så en tur i biffen. For at se den skæveste (men ikke uforglemmelige) film, jeg længe har set, The Men Who Stare At Goats. Baseret på en dokumentarisk bog om bizarre metoder i den amerikanske hær giver filmen bl.a. krigen mod terror en på hatten.

George Clooney, Ewan McGregor, Kevin Spacey og Jeff Bridges er perlerækken af skuespillere, der fortæller den humoristiske historie om Jedi-krigerne i den amerikanske hær. Deres våben er det overnaturlige, og de tager både synskhed, telepati, tankens umådelige kraft og koncentration i brug. Periodisk er det rigtig morsomt, faktisk hylende grinagtigt, men i andre perioder skrider fokus. Læs evt. Erik Jensen anmeldelse (som i øvrigt ikke er særlig velformuleret) i Politiken, hvis du vil vide mere om filmen.

Men hvem orker at lave aftensmad ovenpå det dagsprogram? Ikke os, i hvert fald ;-) . Så det lod vi i stedet Riz Raz om. Og da maverne ikke kunne rumme mere vegetarisk buffet, var vi klar til at køre hjemad igen. For at samle kræfter til en søndag med meget få input :-) .

I’ll hate her if you want me to

søndag, 3. januar 2010

Jeg faldt i, da DR 1 i går sendte Stepmom. Selv om filmen er middelmådig Hollywood-metervare, selv om jeg har set den før, og selv om gensynet betød, at jeg kom alt for sent i seng.

Men der er altså et eller andet i den der stedmorhistorie, der alligevel fik mig til at hænge på. Identifikation, måske. Af en eller anden slags. For jeg tror ikke, der er mange kvinder, som har eller har haft liv og følelser placeret i en sammenbragt familie, der ikke kan genkende et eller andet i filmens første del – inden alt ender i tragisk, idyllisk sødsuppe. Fx sammenstød med stedbørn, fordi man har andre normer og holdninger, end de er vant til. For ikke at tale om konfrontationer med den biologiske mor, der føler sin morrolle truet.

I’ll hate her if you want me to, siger den syv-otte-årige dreng i filmen på et tidspunkt til sin mor. Lige efter at han har fortalt, at han faktisk synes, at faderens nye kæreste er sød. Men loyaliteten over for moderen er størst.

Replikken viser også den magt, en biologiske mor (og for den sags skyld også en biologisk far) har. En magt til at påvirke sine børn i præcis den retning, hun (eller han) ønsker. En magt til at splitte og skabe uro – eller til at samle og skabe fred. En magt, som jeg talrige gange – både på nært og fjernere hold – har set brugt og misbrugt af fraskilte forældre.

Meget ville være vundet ude i de små sammenbragte hjem (og skilsmissefrekvensen ville måske falde), hvis børn og deres endeløse loyalitet ikke blev brugt af deres biologiske forældre til at føre korstog mod ekspartnere og deres nye ægtefæller. Og mange stedmødre (og -fædre) ville ånde lettet op.

Tja, så mange tanker blot fordi jeg sad oppe og så film den halve nat ;-) .

Uoverrendt blog

torsdag, 31. december 2009

311209_1

Det vil være svært at påstå, at jeg har overrendt bloggen her (eller nogen som helst andre blogs) det seneste stykke tid. Men det er såmænd, fordi den helt virkelige virkelighed har trukket behageligt i mig og har sendt mig på oplevelser.

I biografen (og se en mexicansk film), ud at spise, i fitnesscenter, på venindebesøg, på indkøb og med værtindekasketten på, da mine forældre var på besøg forleden.

311209_2
Og så på masser af traveture med manden i mit liv – når vi fx lige skulle tjekke istilstanden i fjorden ;-) . Sne har vi ikke noget af heromkring – men isen sniger sig længere og længere ud mod midten af Roskilde Fjord for hver dag, der går. Kønt er det nu på sådan en frostklar solskinsdag, som i dag!

311209_3

311209_4

Weekend med indbygget nydelse

søndag, 20. december 2009

Man kan blive frygtelig træt og doven af at lave ingenting. Især når der fyldes mad og drikke ovenpå ;-) . Sådan gik det for os i går.

Mine forældre havde inviteret familien til frokost af den traditionelle juleslags på en københavnsk restaurant. Og da vi trillede hjem igen (altså, bilen trillede ;-) ), var der ikke meget krudt i os. Faktisk så lidt, at det meste af aftenen blev tilbragt på sofaen og med et par af husstandens meget få film i dvd-afspilleren: Ice Age (den første, som jeg jo har et ret blødt punkt for) og The Nightmare Before Christmas.

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Tim Burtons animationsfilm fra 1993 om Halloween-folket, der kupper julen, tror jeg aldrig, jeg bliver træt af at se (til jul ;-) ). Hver eneste gang opdager jeg nye, skæve detaljer.

Men i dag har vi taget revanche oven på gårsdagens inaktivitet. Med en god, lang tur i den snedækkede, solbeskinnede skov. Hvor sneboldene også fik lov at flyve frit :D . Der er heldigvis stadig lidt energi tilbage til at klare rengøringen nu …

Håber du også nyder din søndag!

Helt voksen?

lørdag, 21. november 2009

Er man sådan for alvor blevet helt og aldeles voksen, når man hellere vil læse videre i sin roman end at se Grease i tv?

Skønt jeg har gode og fedtede minder om den 31-årige film, og skønt den drønede ud af vores tv lige før, mens mandens datter og hendes veninde så på, så var jeg ikke til at vriste fri af sofaen i den tilstødende stue, hvor jeg blev holdt i et jerngreb af Ida Jessen. Okay, af hendes roman Det første jeg tænker på.

Der kom kun et par tåvrik fra mig og en enkelt (falsk) tone i ny og næ, når nostalgitonerne pressede sig for voldsomt på. Derudover var der ikke plads til andet end skrevne ord i min verden. Masser af dem …

Nydelsesfuld lørdag

lørdag, 21. november 2009

211109_1

En dag til med sol og masser af lys! Hurra for den :D .

Så selvfølgelig måtte manden i mit liv og jeg ud at trave (efter at vi var sluppet ud af supermarkedskøerne … puha!). Ud at kigge på fjorden (igen, igen, igen ;-) ), nyde blæsten og glædes over de 10 graders varme. Sådan nogle dage er det svært at blive træt af.

211109_2

Og lige om lidt vil vi smutte i den lokale bif og se Over Gaden Under Vandet. Er lidt spændt på at se, om det mon er spild af god tid og gode penge, for Kim Skottes anmeldelse i Politiken var tre-hjertet og temmelig lunken. Men vi vover det ene øje. Vel gør vi så ;-) .

Nyd resten af lørdagen!

Regndråber drypper …

lørdag, 3. oktober 2009

Den trommer på taget og ovenlysene og driver ned ad ruderne, nogle af dem i hvert fald. Den korte tur ud til postkassen efter avisen overbeviste mig hurtigt om, at der ikke er meget ved at være ude i dag. Det bliver i hvert fald ikke her til morgen, at jeg tjekker brombærbusken for modne bær, selv om de kunne have været lækre at få til brunch. Og den bliver ved, siger DMI. Regnen, der trimler ud af den grå himmel.

Der er helt stille i huset lige nu, med en kat sovende under en sofa og en, der er ude at lege i regnen (nej, mine katte ved ikke, at katte ikke kan li’ at blive våde!) og lutter sovende mennesker. Både manden i mit liv, hans datter, teenageren og hendes kæreste. Det er kun mig, der lusker rundt og snupper småbidder af lørdagen og drikker friskbrygget kaffe.

Engang når alle er vågnet og blevet fodret (om et par timer, tror jeg), skal der laves madplan og købes ind. Og der skal støvsuges og vaskes gulve (som de våde kattepoter fluks kan pynte igen) og alle de andre ’skægge’ rengøringsøvelser. I aften smutter vi nok en tur til Hillerød og ser Applaus, filmen som i sommer indbragte Paprika Steen en pris for bedste kvindelige hovedrolle på den tjekkiske filmfestival Karlovy Vary. Applaus er månedens film i Politiken Plus, så den ene billet er gratis. Det er jo altid rart ;-) .

Det bliver da vist en helt okay lørdag, trods regnens silen :-) . Håber du også har gode lørdagsudsigter!

Fuld fart frem

torsdag, 17. september 2009

170909_1

Kender du det der, at dage bare er væk, nærmest inden man opdager, at de er begyndt (okay, sådan lidt overdrevet beskrevet)? Sådan gik det her i dag. Og det medførte bl.a. endnu en dag på bloglavblus. Den første i en lille række faktisk, for tiden er ganske besat i de kommende dage.

Der er landet en hel del titler på mit visitkort gennem årene, og en af dem er forfatter. I den egenskab har jeg for nogle år siden investeret i et medlemskab af Dansk Forfatterforening, og det bruger jeg bl.a. nu og da til at deltage i foreningens kurser. Netop det skal jeg spendere både dagen i morgen og hele min lørdag på.

Når jeg vender tilbage fra hovedstaden i morgen, har jeg desuden en aftale med manden i mit liv, teenageren og hendes kæreste; vi skal nemlig se Pigen der legede med ilden. Og jo, det ser jeg rigtig meget frem til.

Og så er det lige ved og næsten teenagerens fødselsdag, den 17. af slagsen. Så på søndag er der dømt familie-præ-fødselsdagsfejring. Som selvfølgelig inkluderer mors hjemmebagte boller og lagkage (til gengæld har jeg ‘udliciteret’ en portion rengøring!). Så, helt ærlig, da er jeg vist også optaget ude i den virkelige virkelighed ;-) .

Men engang på den anden side af weekenden er jeg helt sikker på, at I møder mig igen. For jeg kan jo slet ikke holde mig væk fra blogland, ved I nok :-) .

Ha’ det godt så længe! Og … god weekend :D .