Arkiv for kategorien ‘Familie’

På børnemaner

søndag, 28. februar 2010

280210_1

Det er lidt ligesom med børnene (især dem af skilsmissetypen). Det løber let op med det der fødselsdagsfejringshalløj.

Men i dag snuppede jeg altså også en tur mere i manegen med den der 45-års fødselsdag fra forleden. Mine forældre var nemlig inviteret til fødselsdagskaffe. Og selvfølgelig skulle de have hjemmebagte fødselsdagsboller. Og lagkage.

Og i dag er lagkagebilledet altså ikke genbrug fra en tidligere fødselsdag ;-) . Dette er dagens lagkage. Med blåbær oven på – og indeni. Sammen med frisk ananas og bananer. Og en glasur med limesaft på toppen. Næ, den var slet ikke så ringe endda, den lagkage.

Håber også din søndag har været god – og velsmagende :-) .

Sikker Internet Dag 2010

tirsdag, 9. februar 2010

Det er Sikker Internet Dag i dag. Vidste du det?

Sikker Internet Dag er et initiativ under EU’s Safer Internet Plus Programme, og den afholdes over hele verden. Dagen sætter fokus på beskyttelsen af børn og unge online, og årets tema er Tænk før du uploader.

Hvor går grænsen for, hvad og hvor meget man deler med vennerne og andre på nettet? Er de sjove billeder fra festen stadig lige så sjove at have liggende ’derude’ på internettet i morgen eller om et halvt år? Sikker Internet Dag 2010 handler om at tænke sig om, inden man lægger billeder eller anden information om sig selv eller andre ud på nettet, står der på sikkerinternetdag.dk.

Pudsigt nok talte vi for kort tid siden om netop dette med manden i mit livs 15-årige datter, som (selvfølgelig) er på Facebook og alle de andre steder, vi andre bevidst ikke kommer. Snakken gik blandt andet på, at det jo ikke er sikkert, man selv styrer fx hvilke billeder af en, der florerer på nettet. Også selv om det ifølge Persondataloven er forbudt at offentliggøre portrætter af andre uden at spørge dem først.

Mandens datter mente ikke, at der var et problem for hende her. Man kan jo se, når andre tagget en på Facebook-billeder, påpegede hun. Og så gled snakken over på andre ting.

Men emnet havde åbenbart optaget hende og gjort hende nysgerrig, for da hun næste gang var hos os, fortalte hun, at hun havde googlet billeder af sig selv – og intet fundet. Derefter kiggede hun skælmsk på mig. Jeg søgte også på dig, sagde hun. Der er altså mange billeder på Google af dig!

Mange er overdrevet ;-) . Men hun har da ret, mandens datter, nogle er der. Men ikke nogen, jeg ikke vil stå ved, og ikke nogen, jeg ikke kender til. Og hun må hjertens gerne grine lidt af mig, når hun opdager den slags. Især hvis det samtidigt betyder, at vi har en dialog om adfærd på nettet, og den får hende til at tænke sig (endnu mere) om ;-) .

Taler du med dine børn – eller børn i det hele taget – om deres færden på nettet? Om hvad man må, og hvad man skal passe på?

Vis mig din krydderihylde

fredag, 22. januar 2010

200110_1

Jeg stod og stenede (tænk, hvad skal jeg gøre den dag, der ikke længere er teenagere med dertilhørende, inspirerende ord i huset?!), mens rødbederne kom i kog sammen med stjerneanis. Og mine øjne gik på vandring på krydderihylden. Hvor ser den dog anderledes ud, tænkte jeg, end den min mor (og talrige andre kvinder i hendes generation) havde, da jeg var barn.

For det første var alle min mors beholdere ens. For det andet var der meget få af dem. Salt og peber, selvfølgelig, og kanel, paprika, timian og laurbærblade. Måske også et par krydderier mere – men i hvert fald ingen karry, for det kan min far ikke li’! Og ikke noget, der er stærkt.

Min krydderihylde (og mandens, selvfølgelig ;-) ) ligner mig. Varieret, standardløs, lidt rodet, nysgerrig og med masser af smag på. Gad vide, om man virkelig kan udlede noget om folk ved at kigge på deres krydderihylde? Jeg er lige ved at tro det!

Har du lyst til at vise din krydderihylde frem henne på din blog og fortælle lidt om den? Og dig ;-) .
Det kunne da være en fornøjelig lille blogleg, synes jeg. Synes du ikke?

Mutanttåen

torsdag, 14. januar 2010

Teenageren var på hospitalet i går. Helt planmæssigt og uden relation til tirsdagens svimmelhed.

I 7. klasse stødte hun foden ind i en træstamme på en skoleudflugt. Den midterste tå på højre fod hævede og blev øm. Og det blev ved og ved og ved. Lægen og også sygeplejersken i vores lægecenter ordinerede opblødende fodbade, blid omgang med fodfilen og masser af fed creme. Men lige meget hjalp det.

En nyopereret teenagetå - i elendig mobilkvalitet. Marts 2009.

En nyopereret teenagetå - i elendig mobilkvalitet. Marts 2009.

I 1. g fik teenageren nok. Tåen var ekstra stor og deform i spidsen, og så gjorde den kronisk ondt, ikke mindst ved sportsudøvelse. Lægen sendte en henvisning til sygehuset, og efter fem måneders ventetid mødte teenageren ortopædkirurgen for første gang. Ugen efter opererede hun det overskydende brusk, der var vokset ud i forlængelse af teenagerens tå, væk (det var nemlig det, det var). Det var i foråret 2009.

Teenagetåen helede fint, men den så stadig lidt mærkelig ud. Og det blev værre og værre og værre. Efter en undersøgelse og et par røntgenbilleder i går konkluderede ortopædkirurgen, at den fejlagtige vækst i tåen er fortsat (din tå muterer simpelthen, var den søde mor så flink at sige til sit barn ;-) ). Så i næste uge opererer hun igen.

Og jeg skal med. Hele denne her historie har nemlig lært mig, at selv selvstændige og selvhjulpne unge mennesker ikke må møde op uden forælder eller værge, når der er kirurgiske indgreb på spil, og de ikke selv er fyldt 18 år. Selv om hun er alt andet end pivset, mit ‘lille barn’, så går jeg skam også gerne med og holder i hånd – umyndighed eller ej.

Da vi nu stod der i går med en læge med fodforstand, fik jeg hende i øvrigt til også at kaste et generelt blik på teenagerens fødder. Og jo, ganske som sin mor og mormor har hun anlæg for nedsunken forfod. Det er da pokkers, at man skal give sit barn den slags skavanker i arv! Håber, hun også har fået noget meget mere positivt med – men det har hun vist ;-) .

I’ll hate her if you want me to

søndag, 3. januar 2010

Jeg faldt i, da DR 1 i går sendte Stepmom. Selv om filmen er middelmådig Hollywood-metervare, selv om jeg har set den før, og selv om gensynet betød, at jeg kom alt for sent i seng.

Men der er altså et eller andet i den der stedmorhistorie, der alligevel fik mig til at hænge på. Identifikation, måske. Af en eller anden slags. For jeg tror ikke, der er mange kvinder, som har eller har haft liv og følelser placeret i en sammenbragt familie, der ikke kan genkende et eller andet i filmens første del – inden alt ender i tragisk, idyllisk sødsuppe. Fx sammenstød med stedbørn, fordi man har andre normer og holdninger, end de er vant til. For ikke at tale om konfrontationer med den biologiske mor, der føler sin morrolle truet.

I’ll hate her if you want me to, siger den syv-otte-årige dreng i filmen på et tidspunkt til sin mor. Lige efter at han har fortalt, at han faktisk synes, at faderens nye kæreste er sød. Men loyaliteten over for moderen er størst.

Replikken viser også den magt, en biologiske mor (og for den sags skyld også en biologisk far) har. En magt til at påvirke sine børn i præcis den retning, hun (eller han) ønsker. En magt til at splitte og skabe uro – eller til at samle og skabe fred. En magt, som jeg talrige gange – både på nært og fjernere hold – har set brugt og misbrugt af fraskilte forældre.

Meget ville være vundet ude i de små sammenbragte hjem (og skilsmissefrekvensen ville måske falde), hvis børn og deres endeløse loyalitet ikke blev brugt af deres biologiske forældre til at føre korstog mod ekspartnere og deres nye ægtefæller. Og mange stedmødre (og -fædre) ville ånde lettet op.

Tja, så mange tanker blot fordi jeg sad oppe og så film den halve nat ;-) .

Uoverrendt blog

torsdag, 31. december 2009

311209_1

Det vil være svært at påstå, at jeg har overrendt bloggen her (eller nogen som helst andre blogs) det seneste stykke tid. Men det er såmænd, fordi den helt virkelige virkelighed har trukket behageligt i mig og har sendt mig på oplevelser.

I biografen (og se en mexicansk film), ud at spise, i fitnesscenter, på venindebesøg, på indkøb og med værtindekasketten på, da mine forældre var på besøg forleden.

311209_2
Og så på masser af traveture med manden i mit liv – når vi fx lige skulle tjekke istilstanden i fjorden ;-) . Sne har vi ikke noget af heromkring – men isen sniger sig længere og længere ud mod midten af Roskilde Fjord for hver dag, der går. Kønt er det nu på sådan en frostklar solskinsdag, som i dag!

311209_3

311209_4

Slut med jul

søndag, 27. december 2009

Det var så det. Nu er det slut med jul og med sne.

Det var slet ikke så skidt (og så var det rigtig hyggeligt!), at vores jul var henlagt til det nordlige Jylland. For vi fik lov at få masser af sne, lige indtil vi atter vendte snuden mod det optøede, våde Sjælland sidst på eftermiddagen i går. Stopfulde af lækker julemad og masser af dejligt samvær med manden i mit livs familie. Og jeg ‘overlevede’ endda ikke at være sammen med mit ‘lille’ barn juleaften (og teenageren har vist heller ikke taget skade :-) , sådan lyder det i hvert fald på sms’erne fra hendes kærestely) – men det var første gang nogensinde, vi prøvede det.

271209_1
I Frederikssund var græsplænen grøn, da vi vendte hjem, undtagen altså lige dér, hvor de sørgelige rester af lillejuleaftens sneskulpturer står. Og kattene var mopsede (men det er de jo altid, når vi har været væk). Det er vist godt, at de ikke ved, at jeg (endnu engang) har været dem ’utro’. Med hele to katte – hvoraf den ene var ret begejstret for min dyne ;-) .

271209_2

Om lidt er hver eneste stump julepynt væk fra mit hjem, skjult i kælderens dyb. Det har været en hyggelig jul, men nu behøver jeg ikke mere juleri før i december 2010 ;-) .

Håber du også har haft en dejlig jul!

Hvad du ønsker …

tirsdag, 22. december 2009

221209_1
Så kan julegavemodtagerne godt begynde at glæde sig (eller frygte, hvad vi har fundet på :D ).

I øvrigt har jeg brugt wireguirlander (eller hvad sådan nogen nu hedder) i stedet for bånd i år (og den idé har jeg ikke været ene om – i går så jeg, at Marina har gjort det samme ;-) ). Kunne slet ikke stå for, at IKEA solgte dem for 1 krone(!) pr. pakke med ca. 2,5 meter i.

Og pakkekortene har været ganske gratis – de er fra Go-Cards, som Københavns Bymuseum og Københavns Biblioteker har fået lavet. Kom ikke og sig, at julen behøver at være dyr ;-) .

221209_2

Weekend med indbygget nydelse

søndag, 20. december 2009

Man kan blive frygtelig træt og doven af at lave ingenting. Især når der fyldes mad og drikke ovenpå ;-) . Sådan gik det for os i går.

Mine forældre havde inviteret familien til frokost af den traditionelle juleslags på en københavnsk restaurant. Og da vi trillede hjem igen (altså, bilen trillede ;-) ), var der ikke meget krudt i os. Faktisk så lidt, at det meste af aftenen blev tilbragt på sofaen og med et par af husstandens meget få film i dvd-afspilleren: Ice Age (den første, som jeg jo har et ret blødt punkt for) og The Nightmare Before Christmas.

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Tim Burtons animationsfilm fra 1993 om Halloween-folket, der kupper julen, tror jeg aldrig, jeg bliver træt af at se (til jul ;-) ). Hver eneste gang opdager jeg nye, skæve detaljer.

Men i dag har vi taget revanche oven på gårsdagens inaktivitet. Med en god, lang tur i den snedækkede, solbeskinnede skov. Hvor sneboldene også fik lov at flyve frit :D . Der er heldigvis stadig lidt energi tilbage til at klare rengøringen nu …

Håber du også nyder din søndag!

Doven sypige? Ja da!

torsdag, 17. december 2009

Doven sypige syr med lang tråd.

Sådan sagde min mormor altid. Ikke mindst når hun i 70′erne så sit unge barnebarn (læs: mig) sidde og slås med nybegynderfærdighederne og meterlang tråd. Fordi jeg ikke gad at hæfte ende, tråde osv. i en uendelighed. Og … hey! … det lykkedes mig jo faktisk efterhånden at udvikle den der langtrådssyning til perfektion og manglende kludder og knuder. Fordi jeg ikke gjorde, som mormor sagde.

Og hvorfor dukkede mormor så frem? Såmænd fordi jeg sad og reparerede min toilettaske før – med en kæmpelang tråd. Fordi jeg ikke gider at hæfte ende, tråde osv. i en uendelighed. Og så kom jeg til at tænke på, hvad det dog egentlig er for noget sludder, hun prøvede at påvirke min barnehjerne med (og tænk, det er endda blevet hængende). Men ikke mindst hvilket uelastisk livssyn talemåden afspejler.

Hvis endelig der skal ordsprog til, så lad det være et som dette:

Den højeste form for dovenskab er at gøre tingene
rigtigt første gang.

Og nu skal jeg tilbage til mit reparationsarbejde. Men laaang tråd ;-) .