Der var nogle stykker af de næsten ærmeløse i strygestakken. Gider jeg? spurgte jeg mig selv og tænkte, at det nok bare ville ende med, at bluserne ubrugte blev pakket vintervæk og så ville dukke krøllede frem til næste forår. Ligegyldigt om de havde været i nærkontakt med strygejernet eller ej.

Men i et [...]]]>

Der var nogle stykker af de næsten ærmeløse i strygestakken. Gider jeg? spurgte jeg mig selv og tænkte, at det nok bare ville ende med, at bluserne ubrugte blev pakket vintervæk og så ville dukke krøllede frem til næste forår. Ligegyldigt om de havde været i nærkontakt med strygejernet eller ej.

Men i et pludseligt anfald af optimisme – måske affødt af al det solskin, denne første efterårsdag har budt på – hankede jeg alligevel op i strygejernet og gav de ærmeløse det glatte lag. For sæt nu, vi får en uimodståelig indian summer. Ønsketænkning? Måske. Men nu er jeg i hvert fald parat .

Kreativiteten og virkelysten på køkkenfronten bliver kvalt en hel del til hverdag, hvor jeg oftest først arriverer på matriklen omkring kl. 18.15. Det er ret frustrerende for sådan et madøre som mig. Men jeg tager revanche, når jeg har ferie. Vel gør jeg så. Det er da bl.a. blevet til både hjemmebagt rugbrød, [...]]]>  

Kreativiteten og virkelysten på køkkenfronten bliver kvalt en hel del til hverdag, hvor jeg oftest først arriverer på matriklen omkring kl. 18.15. Det er ret frustrerende for sådan et madøre som mig. Men jeg tager revanche, når jeg har ferie. Vel gør jeg så. Det er da bl.a. blevet til både hjemmebagt rugbrød, kikærte-madpandekager og rabarberkage de seneste dag.

Og i dag kom der søreme også en forret på middagsbordet. Fordi jeg blev voldsomt inspireret, da jeg surfede omkring Klidmosters blog i går aftes. Malou har nemlig kreeret en gazpacho af vandmelon. Og den måtte jeg simpelthen bare prøve. Ikke fordi min vandmelon var kedelig. Men fordi jeg syntes, det lød spændende .

Mine tomater blev flået, men fik lov at beholde kernerne, og så kom der ingen hindbæreddike i min gazpacho, men en ekstra halv spsk æblecidereddike. Men ellers fulgte jeg Klidmosters opskrift på vandmelon-gazpacho. Og jeg kan kun sige én ting: Det kan du også trygt gøre. For det er en superlækker kold og sommerlig suppe. Mums .

Arbejdsfordelingen mellem manden i mit liv og mig var helt klar på denne lørdag. Først hjalp vi hinanden med at sove længe og spise sen morgenmad – men det blev altså også temmelig sent i går, for vi fulgte en forrygende Chris Minh Doky-koncert lige nedenfor scenen på Plænen i Tivoli, og den var [...]]]>

Arbejdsfordelingen mellem manden i mit liv og mig var helt klar på denne lørdag. Først hjalp vi hinanden med at sove længe og spise sen morgenmad – men det blev altså også temmelig sent i går, for vi fulgte en forrygende Chris Minh Doky-koncert lige nedenfor scenen på Plænen i Tivoli, og den var først lige slut, da rådhusklokkerne bimlede midnat.

Derefter stod den på mere jazzfestival til manden i selskab med en kammerat og på rengøring (vi har åbent hus igen i morgen (det er helt fantastisk så rent ens hjem er, når det er til salg )), indkøb og havearbejde til mig. Og den arbejdsfordeling var jeg nu ikke utilfreds med, for det hele kunne foregå i præcis det tempo, der passer mig  – og helt i ensomhed. Og så har jeg det jo som en fisk i vandet .

Sådan en dag, hvor tankerne bare kan sendes på flugt, mens hænder m.m. er arbejdsomme, er den rene balsam for sjælen. Men der kom nu et enkelt skår i begejstringen, da jeg før tænkte, at nu fortjente jeg bestemt at slå numsen i solstolen, lade aftenen og de fjerne lyde fra det lokale vikingespil indsvøbe mig, placere den bærbare på skødet, nyde et køligt glas chardonnay og tage på blogrundfart. For med ét og fascinerende uhyggeligt at se på som en scene i en Harry Potter-film kom kulsorte skyer drivende, akkompagneret af buldrende torden, der kom tættere og tættere på. Lige p.t. øser det ned og tordner.

Så farvel terrassesommeraften! Heldigvis kunne den hurtigt konverteres til et besøg i sofaen. Og dagen har stadig været helt fin. Arbejdsom og fredelig og helt tilfredsstillende .

Men nu er der kommet nyt og anderledes liv [...]]]>
Hjemme hos os er arbejdstøj sådan noget med pæne skjorter og bluser, bukser og nederdele osv. Alt meget kontornusser-agtigt (men sådan nogen er vi jo også, manden i mit liv og jeg ) og helt personligt i stilen. Ikke noget med firmagenkendelighed eller uniformer her.

Men nu er der kommet nyt og anderledes liv blandt arbejdstøjet i vasketøjskurven. For teenageren trådte kun lige ud af eksamenslokalet for sidste gang, før hun trådte ind i sit nye fuldtidsjob. Som receptionist hos Københavns nye overnatningssted, Generator Hostel. Her har alle ansatte ens T-shirts på. Og det er nogle af dem, der nu ligger som fremmede farverige fugle i min vasketøjskurv og venter på at blive klar til mandag morgen klokken 7. Når Roskilde Festivalens maratonfest er slut, og det søde barns nye arbejde atter kalder. Velkommen til virkeligheden, siger jeg bare .

(Og jo, det er stadig mig, der klarer teenagerens vasketøj. Den service fortsætter, til hun flytter hjemmefra. Bare fordi ).

Høj klar himmel, mild vind, strålende sol og en mand, som ikke gad en dag mere på matriklen med rengøring, havetrimning og alt det andet ‘skægge’. Der skulle oplevelser til, mente han. Og som den søde og føjelige kone jeg er (host … host … ), satte jeg mig derfor pænt ind i Peugeot’en [...]]]>

Høj klar himmel, mild vind, strålende sol og en mand, som ikke gad en dag mere på matriklen med rengøring, havetrimning og alt det andet ‘skægge’. Der skulle oplevelser til, mente han. Og som den søde og føjelige kone jeg er (host … host … ), satte jeg mig derfor pænt ind i Peugeot’en og lod mig fragte ud i samfundet (selv om jeg sagtens kunne have klaret endnu en begivenhedsløs fridag).

Turen gik først helt derud, hvor udsigten til Øresundsbroen er fortræffelig. Nemlig til det idylliske Dragør, hvor husene i den gamle bydel er små og smukke, brostenene er toppede og gader og stræder overskueligt smalle.

Her fejlede humoren heller ikke noget i den eksklusive genbrugsbutik, som kunne mønstre dette blikfang på gaden.

Da vi havde set os mætte på idyl og havde tanket op med frokost på havnen, ligesom alle de andre turister, gik turen til Kastrup. Nærmere bestemt til Kastrupgård.

Kastrupgårdsamlingen viser nemlig p.t. en udstilling med over 150 nye Michael Kvium-arbejder. Freestyle Tales, hedder den.

Her er det Double Dance fra i år, lavet med gouache og pastel. Jeg tror, at man enten kan li’ Kviums groteske, nogen gange næsten makabre univers, eller også afskyr man det. Personligt kan jeg ret godt li’ det. Fordi hans værker altid får mig til at stoppe op og tænke et par ekstra tanker!

Det er en fin udstilling, den på Kastrupgård, og så er entréen endda helt gratis. Der er 14 dage at løbe på endnu, hvis du også skulle have lyst at se udstillingen.

Se, og så var det jo altså så heldigt, at manden i mit liv ved, at et af Københavns bedste issteder ligger på Kongelundsvej (han læser sin avis med omhu ). Så inden vi igen vendte snuden mod Frederikssund, smuttede vi liiiige omkring Ismageriet og fik en lækker hjemmegjort økois. Mums! Den der lakridsis er bestemt ikke ringe! Og det var nu heller ikke så ringe, at jeg lod mig lokke med på tur. Trods alt .

Jeg havde næsten glemt, hvor meget balsam for sjæl m.m. sådan nogle ekstra fridage som den i dag er!

En dag, som ikke er dedikeret et bestemt formål. En dag, hvor det er helt o.k. at sove så længe, jeg har lyst, og bagefter bruge lang lang tid på at snakke og drikke kaffe [...]]]>

Jeg havde næsten glemt, hvor meget balsam for sjæl m.m. sådan nogle ekstra fridage som den i dag er!

En dag, som ikke er dedikeret et bestemt formål. En dag, hvor det er helt o.k. at sove så længe, jeg har lyst, og bagefter bruge lang lang tid på at snakke og drikke kaffe med teenageren og manden i mit liv. En dag, hvor vasketøjets ture på og af tørrestativet i haven bliver til små meditative pauser, mens solen og vinden indhyller mig. En dag, hvor der både bliver plads til at sikre sig billetter til Selvsvings live-optræden til september og til en cykeltur til Irma.

På sådan en dag får jeg øje på alt det, der vokser og vokser i haven. På dahliaerne, der blev plantet i påsken, og med mange længder har overhalet dem, som først kom i jorden for nylig. På solsikkerne, der nogle steder allerede er hele 15 cm høje. På løvstikken, der strutter af livskraft, og rabarberne, der praler af ditto.

På sådan en dag får jeg pludselig en uimodståelig trang til at fabrikere løvstikkepesto og syltede rabarberstykker med sukker og vaniljekorn. Og på sådan en dag gør jeg det. Fordi jeg har lyst. Fordi jeg har tid. Fordi jeg er enehersker over hvert eneste af dagens minutter. Og det kan jeg jo slet ikke stå for .

Håber, du også har nydt din store bededag!

Men efter [...]]]> Hver lørdag formiddag står den på udfærdigelse af madplan for den kommende uge her i huset med efterfølgende indkøbstogt. Det tog mig nogle år, før jeg overgav mig til manden i mit livs forslag om at organisere det der med middagsmaden på den måde. Det var da for kedeligt og velstruktureret, mente jeg.

Men efter snart tre år med denne praksis har jeg overgivet mig og må indrømme, at det faktisk er ganske smart og effektivt. Og så sparer vi oven i købet penge ved kun at købe ind én gang om ugen. Ikke så ringe endda .

Der er kun en enkelt ting, der stadig ikke fungerer for mig: Når vi når frem til at udfylde fredag på næste uges madplan, er jeg løbet tør for flere gode madidéer (og fredag er oftest min maddag). Men det gør faktisk ikke så meget, har jeg fundet ud af. For ved at efterlade fredagen blank på madplanen giver jeg mig selv alletiders mulighed for at få ‘ryddet op’ inden næste uges indkøb og dermed undgå madspild. Desuden får jeg brugt nogle af de langtidsholdbare varer, vi altid har på lager. Ikke så ringe endda .

Sådan gik det også i går. Lidt research i køleskab m.m. afslørede, at samtlige ingredienser til en grøntsagstærte var der. Og så var der en hel del rødbeder. De blev kogt sammen med stjerneanis, skåret i tern og vendt i en olie-æbleeddike-dressing. Det var ikke et dårligt tilbehør, synes jeg. Så nu har jeg puttet opskriften på marinerede rødbeder i mit lille opskriftarkiv. Så jeg om ikke andet selv kan finde den igen, men du er selvfølgelig også velkommen til at kigge med. Og måske lade dig inspirere .

Men i dag tog fanden ved mig, og fryseren skulle af [...]]]> Vi deler hjem med et monstrum af en kummefryser, sådan en sag, vi aldrig selv ville have anskaffet, men den boede her allerede, da vi flyttede ind for snart seks år siden. Og indrømmet, vi er ikke de mest effektive til at afrime kalorius.

Men i dag tog fanden ved mig, og fryseren skulle af med isdragten (måske som kompensation for, at jeg ikke kan afskaffe isen udenfor? ). Heldigvis har jeg lært et godt trick af manden i mit liv (som har lært det af sin mor): Tøm fryseren, sæt en stor gryde kogende vand ned i bunden af den, luk låget og vent i 20-30 minutter. Så er isflagerne lige til at pille af fryservæggene.

I sådan en stor kummefryser, vi har, og med den forholdsvis begrænsede del af den, vi bruger, er der ikke meget, der forputter sig. Men det er nu alligevel godt at få lageret tjekket grundigt nu og da.

Se i dag fandt jeg fx udblødte kikærter, som gav mig lyst til at berige den kommende uges mad med en portion hummus (den er lavet nu). Der dukkede gulerodskage op, som fremkaldte minder om det hyggeligt blogtræf, den stammer fra (kagen er lagt til optøning og kommende nydning nu). Den sidste rest af eftersommerens gode brombærhøst er flyttet ind  i køleskabet – klar til at komme i en lækker smoothie til mandens og min tosomme søndagsmorgenmad. Jeg har fundet en rest gryderet, som om lidt bliver min middagsmad midt i ensomheden. Nå jo, og så blev teenageren også ‘tvunget’ til at dele en lillebitte rest is med sin mor, inden hun tog på venindebesøg .

Nu har jeg både reduceret kummefryserens strømforbrug ved at fjerne isen og sørget for, at en mængde mad ikke går til spilde, fordi den ligger og bliver for gammel. Efter den udflugt i fryseren kan jeg da vist godt tillade mig at pudse husmorglorien .

Rødkål hører til ret højt oppe på min hitliste over vintergrøntsagerne. Især når den får lov at være rå og en del af en salat.

Men i går, mens jeg stod og gjorde grøntsager klar til aftenens wokret, fik jeg lyst til at prøve noget nyt: Snittet rødkål i wokken. Og det bliver bestemt [...]]]>

Rødkål hører til ret højt oppe på min hitliste over vintergrøntsagerne. Især når den får lov at være rå og en del af en salat.

Men i går, mens jeg stod og gjorde grøntsager klar til aftenens wokret, fik jeg lyst til at prøve noget nyt: Snittet rødkål i wokken. Og det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg bruger det (af og til bruger jeg også hvidkål). Rødkålen gav en god fylde i kombination med de øvrige grøntsager, og den spillede helt fint sammen med ingefæren og hvidløget, som var dagens ‘smagsstoffer’.

Ikke en epokegørende opdagelse, men fint at få øje på, at rødkål også fungerer her – selv om den ikke var rå mere . Måske har du også lyst at prøve.

Kender du det? Man har lige hængt vasketøjet ud, og så begynder det at regne. Ned med det hele og op igen indenfor. Spild af tid.

Men det er vist ret sigende for min dag i dag, at det skete. Det er en af de dér dage, der bestemt ikke kommer til at køre [...]]]>

Kender du det? Man har lige hængt vasketøjet ud, og så begynder det at regne. Ned med det hele og op igen indenfor. Spild af tid.

Men det er vist ret sigende for min dag i dag, at det skete. Det er en af de dér dage, der bestemt ikke kommer til at køre på skinner. Aktivitets- og ambitionsniveauet skal vist sættes i laveste gear i dag. Men en god travetur i skoven sammen med manden i mit liv tror jeg nu godt, jeg kan klare uden at lave ulykker. Når altså den der regn har forføjet sig!

God søndag til dig .