Arkiv for kategorien ‘Bøger’

Mener B.T., at tv er det vigtigste i læsernes liv?

torsdag, 25. februar 2010

Jeg har ikke fidus til B.T. Har aldrig haft det. Vil aldrig få det.

Men da jeg stod i Irmas kø her til aften og fik øje på dagens hovedhistorie på forsiden af Tante Berlingers formiddagsavis, måtte jeg alligevel ryste på hovedet.

Tak fordi du slog far ihjel, stod der med store typer.

I sig selv en helt klassisk B.T.-forside-rubrik. Fangende og med dramatik. Men … rubrikken refererede til en sag fra 1992. Nemlig Joan Sørensens, som jeg omtalte forleden. Tv-udsendelsen om Joans drab på sin mand – i 1992 – er lige løbet over skærmen på DR1. Nøgtern og sobert fortalt.

Men … helt ærligt … B.T. må mene, der ikke er sket meget af betydning i verden (eller bare lille Dannevang), hvis man ud af døgnets nyhedsstrøm vælger at gøre en tv-udsendelse om en 17 år gammel forbrydelse til dagens hovedhistorie (uden i øvrigt på forsiden at nævne, at det er en tv-udsendelse, man refererer til).

Eller mener B.T. virkelig, at tv er det vigtigste i læsernes liv? Og at historier med tv-relation derfor er de vigtigste?

Jeg fristes til at tro det … mens jeg fortsat ryster på hovedet.

Mord på programmet

mandag, 22. februar 2010

Joan Sørensen og Bente Hoffmann: Fanget af frygt Det var en helt almindelig aften for få uger siden. Telefonen ringede.

Det er Joan Sørensen, blev der sagt, da jeg svarede, og da kvinden skulle til at forklare sig nærmere, stoppede jeg hende straks. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvem personen i den anden ende af forbindelsen er. Selv om der er gået næsten 10 år.

For 10 år siden interviewede jeg Joan i timevis. Mange gange. Og bagefter skrev jeg bogen om begivenheden, der i 1992 ændrede hendes liv.

Kun ved at dræbe sin mand, kunne Joan blive fri… stod der på bogens omslag. Og det var netop, hvad hun gjorde. Dræbte sin voldelige mand, da han efter 17 års ydmygende ægteskab truede med at dræbe deres fælles datter.

Efter ni måneders fængsel slap Joan for yderligere straf. Et nævningeting fandt hendes handlemåde velbegrundet og forståelig og tog straffelovens paragraf 85, stk. 2, der meget sjældent bruges og handler om særligt formildende omstændigheder ved en forbrydelse, i brug.

Men det er jo en gammel historie. Hvorfor var Joan pludselig i røret så mange år senere? Jo, hun ville såmænd fortælle mig, at hendes (og hendes datters) historie nu er blevet en af DR’s Sager der nager. En mor slår ihjel hedder udsendelsen, og den sendes på DR1 på torsdag den 25. februar klokken 20.

Og jo, jeg skal da bestemt kigge med. Fordi Joan er en rigtig god fortæller. Fordi historien er grum. Og fordi den hører til blandt de særegne i dansk retshistorie. Og så er jeg nysgerrig efter at se, hvordan DR fortæller historien.

Stikket trukket ud af nutiden

mandag, 8. februar 2010

Jeg er ved at læse Strømmen, Agnes Henningsens roman fra 1899, den første efter debuten samme år. På min mobiltelefon hører jeg Karen Blixen. Skæbne-Anekdoter fra 1958, den sidste samling, der udkom i baronessens levetid. Stilfuldt indlæst af Chili Turell og downloaded ganske gratis på DR engang i efteråret.

Forleden aften så vi Barfly, dvd venligst udlånt af det lokale bibliotek. Det var i 1987, Mickey Rourke spillede forfatteren Charles Bukowskis fordrukne alter ego – og nej, gensynet holdt ikke, hvis du spørger mig. Men jeg havde lyst til at se filmen igen.

Lige nu fylder Simon and Garfunkel min stue med The Concert in Central Park – optaget i september 1981 og udgivet i starten af 1982. Lp’en har været i mit eje næsten lige så længe – men det er nu en cd, jeg lytter til nu ;-) .

Nogen gange synes jeg, det er helt uovertruffent at trække stikket ud af nutiden og glemme alt om aktualitet, når jeg forbruger kultur. Bare at stå nysgerrigt på hovedet i det, der var, og grave det frem, jeg har lyst til. Der er en dejlig langsomhed i at hoppe ud af den heftige, kontinuerlige kulturstrøm og for en stund opgive at følge med. Bagefter får jeg stor lyst til at være up to date igen ;-) .

Hvordan har du det? Får du også nu og da lyst til at læse gamle bøger, se bedagede film og høre støvet musik?

Overlevelsesbøger på nettet

søndag, 24. januar 2010

surviveart

Normalt er jeg ikke sådan en, der farer hen og flår kunstbøger ned af hylden, når jeg er på kunstmuseum og slår et slag rundt om museumsbutikken. Der bor dog en pæn samling kunstbøger hjemme hos mig, men det er nu mest, fordi jeg engang arbejdede på et kunstbogsforlag og havde adgang til frieksemplarer ;-) .

Men da manden i mit liv og jeg var på ARKEN i sidste uge for at se Høst, førte besøget i butikken til forelskelse. How to Survive Moderne Art hed den udkårne, som jeg gerne ville have hjemført. Og tænk, så var den udsolgt! :-(

Møgirriterende, når jeg nu gerne ville eje en bog, der lovede, at this book answers the needs for a clear and understandable guide to art in the modern world. It covers all you need to know from Impressionism to Internet art, in entertaining text and stunning illustrations.

Men … når trangen bliver for stærk, så kan nettet heldigvis lindre. Henne hos Amazon havde de min kunstbog. Og inklusive forsendelse kostede den ikke mere, end hvad jeg skulle have givet for den på museet i Ishøj.

Haps! Den snuppede jeg da. Og i dag overbragte postbuddet den til mig. Sammen med den nyeste Marian Keyes-roman, The Brightest Star in the Sky, som jeg altså liiige kom til også at lægge i indkøbskurven. Fordi jeg har et ret svagt punkt for Keyes’ voldsomt grinagtige chick lit-humor.

Det er da skønt, at man kan hente den slags overlevelsesbøger på nettet ;-) . Køber du bøger på nettet?

Helt voksen?

lørdag, 21. november 2009

Er man sådan for alvor blevet helt og aldeles voksen, når man hellere vil læse videre i sin roman end at se Grease i tv?

Skønt jeg har gode og fedtede minder om den 31-årige film, og skønt den drønede ud af vores tv lige før, mens mandens datter og hendes veninde så på, så var jeg ikke til at vriste fri af sofaen i den tilstødende stue, hvor jeg blev holdt i et jerngreb af Ida Jessen. Okay, af hendes roman Det første jeg tænker på.

Der kom kun et par tåvrik fra mig og en enkelt (falsk) tone i ny og næ, når nostalgitonerne pressede sig for voldsomt på. Derudover var der ikke plads til andet end skrevne ord i min verden. Masser af dem …

Sidste chance for gratis bøger

torsdag, 29. oktober 2009

boeger_frise

Der er en lille stak bøger tilbage i den bog-giveaway, jeg satte i gang i sommer. Og nu er det sidste chance for at blive ejer af en af dem. De bøger, der ikke er lagt billet ind på inden næste lørdag (d. 7. nov.), kører jeg på genbrugsstationen.

Så slå til nu, hvis der er noget, du kan bruge. Alle bøgerne er gratis, du skal kun betale portoen for at få dem tilsendt.

[Det er i øvrigt ret interessant, jeg har ikke givet én eneste bog væk til mine faste bloglæsere. Alle bogmodtagerne har været totalt ukendte for mig. Men ... min blog må de jo have fundet. Gad vide, hvad man kan udlede af det? :-) ]

Hvad kvinder vil ha’ II

mandag, 5. oktober 2009

Han sad lidt med hånden på telefonen, så ringede han til Kay. (…)
   “Ja?” sagde hun.
   “Hvor længe har du tænkt dig at blive væk? Kom nu hjem, Kay. Her ser herrens ud.”
   “Er det din måde at sige undskyld på?”
   “Ja,” sagde Clive og lo. “Du ved, hvordan jeg er. Jeg er videnskabsmand. Kom nu, skat.”
   “Clive,” sagde Kay. “Man slår ikke dem, man elsker. Og man ringer slet ikke tre dage efter og forklejner det, som du gør lige nu.” Så lagde hun på.
   Han ringede op igen med det samme, men ingen tog telefonen.

Det er vist de færreste kvinder, der skynder sig hjem igen, når de har fået et slag, så vielsesringen får kinden til at springe op. Selv hvis deres hjem ser herrens ud. Eller ta’r jeg fejl?

Lige nu er det Dinosaurens fjer af Sissel-Jo Gazan, jeg læser. Wow! En helt fantastisk bog, siger jeg bare!

De gratis lydglæder

mandag, 28. september 2009

Det har taget mig rigtig lang tid at ‘finde ud af’ at lytte til lydbøger. Sikkert mest fordi, jeg aldrig har været særlig god til at modtage lyd direkte i øregangen (og det er dér, lydbøger mest logisk hører til i mit liv). Jeg har aldrig ejet et par hovedtelefoner. Jeg har aldrig ejet en walkman. Eller en diskman. Eller en mp3-afspiller. Tja, siger det ikke nok om, hvordan mit lydforhold er? ;-)

På et tidspunkt opdagede jeg, at DR nu og da lægger lydbøger ud til gratis download. Og det måtte jeg altså lige prøve, trods alt. Min mobiltelefon fik et større hukommelseskort, så filerne kunne være der, og jeg kunne bruge den som afspiller. Og så var jeg klar – dengang til at høre Liza Marklund. Det tog mig kæmpelænge at høre krimien, men rent ‘teknisk’ gik det fint. Faktisk blev jeg ret begejstret for selv at kunne vælge lydtapetet, fx når jeg sad i en larmende S-togskupé.

Først på sommeren hentede jeg endnu en roman som lydbog på DR, og den blev hurtigt hørt. Lige nu – og frem til 4. oktober – ligger der endnu tre gratis lydbøger på Kulturguiden hos DR. Jeg har hentet Blixens Skæbne-Anekdoter og Shakespeares hemmelighed af Jennifer Lee Carrell. Den sidste har manden i mit liv i øvrigt læst – og hans anmeldelse var ikke videre positiv: Hun er en Dan Brown-wannabe med en tynd historie, var nogenlunde hans ord (og han er ikke Dan Brown-fan). Men jeg tænker, at den kan være okay rejselitteratur, når teenageren og jeg drager ‘over dammen’ i næste uge.

Jeg tror aldrig, jeg kaster de gammeldags papir-bøger fra mig – dertil er min kærlighed til dem for stor – eller bliver e-bogslæser. Men måske bliver jeg en dag en flittigere bruger af lydbøger, for de kan altså noget, bl.a. hvis man har brug for fred og uforstyrrethed. Måske skulle jeg begynde at gå på opdagelse på bibliotekernes Netlydbog.dk

Hører du lydbøger? Og henter du dem dér, hvor brugen er gratis?

Hvad kvinder vil ha’

tirsdag, 15. september 2009

»Du har ikke villet have mig længe. Du begærer mig ikke. Du lægger aldrig an på mig, du tænder ikke stearinlys mere og sætter en plade på og trækker trusserne af mig. Det er det, en kvinde gerne vil have, ikke en mand der siger »Skal vi bolle?«, mens han ser på uret og tænker, at det lige kan nås, for der er 25 minutter, til kyllingen skal ud af ovnen.«

Ja, det er vist, hvad kvinder gerne vil ha’ ;-) . Er det ikke?

I øvrigt har jeg altså lige læst Thorstein Thomsens At elske Charlotte. Det er dér, citatet stammer fra.

Kvinder og ekstraopgaver

fredag, 14. august 2009

I løbet af et par S-togture til hovedstaden læste jeg for nylig Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster? Og, indrømmet, at hælde Majse Njors gamle Eurowoman-klummer sådan i sig i en lind strøm, er som at forgribe sig på en pose tomme Matadormix-kalorier. Man er forædt bagefter, men har fået minimal næring.

Dog er der ét sted i bogen, som mine tanker bliver ved med at huske på. Ikke fordi teksten er specielt epokegørende, men fordi Majse Njor i mine øjne rammer plet her.

 … måske er det på tide at indse, at vi [= kvinder] aldrig får lige så meget fritid som mændene, fordi vi hele tiden skaber nye arbejdsopgaver for os selv. Kender du måske en mand, som ville skrive fødselsdagskort til din mormor, binde sløjfer om hyacinterne og synes, at det var bidende nødvendigt at huske at købe servietter med så fede engle, at de ligner publikum i et Ricky Lake-show, fordi der kommer gæster? Mænd interesserer sig ikke for servietter, Ferrero Rocher og borddækning á la Bo Bedre Country, og sådan er det. Hvis man synes, den slags er spændende, så synes jeg, at man skal se det som en lystbetonet hobby og ikke som en ekstra opgave. Hvis du føler det som en ekstra opgave, så lad være, for der er ingen, der har bedt dig om det. (s. 27)

For jo, vi kvinder (måske ikke alle, men mange af os) er fabelagtigt gode til at tage ekstraopgaver på os. Til at tulle rundt og skabe hygge i stedet for at smække benene op og slappe af. Til at være familiens samlede hukommelse, der husker alle fødselsdage og sender hilsner. Eller minder om, at nu må vi da vist også snart invitere hr. og fru Venner til middag.

Jeg har bestemt selv en rem af huden. Det kan jeg lige så godt indrømme, før andre gør det for mig ;-) . Men … jeg er også med årene blevet meget bedre til at være ligeglad og uperfekt. Og til kun at gå op i pynt og mærkedage, hvis jeg har lyst.

Og … så har jeg accepteret, at da jeg er den, der ikke vil leve uden grønne planter og levende lys omkring mig, må jeg også selv administrere den trang. Som en slags hobby :-) .

Hvad med dig? Gi’r du dig selv unødige ekstraopgaver?