Bund i fattigfolk

I går holdt regnen mig inden døre hele dagen. I dag gjorde selskabet det. Men da al maden (okay, næsten al maden) var spist og mange, mange ord talt, da mosteren var fragtet til stationen, og den ene teenager var taget i biografen, og den anden havde druknet sig i lektier, kiggede manden i mit liv og jeg på hinanden og udbrød: Vi skal ud!

For hold da op, hvor er en god gåtur til fjorden lige, hvad man trænger til efter sådan en smovsedag. Faktisk synes vi selv, at vi har været ret forudsigende ikke at planlægge aftensmad til i dag. For den er ikke tiltrængt. Slet ikke. Der er nemlig også bund i fattigfolk – som min mormor altid sagde .