Det her er næsten ligesom dengang, jeg mødte manden i mit liv. Først da jeg havde netdatet mig sønder og sammen og havde afskrevet mediet som håbløst og fyldt med useriøse mænd, mødte jeg ham. Manden.
Nå, men hvad er det så, der er næsten ligesom netdating? spørger du måske nu. Det er såmænd hussalg.
Vi nåede lige at beslutte, ham jeg for mange år siden downloadede fra et datingsite og jeg, at vi ville opgive at sælge vores hus i denne omgang og lade være med at forlænge kontrakten med ejendomsmægleren. Selv om vi rigtig gerne ville tættere på København. Snart. Men det der boligmarked har godt nok vist sig fra en lige så død side, som den medierne taler om. Men så var der alligevel pludselig bingo! For det eneste af de par, der har kigget på huset, og som rent faktisk allerede selv har solgt deres egen bolig, vil gerne købe.
Så (og her bør afspilles en trommevirvel!
) i går klokken 16.15 underskrev vi en slutseddel, manden og jeg. Og den 15. januar skal vi være ude. Som i helt og aldeles væk i selskab med et fyldt flyttelæs.
At vi ikke aner, hvor vi skal flytte hen, er svært at betragte som en biting. Men vi satser skam på, at vi kan stable en fornuftig løsning på benene (selvfølgelig kan vi det!). Og at vi slipper fra Frederikssund kun lige præcis med det økonomiske skind på næsen, tilskriver vi boligmarkedet, som har ondt både her og der. Hvis vi ikke havde solgt nu, havde vi såmænd nok været nødt til at blive boende i årevis (fordi huspriserne fortsat falder). Hvis vi ikke ligefrem ville betale penge for at sælge. Og der ligger vores lyster altså ikke.
Der er flere, som i det seneste døgn har sagt og skrevet til mig, at de er spændt på, hvor vi flytter hen. Jeg kan kun sige, at jeg har det helt på samme måde
.




stort tillykke med hussalget, dejligt for jer at kunne komme til københavn og det skal nok lykkedes at findet et sted at bo…;D
Mange tak, Rejen – og ja, det håber jeg da bestemt. Altså at vi finder en bolig
.
Tillykke med det…
Der er ret billige huse i Karup – og transporttiden til Ødestaden er kortere end den er fra Frederikssund
He he … det tror jeg ikke engang, vi vil overveje, Henrik
.
I øvrigt har din svoger skiftet arbejdsplads, og til december får han helt nyt job, så kører han til Bagsværd.
Tillykke!!! Det må søreme være en god følelse. Ja, jeg ser frem til, at I rykker lidt tættere på :0)
En god følelse, jo, Sussie, men også lidt sær. Og ja, det bliver hyggeligt at komme tættere på dig (og andre)
.
Tillykke med hussalget, dejligt for jer at det alligevel faldt i hak..
Ja, det var godt nok lige før, vi ikke havde turde håbe. Men tak, Inge
.
Tillykke med udfrielsen fra det økonomiske stavnsbånd
og husk at nu er det jer, der er chefer på herrens mark øøøøh købers marked !!
Nemli’, Per! Det er bare en lille smule svært, når man har travlt
.
Nej hvor heldigt at der lige var nogen som kunne bruge jeres hus!
Tillykke med det!
Det er nemlig ret heldigt, Kong Mor. For målgruppen er faktisk lidt snæver, det er i hvert fald primært et oplagt hus til børnefamilier med behov for en del plads.
hehehe
Selvfølgelig lykkedes det.
Stort tillykke!
Mange tak, Kim!
Hvis jeg husker rigtigt, så lander I vist midt i statistikken for gennemsnittet! Dejligt at det lykkedes for jer. Tillykke
Faktisk lige under, Pia, den gennemsnitlige liggetid i Frederikssund er otte måneder. Og mange tak
.
Årh – og det ser jeg først nu! Sorry – men stort tillykke med, at det lykkedes. Jeg må indrømme, at jeg nok ikke helt troede på det i disse elendige boligsalgstider.
På den anden side er markedet jo trods alt heller ikke er gået totalt i stå, så nogen skal det lykkes for.
Godt, at ‘nogen’ også kunne blive jer
Ingen grund til at undskylde, Ellen – jeg er jo ikke selv for god til at følge med rundt omkring for tiden
. Og mange tak – vi er også glade for, at vi er de der ‘nogen’. Især hvis det lykkes os at finde en ny bolig inden 15. januar!
Til lykke med det! At købe et hus må jo være ulige meget lettere i denne økonomi, hvis det altså er det, I vil.
Tak, Henny. Men nej, af forskellige årsager køber vi ikke bolig lige nu, vi lejer i stedet. Og så falder boligpriserne såmænd nok lidt mere i mens
.
Hvor dejligt for jer
Der er jo masser at vælge imellem lige nu, så I skal nok nå det. Nu skal I bare finde ud af hvor I vil hen! Rigtig god fornøjelse med boligjagten.
Ja, det er dejligt, Ditte
. Og jo, vi er vist ved at have fundet vores nye bolig – det sidste skal bare lige falde på plads …
Stort til lykke med salget. Tænk, at det lykkedes
Ja, Kisser, tænkt at det lykkedes – det er skønt. Og tak
.
Fantastisk! Jeg synes I har været drønhamrende heldige, at I både har fået solgt og ovenikøbet til en acceptabel pris. Stort til lykke….
Jeg er ikke sikker på, der er held med i spillet her, Jens … derimod har vi skåret husprisen så langt ned, at vi ikke selv havde forestillet os, at vi ville acceptere den pris. Men tak alligevel
.