En del af min stressbehandling har handlet om at lytte. Lytte til min krop og respektere, når dens røde lamper blinker. Lytte til min intuition, som jeg altid har været gode venner med, men som har været kørt lidt rigeligt ud på et sidespor de senere år. Og lytte til … hvad der føles rigtigt.
I dag har jeg også lyttet. Lyttet til den lille blogtræthed, der sad og pustede mig i håret og hviskede mig i øret, mens jeg ryddede vildtvoksende skovjordbærplanter til ryggen værkede og armene sitrede. For jeg føler mig småtom for blogord – og der er ikke noget så uinspirerende som at skrive bare for at skrive (for slet ikke at tale om, hvor kedeligt det er at læse det!). Derimod har jeg masser af tanker, jeg skal have tænkt.
Så jeg ta’r konsekvensen og sætter blogtempoet helt i bund. Er inspirationen til indlæg der, så skriver jeg. Men er den pist, så er jeg også pist fra blogland. Mens jeg lytter … til tankernes brusen.
Derfor bliver her nok lidt stille – indtil jeg slet ikke kan lade være med at dukke dagligt op igen 
.
For mig giver det helt mening. Jeg lytter også, så godt jeg kan. Og i kølvandet på stress er det vigtigt. Så giv dig til til tanker. Jeg er her i hvert fald også, når du dukker op igen.
Pas på dig.
Tanker herfra.
Det giver også inderlig mening for mig. Glæder mig over, at du i den grad mærker dig selv – og glæder mig til, at høre fra dig igen, når tid er.
Knus fra engen
Jeg forstår dig så udmærket. Du er nødt til at komme i fred med dig selv og dit jeg helt inde, og at føle sig mere eller mindre tvunget til at levere noget, munder sjældent ud i et godt resultat.
Men derfor må jeg gerne sige, at jeg glæder mig til igen at læse dine dejlige, velskrevede og inspirerende indlæg, ikke?
Kære Bente
Kloge ord.
Du ved, hvad der skal til, for at du kan have det godt med dig selv.
Det er så vidunderligt, når vi lærer at lytte til vores krop og især den psykiske og åndelige del.
Vi formår intet som udbrændte, kun lappeløsninger, som ingen kan være tilfreds med, slet ikke en´ selv.
Det lyder godt, at du har ladet dig selv gennemblæse, medens du ryddede op i dine jordbærplanter.
Når jeg pusler med havearbejde, sker det ofte, at jeg bruger længere tid end planlagt, fordi jeg føler mig godt tilpas og får mange ting bearbejdet samtidigt.
Jeg synes, at du vælger rigtigt, med dit indlæg ” At lytte til tankernes brusen ”
Blog træthed blog mæthed er helt naturligt, vil jeg tro. Den mur rammer vi alle af forskellige grunde.
Der skal være ord for at der kan være indlæg. Når hoved og krop siger nej, der er helt tomt, så er det tid til ferie.
Når du, med krop og sjæl, er parart er vi det også.
Indtil da, take care og nyd den danske sommer.
Knus
Rigtig god pause, Bente! Det, du skriver, giver god mening for mig – men jeg glæder mig til, at du er tilbage igen.
Det at skrive en blog må aldrig blive en pligt. Man skriver, når man har noget på hjerte, som man vil delagtiggøre andre i, ellers ikke. Men jeg læser med, når du kommer tilbage!
Hvor er I søde alle sammen! Tusind tak, kære blogvenner
. Det varmer virkelig mit hjerte at læse jeres kommentarer!
Og I har da ret, det skal ikke være en pligt at blogge – det er jeg jo gerne den første til at fortælle andre
. Jeg kommer igen, når jeg har ord i overskud … RSS’en skal nok afsløre mig!
Det lyder som en meget fornuftig beslutning. Man skal altsaa ikke stresse over at blogge.
Vil du lære dig selv at kende, så læg mærke til, hvad du helst tænker på.
Jean Paul
Det var et meget smukt indlæg. Tankernes brusen er vigtigere end det meste og for rigtigt at hører dem er det nok rigtigt at man må koncenterer sig om at lytte inden man kaster sig ud i at give fra sig. Jeg håber du får en rigtig god bloghvile tid og glæder mig til du er tilbage igen.
Tusind tak for jeres ord, Tina, anjoe og Marina! Som dagene går, er jeg ikke i tvivl om, at jeg valgte rigtigt, da jeg annoncerede pausen – jeg er tom for blogord lige nu.
På gensyn … når og hvis ordene kommer igen.
Nogle gange har jeg vovet mig ud i at lufte min tomhed eller manglende inspiration på min blog … hvorefter det er væltet ud med ord.
Men man ved aldrig – nogle gange har man brug for pausen – presse sig selv med en blog er i hvert fald ikke meningen.
Og som jeg har skrevet til anden pausende blogger: RSS-feedet bliver ikke presset af at holde øje – og jeg vil se frem til Bentes blog står med fed skrift igen.
Mange tak, Fru Green, jeg er sikker på, at jeg kommer igen! Men denne gang virkede annonceringen af en pause ikke som inspiration – der står p.t. ingen indlæg i kø
.