Haves: umodne brombær
Ønskes: mange flere dage som i dag, fulde af sol og varme!
Indlæg tagget med ‘Mad’
Mere sol, tak
torsdag, 19. august 2010Purpurfarvet salvie
onsdag, 11. august 2010
Den står derude i min have og ser så smuk grøn og violet ud. Den purpurfarvede salvie med de bløde, næsten dunede blade.
Men … jeg har et problem. Jeg kan nemlig ikke finde ud af at bruge den i maden. Manden i mit liv lynsteger nu og da nogle salvieblade som tilbehør (de smager himmelsk!), og jeg har brugt nogle blade i mine krydderurteflutes og en enkelt gang i en pastasalat. Men det er også nogenlunde det.
I Den Økologiske Have, hvor jeg købte planten sidst år, stod der bl.a. på skiltet, at afkog af planten gavner fordøjelsen, er antiseptisk og anvendes mod øm hals og forkølelse. Og lige før læste jeg følgende her:
Og så fremmer den hukommelsen og reparerer en ru hals. Desværre er den også en smule giftig, så den skal anvendes behersket og med omtanke og ikke spises i kilovis med henblik på at kunne huske bedre.
Øv! Der røg den mulighed for at få en forbedret hukommelse 
.
Nej, spøg til side. Men det er ikke salviens evner som lægeurt, jeg er på jagt efter. Jeg vil bare gerne vide, hvor den friske salvie er oplagt som smagsgiver i en overvejende kødfri kost. Har du nogen gode råd eller idéer?
Overflødig information
onsdag, 4. august 2010
Hvornår har du sidst købt en bakke tomater, der kun var 85 % tomat ? Eller 65 % måske? Ja, jeg spø’r bare 
.
Nogle produktinformationer er bare helt overflødige (og … hvorfor skal tomat pludselig være med stort begyndelsesbogstav?)!
Statistik – og billige madvarer
onsdag, 21. juli 2010
Tja, jeg synes jo, der er mange andre interessante indlæg her på min blog end dem, der handler om mad. Men når jeg kigger dybt i min statistik, viser det sig igen og igen, at det er madindlæggene, der hitter (også længere nede på listen end top 5).
I øvrigt er jeg slet ikke i tvivl om, hvorfor de nedsunkne forfødder er så søgte for tiden – sommersko er en udfordring for fødderne (også mine, som p.t. ofte lever uden indlæg). Og de sammenbragte familier bliver altid synlige i toppen af min statistik, når der er ferie eller højtider i farvandet (ikke overraskende).
Populariteten af min opskrift på nemme fiskefrikadeller var en god inspiration til selv at lave fiskefrikadeller til aften i dag. Men det blev en ny variant. Da farsen var rørt sammen i foodprocessoren, skar jeg fire skiver røget laks i 2 x 2 cm tern og rørte dem i farsen med en ske.
Og hvorfor nu dette frås? Jo, jeg havde såmænd hjembragt en pakke med 250 gram røget laks fra Irma i går. Nedsat til halv pris. Og udløbsdatoen er såmænd først om en uge. Så der kunne snildt fråses lidt i fiskefrikadellerne (og det smagte dejligt ). Resten af laksen kommer i en madtærte i morgen.
Lige her i ferietiden er det højsæson for at gøre den slags gode køb, når de indkøbsansvarlige har forregnet sig på omsætningen. I øvrigt er det også højsæson for at finde madvarer, som har overskredet holdbarhedsdatoen. Og jo, hvis jeg har god tid, når jeg køber ind, så kigger jeg mig grundigt omkring og inkasserer belønningen. I Føtex giver de et gavekort på 25 kroner pr. gammel vare. I Irma får man en pose god specialkaffe (Netto giver også kaffe, men den er så elendig, at jeg end ikke gider at gøre opmærksom på de gamle varer!).
Har du sprængt sommerferiebudgettet (eller er dit husmorøkonomiske gen bare lige så velvoksent som mit), ja, så er særtilbuds- og udløbsjagten på madvarer måske en aktivitet, du har lyst til at dyrke. Idéen er i hvert fald hermed givet videre.
Hov! Nu kom det jo til at handle om mad igen .
Det kan simpelthen ikke være sundt
mandag, 19. juli 2010
Det kan simpelthen ikke være sundt. Ja, altså det der med at stå tidligt op! I dag er jeg i hvert fald blevet hyper af det .
Seneste udslag af den tilstand er, at teenageren og jeg om ganske få øjeblikke kan sætte tænderne i hjemmegjort pizza. Jeg kan godt nok ikke huske, hvornår jeg sidst har lavet det til frokost! Faktisk spiser jeg sjældent andet end en flad rugbrødsmad.
Men der var lige en rest kogte kartofler, nogle modne tomater, en peberfrugt, et par håndfulde sorte oliven og et stykke emmentaler (nå jo, og så en stump kyllingekød – nu når der ingen vegetar er hjemme ). Så vejen til pizza lå lige for.
Nu håber jeg, at hypertilstanden driver over i eftermiddag. Ellers må jeg vist snuppe en middagslur 
.
Det der rå fisk
lørdag, 17. juli 2010
Igen og igen, både ude i den virkelige virkelighed og i blogland, støder jeg på mennesker, som siger, at de ikke spiser sushi, fordi de ikke kan li’ rå fisk.
Fair nok. Men … sushi behøver jo slet ikke at indeholde rå fisk. Og det er da synd at snyde sig selv for lækker og sund mad, bare fordi fisken er ‘et problem’.
I dag var der hele tre slags i min sushiproduktion, som ikke indeholdt skyggen af rå fisk (og så var der også et fad fuld med lækre tunlunser oven på risen ).
Jeg lavede (fra venstre mod højre) nigiri med tamago, som er en sød japansk omelet. Omeletten er sat fast på risen med et smalt bælte noritang, og der er smurt en lille smule wasabi på risen. Makirullerne indeholder, ud over ris, avocado, agurk og radise. Og så er der nigiri med avocadobåde. Her er der også lidt wasabi på risen og noritangen brugt som bælte.
Det her er bare tre bud på fiskeløs sushi. De er lækre, og man kan sagtens blive mæt af dem. Du skulle ta’ at prøve .
Fornøjede jordbæravlere
tirsdag, 6. juli 2010
3,6 kilo jordbær blev der høstet i dag. På cirka fem kvadratmeter jordbærbed. Og i går høstede manden i mit liv lidt over to kilo. Jo, vi er såmænd nogle ret fornøjede jordbæravlere .
Pas på dine rabarberplanter
torsdag, 1. juli 2010
Siden jeg udgav indlægget med opskriften på rabarberkage den 15. maj i år, er det blevet bloggens allermest besøgte indlæg. 1.449 besøgende (næsten 90 % unikke) har der være til netop dette indlæg siden da. Rabarber må være populære .
Men det fik mig også til at tænke på, at jeg gerne ville give et plejeråd videre. For der er vist mange, som sysler med rabarberdyrkeri (måske pga. den nye køkkenhavebølge).
For mange, mange år siden havde jeg tre-fire rabarberplanter i min køkkenhave, både almindelige og vinrabarber. Jeg var hønseholder dengang, så køkkenhaven var generelt velgødet med alt godt fra hønsegården. Men … alligevel trivedes rabarberne ikke – skønt jeg havde læst, at de nærmest skulle gro som ukrudt.
Heldigvis kom jeg til at tale med min genbo om mine rabarber-genvordigheder. Og da hun hørte, at jeg lystigt høstede igennem hele sommeren, stillede hun straks diagnosen. Efter sankthans må du kun høste en lille smule på hver plante, fortalte hun og forklarede, at planterne skal bruge energien på at ruste sig til næste års udbytte.
Jeg gjorde, som genboen sagde – og har gjort det lige siden, vel sådan cirka 20 år. Og jeg har aldrig døjet med svagelige rabarberplanter siden. I meget tørre perioder, kan jeg tilføje, hjælper jeg også mine rabarber lidt på vej med en spand vand fra regnvandstønden nu og da. Og så bliver de selvfølgelig gødet med kompost, for det holder rabarber ret meget af .
Selv når man passer på sine rabarber, kan man heldigvis godt snuppe et par hundrede gram af stilkene nu og da, så der er nok til en kage. Og det er nu ikke helt skidt .
Smagen af sommer
lørdag, 26. juni 2010
Årets allerførste jordbærhøst (for fuglene snuppede de her i vores fravær sidste weekend … øv). Der var ikke mange. Men nojjj, hvor smagte de dejligt. Af sommer, sol og sødme. Der er meget lidt, der slår friskplukkede hjemmedyrkede jordbær .
Censur i blogsfæren
tirsdag, 22. juni 2010Med hensyn til mine personlige tanker om dit indlæg, hvis de ikke passer ind, så slet dem bare. Sådan stod der i en af kommentarerne til et af mine blogindlæg i sidste uge.
På en del områder var jeg ikke enig med kommentatorens holdninger. Men … jeg kunne da ikke drømme om at slette en kommentar af den årsag! I det hele taget sletter jeg ikke kommentarer på min blog (jo, i et eneste tilfælde: Når firmaer lægger kommentarer, som er slet skjult reklame, ryger de i spamkassen i stedet for at blive godkendt).
Jeg blogger for at komme i dialog med mine medbloggere (og andre ikkebloggende mennesker). Og for mig handler dialog i lige så høj grad om at være uenig som enig. Faktisk synes jeg nogen gange, at det kan blive lidt kedeligt og tandløst, når en kommentartråd flyder over med lutter enighed. For det er da i uenigheden og de divergerende holdninger, at man får udvidet sin horisont og måske endda får øje på tankegange, man slet ikke havde skænket en tanke selv.
Når man ytrer sig i al offentlighed, som man jo gør via en blog, og lægger sine meninger, holdninger og nogen gange endda dele af sit liv til skue, må man også være forberedt på, at andre mennesker kan se helt anderledes på tingene – og kan give deres mening om det til kende. Især når vi taler om blogs, er det jo en del af konceptet. Lukker man fx for kommentarfunktionen på sin blog, lukker man også for dialogen. Og så kan man lige så godt lade være med fortsat at kalde det en blog, for bloggen er bl.a. defineret som et dialogmedie. Et medie, hvor debatter og diskussioner kan blomstre demokratisk og uden om de etablerede medier.
Jeg blev overrasket over kommentaren, jeg fik i sidste uge, fordi det ligger mig meget fjernt at udøve censur. Faktisk mener jeg, at censur slet ikke hører til i blogsfæren. Men jeg må også tilføje, at jeg efterhånden nogen gange har hørt og læst om bloggere, der censurerer de kommentarer væk, som de ikke bryder sig om eller er uenige i.
Forleden dag ramte censuren mig selv. Via madblogs.dk‘s blogliste besøgte jeg en blog, jeg ellers aldrig kommer på. Jeg var blevet nysgerrig over et blogindlægs titel, som refererede til en madopskrift. Da jeg havde læst indlægget, tænkte jeg, at det da var en uhyggelig mængde mayonnaise, der var brugt i opskriften, og at jeg ville være bekymret for, at smagen af lækre nye asparges ville drukne helt i retten. Det skrev jeg i kommentarfeltet. Og det blev selvfølgelig en kritisk kommentar, fordi jeg stillede spørgsmålstegn ved den madopskrift, bloggeren havde afprøvet. Min kommentar er aldrig blevet godkendt. Til gengæld kan jeg kun se positive kommentarer i kommentarfeltet.
Egentlig et ret interessant fænomen, hvis du spørger mig. Men også et ret ubehageligt fænomen for et demokratisk medie som en blog. Hvis man ikke kan tåle, at andre mennesker mener noget andet end en selv, synes jeg, man skal lade være med at blogge. Bloggeri er meget subjektivt, men at en blogejer mener én ting, er ikke ensbetydende med, at det er den endegyldige sandhed. Faktisk slet ikke. Personligt synes jeg i hvert fald, at det ville være frygteligt kedeligt, hvis der aldrig var nogen, der udfordrede mit subjektive syn på verden og tilførte det nye nuancer. Så jo, du kan fortsat være sikker på, at jeg ikke censurerer dine kommentarer her!
Men hvad mener du? Kunne du finde på at slette kommentarer, du ikke brød dig om? Og er dine kommentarer blevet udsat for censur ude i blogsfæren?
