I mit pinsefravær har capac været så elskværdig at tagge mig. Opgaven lyder:
- Pick up the nearest book.
- Open on page 123.
- Find the fifth sentence.
- Post the next three sentences.
- Tag five people, and acknowledge who tagged you.
Den nærmeste bog er Nudansk Ordbog A-K, så jeg ‘snyder’ lige og springer til Nordisk Kvindelitteraturhistorie bd. II (1993). Den ligger på mit skrivebord, fordi jeg ville læse om Victoria Benedictsson, inden jeg drog til Stockholm og så et teaterstykke af hende. Men på s. 123 handler teksten altså om en roman fra 1852 af svenske Sophie Sager:
Hun bliver hemmeligt viet til sin elskede og kan dermed forene sig med ham, samtidig med at hun er sin uvidende fars lille pige. Ved faderens mellemkomst bliver elskeren sendt af sted til fronten, Victoire føder et barn og dør. Fanny lever i et idealforhold til en storsindet far og en elsket mand.
Jeg tagger videre til Sussie, kys det nu …, Kjeldberg, Sanne Udsen og Aroundbooks – så vi også kan få Norge med 
Tags: internet-spas, litteratur, meme
Hvordan tagger jeg?
Din blog skal være sat op til “at informere alle blogs, der linkes til fra artiklen” (men det er jeg sikker på, at din er, for jeg kan se, når du linker til mig
). Og så skal du bare linke på hel sædvanlig vis til dem, du vil tagge. That’s all 
Tak for tag – jeg vil flux se på det, når arbejdet giver mig lov!
Spændende idé.
Også tak herfra. Jeg vil tagge videre i morgen – når min eksamen er overstået, og jeg igen kan trække vejret frit
)
Med fare for at indrømme at jeg er helt blog-analfabet, så opdager jeg nu, at Bente Hoffmann har tagget mig – hvad det så end er. Og det har hun endda gjort for lang tid siden.
Selv skriver hun: “I mit pinsefravær har capac været så elskværdig at tagge mig. Opgaven lyder:
* Pick up the nearest book.
* Open on page 123.
* Find the fifth sentence.
* Post the next three sentences.
* Tag five people, and acknowledge who tagged you.”
Pinsefravær! Ja, og her er vi forbi Bastille-dagen, før jeg opdager det.
Nå, men man skal jo ikke lade en udfordring gå fra sig.
Den nærmeste bog er faktisk “Håndbog for karrierekvinder”, som ligger kun 30 cm fra mig, fordi det er meningen, jeg skal til at skrive en ny udgave. Men det virker lige lovligt selvpromoverende at citere sin egen bog.
Jeg samlede derfor i stedet “Plotting and Writing Suspense Fiction” af Patricia Highsmith op. Den havde jeg netop lagt klar til at medbringe på min flytur senere i dag. Slå op på side 123. Bogen har kun 145 sider, så det var da lige det, vi nåede det.
Den femte og de to følgende sætninger lyder sådan: “I had Carter kill Sullivan, and thus I put a terrible but interesting strike against him, considering that I wanted to have the reader “on Carter’s side” at the end of the book. Judging from the reviews I mostly succeeded. Only one reviewer (English) said outright that he was disgusted with Carter’s eye-for-an-eye way of thinking, the rest of the reviewers granting, at least tacitly, that prison experiences can harden the sensibilities and conscience in a decent man.”
Hmmm — nu kan man jo ikke lade være med at spekulere på, i hvilken bog det var, hun lod Carter slå Sullivan ihjel. (Hvem de pågældende så er.) Det er i bogen “The Glass Cell”. Jeg har ikke læst den selv.
Så kommer vi til sidste del af udfordringen – jeg skal tagge 5 personer. Ja, det må altså vente, til jeg finder ud af, hvad det der tag-ling er for noget, og hvordan man gør det.
@Sanne: Bedre sent end aldrig
Men dejligt med mennesker, der tager en udfordring op (teksten behøvede du nu kun at have skrevet ‘hjemme’ hos dig selv).
Tagging foregår på denne måde (på din egen blog): Din blog skal være sat op til “at informere alle blogs, der linkes til fra artiklen” (under Indstillinger – Diskussion). Og så linker du bare på hel sædvanlig vis til dem, du vil tagge. Mere er der ikke i det – god fornøjelse
Gisp! Den røg i glemmebogen i forbindelse med sygdom, stress og blogpause.
Jeg gør straks noget ved det!
(Jeg er flov…)
[...] For cirka 1000 år siden har Bente tagget mig i en rigtig sjov og spændende “tag-ling”. Og i en periode med sygdom, [...]
@Ane-Marie: Ingen grund til dårlig samvittighed. Det er da skægt, når der igen kommer liv i de gamle bloglege
.
Tak for din overbærenhed med min sendrægtighed.
Jeg elsker bloglege – og helt særligt når de er litterære
.